Så fik Allan og jeg mulighed for at komme til USA, da Allan kunne blive udstationeret hos Novozymes i Salem, Virginia. Vi sagde JA til tilbudet og Allan skulle allerede starte med at arbejde midt i januar 2008.
Allan er igen blev ansat for 2 år, så nu venter der os mange oplevelser i USA.
Der har været en masse praktiske ting, der skulle ordnes inden, vi tog herover, men vi fik ordnet det hele, selv om det ind imellem var noget stressende.
Vi bor i Roanoke, der ligger ca 4. timers kørsel syd fra Washington D.C ind mod Blue Ridge Mountains.
Vi har været så heldige at leje et rigtig dejligt hus, som vi nyder at bo i. Vi har vores egen lille have med terrasse og samtidig har vi to altaner med udsigt over "bjergene". Blue Ridge Mountains er ikke så høje som dem, vi oplevede i Schweiz, men der er utrolig flot her alligevel.
Vi vil igen lægge dagbogsindlæg ind på Rejseuniverset fra vores ture her i USA. Håber I vil nyde at læse dem.
Hilsen Allan og Sanne
Her er et billede af vores hus:
Her er udsigten fra huset: