Fredag d. 9. maj om eftermiddagen startede vi vores tur mod Florida. Vi kørte i ca. 7 timer, og så overnattede vi i nærheden af Savannah, Georgia.
Tidligt næste morgen lørdag gik turen videre mod Florida og Kennedy Space Centeret i nærheden af Orlando, der var vores første destination på turen. Kennedy Space Centeret ligger ca. 1 times kørsel vest for Orlando.
Vi startede med at gå rundt i besøgscenter, hvor der er en masse spændende ting at se. Det var en meget varm dag, så vi var glade for at der var mange ting at se indendørs.
Her står jeg foran et NASA skilt:
Vi besøgte ”Rocket garden”, hvor de har raketter, såsom Redstone, Atlas, Titan stående, der bragte de første astronauter op i rummet. Der var også rumkapsler fra Mercury, Gemini og Apollo.
Her ses nogle af raketterne:
Vi så også en 3D film om astronauters tur til månen og deres vandring og osv. på månen. Det var en meget spændende film, der var utrolig levende.
Vi havde også booket en bustur rundt på NASA området, der hed ”NASA Up Close", hvor man har mulighed for at komme tættere på hovedkvarteret i NASA, se landingsfaciliteterne, se hvor de sender rumraketterne op osv.
Guiden, der var med fortalte mange spændende ting undervejs, som man ikke lige om vidste om NASA i forvejen.
De har bl.a. en mobil transportvogn, der kan køre rumskibet (orbiter) fra Vehicle Assembly bygningen ud til platformen, hvor den skal sendes op. Denne Crawler Transporter vejer 6 millioner pund og kører 1 miles i timen.
Her kan ses transportvejen, der går Vehicle Assembly bygningen ud til platformen. Der var spor i gruset fra maskinen:
Her ses raketopsættelsesplatform 39A med den mobile Service Structure, Mobile Launcher Platform og Crawler Transporteren. Denne platform er aktiv dvs. den er stadigvæk i brug:
Der er mange alligatorer rundt omkring i NASA området. Området er en nationalpark og der er utrolig mange forskellige fugle.
Her ses en af alligatorerne:
På dette billede er vi kommet tæt på en opsættelsesplatform, hvor rumskibet (Orbiter) er gemt af vejen bag stålkonstruktionen og den orange tingest. Dette rumskib blev sendt af sted den 31. maj:
På ovenstående billede ses en vandtank til venstre i billedet. I det øjeblik, hvor rumskibet bliver sendt af sted, bliver der sprøjtet vand ind under konstruktionen for at undgå for mange rystelser, der kan skade rumskibet. Så når vi ser denne røgsky fra opsættelser under rumskibet er det vandstøv, der er blevet skudt ud fra en vandtank.
Den orange tingest, der er på billedet er en ekstern tank, der ved opsættelsestidspunktet indeholder 1.8 mio liter cryogenic brandstof – flydende oxygen og flydende hydrogen. Rumskibets 3 hoved motorer forbruger dette brandstof i løbet af 8½ min.
Lige før opsættelsen vejer rumskibet 2000 tons. Deraf er 1.700 tons drivstof, der bliver opbrugt i løbet af 8½ min.
Rumskibet flyver 28.000 km/t, det svarer til 8 km pr sekund. I den fart cirkulerer astronauterne omkring jorden på 90 min.
Her er et billede, der er lidt tættere på rumskibet:
Turen gik også forbi Vehicle Assembly bygningen, hvor Solid Rocket booster og den eksterne tankstof tank bliver sat på rumskibet. Her står jeg foran den enorme bygning, på venstre side af bygningen ses dørene, hvor rumskibet bliver kørt ud af bygningen:
Det var en utrolig spændende, interessant og lærerig tur til Kennedy Space Centeret. Der er meget og se og opleve på centeret, og vi nåede heller ikke at se det hele.
Søndag gik turen til Universal Studios i Orlando. Det er en film og tv baseret tema park, hvor man kommer bag scenen på film Universal Studios har lavet. Der er mange forskellige forlystelser, man kan prøve. Der er mest for de voksne, men der er også ting for børnene. Vi var meget heldige, at der ikke var mange mennesker i parken, og det betød, at vi ikke skulle stå længe i kø for at prøve noget.
Vi startede med at se en 4D film med Shrek. Filmen skulle ses med 3D briller og stolene hoppede og rykkede sig i løbet af filmen. Der kom også vand ud af sæderne foran en, når det passede ind i filmen.
Vi var inde og opleve en tornado, hvor man står under et halvtag i en by, hvor man oplever en tornado komme tættere og tættere på. Det virkede meget ægte.
Her er vi kommet til New York delen af parken, hvor der bl.a. var kulisser af New Yorks bibliotek, der ses i baggrunden:
Her er vi kommet til San Francisco delen af parken, hvor de havde lavet en kopi af Fischerman Wharf fra San Francisco:
Den nyeste attraktion i barken er ”The Simpsons Ride”, den prøvede vi dog ikke, da der var lang kø og senere havde de problemer med den, så man ikke kunne prøve den:
Vi prøvede til gengæld ”Men In Black” forlystelsen, hvor man skulle skyde en masse rumvæsner. Her ses Allan foran indgangen til forlystelsen:
I børneafdelingen ”Kidzone”, var der disse store bøger med Peter Pedal, der i USA hedder ”Curios George”:
Der var også denne forstørrede spand osv:
Mandag morgen kørte vi mod Florida Keys og byen Key Largo, der ligger helt syd i Florida, se kortet, ved pilen boede vi:
Efter 5 timers kørsel fandt vi frem til hotellet, der skulle ligge helt ned til strandkanten på fjordsiden op mod Everglades Nationalpark. Vi fik vores værelse, og da vi gik ud på balkonen havde vi denne fantastiske udsigt:
Så vi smed hurtig hvad vi havde i hænderne og skyndte os ned på stranden for at springe i vandet. Vandet var 25 grader varmt, og virkelig klart.
På stranden havde hotellet deres egen lille hyggelige strandbar:
Tirsdag kørte vi op til en alligator Farm, der lå i udkanten af National Parken Everglades. På alligatorfarmen opdrætter de alligatorer og giver airboat rides. De har også nogle enkelte slanger.
Vi startede med at få en airboat tur i en båd som denne her på billedet:
Airboat’en larmer utrolig meget, når den sejler hurtigt, derfor blev der udleveret høreværn til os. Her har Allan sit høreværn på:
Da det er midt i Everglades tørtid er der ikke meget vand i floderne, men frem kom vi:
Der gemte sig også alligatorer i floden:
Og andre spændende dyr så vi også:
Her har man ikke lyst til at svømme:
Efter en langsom start satte guiden fart i båden, og det gjaldt om at holde godt fast, for det gik virkelig hurtigt. Båden flyver nærmest af sted, og når guiden drejede båden rundt sprøjtede det med vand. Det var meget sjovt at prøve, men det er nu ikke særlig naturvenlig med al den larm.
Efter bådturen gik vi rundt på alligatorfarmen og så alligatorer. Her er nogle billeder af alligatorerne:
Disse alligatorer var unger:
Her er nogle af de voksne allgatorer:
Her er vi til et ”alligatorshow”, hvor vi lærte om alligatorer og krokodiller. Her laver dyrepasseren et trick med alligatoren:
En dag i Key Largo lejede vi en kano fra hotellet og sejlede en times tid ud på vandet. Vandet var utrolig klart og udsigten fra kanoen var flot:
Her er billede af vores hotel taget fra kanoen:
Vi tog også på en øko-tur i vandene omkring Nationalparken Everglades. Vi blev sejlet rundt i en lille motorgummibåd, og vi var kun 5 afsted inkl. guiden, så det var alletiders. Guiden fortalte os om dyr og naturen omkring Everglades, og det var meget interessant. Vi så et par hajer og nogle fisk, men desværre ingen søkøer eller delfiner. Delfiner fik vi heldigvis set fra stranden ved hotellet en dag.
Her sidder jeg og spejder efter hajer og lign:
Her sejler vi ind i en lille passage mellem træerne:
Her spejder Allan efter fisk og lign:
Guiden fik fat i en søstjerne til os, der selvfølgelig blev sat i vandet igen:
En aften var vi på Islamorada og spise på en god restaurant, der lå helt nede ved vandet:
Da vi havde spist gik vi nede langs vandet, og vi så en stor haj på ca. 1 ½ til 2 m. Vi så også nogle mindre hajer i vandet. Vildt at de kommer så tæt på land. Jeg skulle i hvert fald ikke bade i havet om natten efter at have set det.
Der var musik til maden:
Her står vi foran de flotte lys og palmer ved restauranten:
Vi havde den flotteste udsigt til solnedgangene fra vores hotelværelse, og vi fik nogle flotte solnedgange at se.
Her har vi gjort klar til at nyde solnedgangen fra vores altan:
Her er en af de flotte solnedgange:
Paa vejen hjem fra Florida overnattede vi igen ved Savannah, inden turen gik helt hjem til Roanoke.
|