Rejsedagbog, Manila - RejseUniverset

Manila

Denne rejsedagbog foregår i Filippinerne og er en del af rejsen 'Filippinerne'.

DagbogInfo

Visninger 2189 gange
Opdateret 2014-01-23 10:48:27
Dagbogsindlæg 3. ud af 3 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Filippinerne Tilføj kommentar
Forrige dagbogsindlæg: 'Afrejse Bohol Forrige
Filippinerne

RejseInfo

Afrejsedato 2014-01-05
Hjemkomstdato 2014-01-27
Profil Lanng
Læs rejsebeskrivelsen: 'Filippinerne' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Manila

20. januar

Sikke en morgen buffet vi stod op til, og inden da havde vi lige fået leveret dagens avis til vores værelse. Morgen buffeten havde alt, alt lige fra sushi til youghurtJ Og vi fik både spegepølse, ost, nybagt brød og ”rigtigt” varmt kakaoJ Det her kan man altså godt vænne sig til. Solen var også så småt kommet frem, og vi skulle først checke ud kl 12, så vi blev enige om at gå til poolen indtil kl 11.20.

Kl 12, lige nøjagtig checked vi ud og fik herefter en taxi til Manila Bay (via nette, og med lidt rådgivning fra en bekendt i Danmark, som har en filippinsk kæreste og derfor kommer her meget) kørte vi til endnu et fem stjernet hotel….. Dejligt hotel, med en fantastisk udsigt over Manila bugten, og tilmed en kæmpe pool med to vand rutsche baner. Vi valgte at få et værelse med udsigt over bugten og reserverede det til og med torsdag. Vi kom til at vente lidt ekstra på værelset, men fik til gengæld en gratis kop kaffeJ Endelig på værelset, som også var lækkert (dog ikke helt så fint som det vi kom fra, men det var også lidt dyrere) Vi fik klædt om og gik til poolen. Drengene fandt også en fodbold bane ved siden af legepladsen, så der blev hurtigt spurgt efter en bold i ”børnehjørnet”. Lars og jeg blev ved poolen og nød udsigten, og hver time blev vi tilbudt frugt snacks og børnene en kage eller et stykke slik. Herudover er der også gratis is til børnene mellem kl 13-13.30J

Til aften valgte vi at spise på hotellet og fik en dejlig bøf med pommes og god sauceJ

 

21. januar

Vi fik sovet rigtigt godt – dejlig kingsize seng, som kunne indeholde os alle 4J Vi gik ned for at få morgenmad, sikke en buffet, igen igen. Om muligt er den større end det vi kommer fra. Her er en bagerafdeling, pålægs/ost afdeling, frugt/juice afdeling, dessert/is afdeling, og så tre afdelinger mere med varmt mad og æggeretterJ Men inden vi satte os til bordet, havde vi lige endnu en lille uoverensstemmelse med hotellet, som vi er ved at have prøvet mange gange…. Tror vi skal til at have alle aftaler skrevet ned, inden vi går fra receptionerne!!! De ville have, at vi skulle betale ekstra for børnene til morgenmad, og vi kun havde betalt for 2 voksne. De mente, at Andreas kunne spise gratis, men Mathias skulle betale, men i går ved indcheckning, sagde de at begge børnene spiste gratis, og var med i den samlede pris. Vi havde jo kun et værelse, og ingen ekstra seng…. Jeg blev sur, og gik straks til receptionen, for var sgu ved at være lidt træt af deres udtalelser, som ofte ikke holdt stik. I receptionen gav de mig ret, og ringede ned i restauranten, men vente så tilbage med, at de desværre havde taget fejl, og vi skulle betale… Igen måtte jeg på bedste måde forklare, at det var dårlig service, og vi måske havde taget nogle andre valg, hvis vi havde vist det. Vi gik godt tvære ned på restauranten og blev enige om, at næste sted skulle vi huske at have alt på skrift.. Der gik ikke mere end 2 minutter før receptionisten kom og beklagede fejlen, og sagde at børnene kunne spise gratis morgenmad under hele opholdet! Vi takkede og roste dem for god serviceJ Ja så gik der så lige 2 minutter mere, så kom der en fra restauranten og sagde, at på grund af fejltagelsen i dag, kunne børnene spise gratis i dag, men skulle betale de andre dage!!! Nej nu stopper det sgu, så var Lars oppe i det røde felt… Og forklarede at vi lige havde snakket med receptionen, og de havde sagt at børnene spiste gratis under hele opholdet, og sådan blev det. Vi hørte ikke mere.

Men udover det var det var det en fænomenal morgenmad, intet at sætte en finger på.

Nu sidder vi så igen ved poolen og spiller angry birds på ipad’ene. Kl 14 skal vi spille lidt tennis, og ”heldigvis” er solen ikke igennem, så det bliver ikke varmt at lave lidt motion. Samtidig sidder vi også og ser på, at der bliver dækket fint op til ære for det årlige møde angående golf turneringerne i syd øst asien, som afholdes i aften på hotellet (altså mødet). Det ser fint ud… Og de første af gæsterne er også landet på taget af hotellet med helikopterJ Aftenen blev afsluttet med fyrværkeri, der var om muligt endnu større og flottere end det vi så nytårsaften.

22. januar

Vi tog endnu en dag ved poolen og nød udsigten over bugten. Der er vildt meget aktivitet på hotellet med kæmpe møder, bryllupper og lignende, så vi bliver underholdt en delJ

23. januar

Så var det tid til at forlade Sofitel, et dejligt hotel, med god udsigt og venligt personale. Vi fandt en taxi og fortalte at vi skulle til ”Tivoli Gardens” i nærheden af Makati – troede vi. Efter ca. 30 minutters taxi kørsel, hvor Lars og jeg blev mere og mere nervøse pga. kvarteret vi var havnet i, og en mere og mere usikker chauffør, som slet ikke kunne finde stedet, var vi der…. Midt i et slum kvarter, var der et mega lejligheds kompleks, hvor vi åbenbart havde booked en lejlighed. Området bestod af 4 kæmpe bygninger, hvoraf de 5 nederste etager bestod af parkerings kældre. Disse mega bygninger omkredsede også poolen, så uanset om der var skyfrit eller ej, så ville vi aldrig se solen. Lejligheden var ok, men der var meningen, at man selv lavede mad, ingen spisesteder i nærheden og hvor skulle vi handle ind henne… Udsigten var forfærdelig! Lars gik helt i panikJ Så vi tjekkede ud, fandt en taxi og sidder nu igen på et fem stjernet hotel i Makati, lige over for centret og med musik på badeværelsetJ Sikke en dyr fornøjelse Manila har været, og vi kan nu konkludere, at vi er til fem stjernet hoteller, hvis man snakker Filippinerne, men storby ferie er bare ikke osJ Nu glæder vi os til at skal hjem!!! 

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk