5. januar
Vi havde købt yoghurt, og afbestilt morgenmaden, for den
ville vi alligevel ikke spise! Efter morgenmaden checkede vi ud og blev hentet
kl 9, for at køre til havnen i Bantagas hvorfor vi skulle sejle til Mondoro
(coco Beach). Kl. 11 var vi ved havnen, og en båd ventede på os – sikke en båd,
vi kiggede lidt på hinanden og gik så ombord. Sejlturen tog ca. 1 time, og
sikke en vippetur, men dog ikke ubehagelig som sidste vippetur med speedbåden.
Dog nåede begge drenge at blive søsyge, så de var noget stille og hang ud over
kanten af bådenJ
Så ankom vi til en bugt, Coco Beach, sikke et sted – alle
hytter ligger godt placeret op at et bjerg, og med udsigt over vandet og
bugten. Vi har en formidabel udsigt, godt nok er der et stykke vej op til
hytten, men udsigten er det hele værd – og vi er jo også ved at være i formJ Vi blev modtaget med
halskæder, kokosnød drinks og en pakke med olie og diverse hudprodukter. Stedet
ligger lidt isoleret, men der udbydes 100 vis af aktiviteter, alt hvad hjertet
begærer. Herudover har vi en service familie, som bor lige nedenfor vores
hytte, og som står til rådighed i 24 timer for os. Ja vasketøjet er afleveret
og vi overvejer at få passet børneneJ
På stedet er der endvidere 4 restauranter og en dykkerskole.
Her skal vi nok få tiden til at gåJ
6. januar
Sikke et regnvejr vi havde i nat, og i og med at hytterne er
lavet af bambus og med bananblade som tag larmede det en del. Men heldigvis kom
solen frem og vi kunne gå til poolen. Der er en del danskere på stedet, og
mange af tjenerne forstå også lidt dansk. Så der bliver rigtigt sludret og delt
ud af erfaringerne både her og fra andre steder i FilippinerneJ Vores værts familie
fremviste også to tykke fotobøger med billeder fra en rejse til Danmark, som de
havde været på. Deres rejse var betalt af et dansk ægtepar, som havde besøgt
Coco Bech utallige gange, og ville vise deres taknemmelighed over servicen ved
at betale en rejse til værtsfamilien! Imponerende…
Vi valgte at slappe af ved poolen, og drengene kunne spille
lidt fodbold på banen. Herudover fik vi en masse mango og pineappel shakes
(fantastiske drinks og så er der happy hour fra 16-17J) og et kæmpe frugtfad til
middag. I morgen har vi tilmeldt os en tur ud, hvor vi bl.a. skal køre i vogn
trukket af en vandbøffel og se et stort vandfald.
Men inden vi går i seng, skal Lars (og muligvis Mathias)
lige deltage i en dart og en billard turnering – så må vi se hvordan det gårJ
7. januar
Her er godt nok dejligt og primitivtJ Ingen varm vand, men det
vænner man sig til, intet tv og til tider slet ingen strøm, men det har også
sin charme. Vi får læst en masse bøger, og spillet en del spil. Heldigvis har
de et bibliotek med mange danske bøger, så jeg har også fået styret min lystJ
Over halvdelen af gæsterne er danskere og har børn på samme
alder som vores, så der bliver leget og spillet fodbold på kryds og tværs.
Turen vi havde meldt os til blev rykket til onsdag, eftersom vi er 5 danske par
der gerne vil af sted sammen, og hovedparten kunne bedst onsdag. Så i morgen
skal vi på tur og endnu en dag ved poolen er i venteJ
8. januar
Drengene skulle klippes kl 8, så det var tidligt op –
herefter kunne vi lige nå morgenmad, inden vi skulle af sted på tur kl 9.30
Vi blev hentet af tre både og sejlet til havnen Porto
Galera, hvorfra vi skulle med en Jeepneys (filippinernes svar på en taxi), den
skulle vi køre med i ca. 1 time, inden vi var inde i junglen. På vejen gjorde
vi holdt ved et smukt vandfald, og fik taget et par billeder. Den resterende
vej ud af byen og ind i junglen var meget dårlig, store huler, og smattede veje
gjorde turen lidt ubehagelig, men heldigvis var vi i godt selskabJUdover os 5 danske
familier, var der også et ældre ægtepar fra Sydafrika, men nu boede i Israel.
De var også ekstremt snaksagelige og med en god gang humor.
Et stykke inde i junglen gjorde vi holdt, og kom over i en
vogn trukket af en vandbøffel, som skulle fragte os det sidste stykke ind til
vandfaldet. Inden vi kom over i vognen, kom der en ung dame, som hilste på os,
og som gerne vil have at vi besøgte hende butik, inden vi forlod stedet. Vi
kunne se at det var almindelig procedure, ”der var en ung dame til hver
familie”, de delte os lige i mellem sig, og håbede på lidt ekstra indtjening.
Turen med vandbøffel var hyggelig, men bestemt ikke behagelig. Det bumpede
meget og vognen var ikke særlig bekvem – men bestemt en oplevelse værd. Fremme ved vandfaldet hoppede vi alle i, alt i
mens guiderne forberedte et dejligt måltid mad til os – ris, kylling, salat og
frisk frugt. Drengene hyggede og der blev leget i vandet. Efter ca. 2 timer gik
turen hjem igen, efter vi havde besøgt den lille butikJ Først bøffeltur, så køretur
og til sidst en lille sejltur. Godt trætte, men alligevel ikke for trætte til
en fodbold kamp, var vi nu på Coco Beach igen. Drengene fandt hurtigt sammen
med de andre børn, da de skulle have en revanche kamp fra i går, hvor Andreas’
hold tabte og han dermed måtte i poolen. Stoltheden skulle tilbage vindes….
Sidste aften på Coco Beach – et dejligt sted, hvor Lars’
egentlig skulle have haft guitar timer, men det blev der slet ikke tid tilJ Vi har slappet af, og
egentlig ikke følt den store lyst til at foretage os ret meget.
I morgen skal vi allerede af sted mod Boracay, så vi skal
med første båd kl. 6.30J
Alt i alt tre sejlture og 3 timer i bil, en rejse på ca. 6 timer.
9. januar
Dagen startede ikke helt som forventet, for der var ingen i
receptionen, og vi kunne derfor ikke tjekke ud kl 6.30 som planlagt… Der mødte
en receptionist op kl. 7 og vi fik vores regning osv. Og selvom man har ferie,
bliver tallene lige tjekket, og selvfølgelig var der en fejl. Vi havde lige
fået en regning fra en anden hytte på vores, og inden det blev rettet, og vi
fik pengene tilbage var kl 7.30. Samtidig havde vi også bestilt en speciel
lavet t-shirt til Mathias med motivet af ham selv der kysser en delfin, som vi
også lige skulle have med. Hold nu kæft den var flot – der var en maler på
stedet, som havde fået billede på computeren og så malet det over på en t-shirt
i frihånd. Det var så godt lavet, og maleren var så tilfreds med resultatet at
han tog flere billeder af Mathias med trøjen, til brug for udstilling og
reklame på FilippinerneJ
Det tog også lige lidt tid…
Med 3 kvarter efter tidsplanen drog vi mod haven, hvor vores
chauffør heldigvis stadig ventede på os. Og man må sige at han gav bilen gas.
Selvom vi kørte af snoede bjergvej, grusveje og vejen som steder, var styrtet
sammen og kun bestod af huller og sten, nåede vi at indhente de 3 kvarter, så
vi kunne nå færgen kl. 12. Det var en ok færgetur, hvor vi alle fik sovet lidt
og ingen blev søsygeJ
Godt i land efter ca. 4 timers sejlads, fik vi købt en ny
bådbillet, til båden som skulle sejle os det sidste stykke til boracay (ca. 15
minutters sejllads) og vi gik atter om bord. Også denne sejltur gik godt,
selvom båden vippede en del.
På havnen blev vi mødt af små knallerter med sidevogn som
skulle køre os til hotellet, så vi blev læsset og kørte af sted. Efter ca. 20
minutter var vi fremme ved et stort hotel, hvoraf den ene ende vender mod en
fantastisk strand. Desværre vender vores værelse ikke den vej, men vi er heller
ikke ret med på værelserne, og nu har vi trods alt TVJ
Efter vi havde fået nøglen valgte vi at gå ned og finde et
sted at spise, for vi havde intet fået siden morgenmad. Hold nu op der er liv
på stranden. Boder, butikker, barer, massage og restauranter i lange baner, der
er så meget liv og lys, så man skulle tro det var Las VegasJ Jeg tror aldrig
strandpromenaden sover, når de sidste går hjem, kommer de først formentlig ned
for at nyde stranden og vandet. Vi glæder os i hvert fald til at se vandet i
morgen, når det er lyst, for sandet osv, er fantastisk.
10. januar
Hold nu op en dejlig strand, jeg kan godt forstå den er
blandt verdens ti bedste strande. Sandet er så fint som sukker og vandet så
klart som krystal og der er lavt vand flere meter ud. Dagen blev brugt til at
finde ud af hvor i verden vi nu var havnet, og hvad øen havde at tilbyde.
Mathias var heller ikke helt på toppen, tror han er ved at
have lidt hjemve – i dag ville han i hvert fald ønske at han var hjemme ved
hans mormor eller farmor, for de var altid så gode ved ham, når han havde ondt
i maven……J Han
fik lov at blive på værelset det meste af eftermiddagen, sammen med Andreas, så
de kunne spille lidt ipad. Vi fik også skrevet til Mathias’ klasselære Vibeke,
og aftalte at Mathias skulle skype med hele klassen på mandag kl 9 (dansk tid)
hvilket han glæder sig vanvittigt til! Dejligt med en god lære og gode
kammeraterJ
Lars og Jeg blev på stranden og nød vejret og alt den
aktivitet der var på promenaden. Vi så blandt andet nogle af de lokale bygge et
sandslot, som de efterfølgende tjente penge på, når turisterne fik lov at tage
billeder af detJ
Hotellet og servicen på hotellet er langt fra noget at råbe
hurra for, og vi kan ikke anbefale andre at tage til La Carmela på Boracay, men
i og med vi ikke er ret meget på hotellet klarer vi detJ
Til aften nød vi en subway sandwich og en is fra MC Donald’s,
som begge holder til på strand promenaden, til stor glæde for drengene.
Bagefter gik vi tilbage til værelset udstyret med en øl, sodavand og lidt chips
og håbede på en god film i fjernsynet.
Tror dagen i morgen skal foregå på stranden bl.a. med lidt
lektie læsning, og så tror jeg Mathias skal have læst lidt mere af ”The hunger
games” som han snart er ved at have læstJ
11. januar
Det var overskyet og drengene valgte at blive på værelset
for at se en film, alt i mens Lars og jeg gik op for at kigge nærmere på byen.
Sikke en by… Kaos, forurening, larm og panik. Butikkerne og
gaderne var små og beskidte. Ledninger hang ned over vejen og politiet kørte
rundt i en varevogn og samlede ulovligt parkerede knallerter op… En time så
havde vi fået nok, og gik ned på strand promenaden, for derefter at vende
tilbage til hotellet.
Eftermiddagen blev igen brugt på en solseng på stranden, med
en bog og lidt legJ
12. januar
Der var overskyet og lidt regn, men stadig varmt nok til at
ligge på stranden, så det blev det vi gjordeJ
Drengene lavede tricks i sandet, og der blev bygget sandslotte. De nød begge at
solen var væk, og der var temperatur til at legeJ
Vi sprang over morgenmaden, som var elendig og i stedet
ventede vi til kl 13 og gik på Mc Donald’s (man skal vel være lidt usund på sin
ferieJ)
Til aften fik vi skypet med bedsteforældrene, Bobo, Cille og
Crosser – så dejligtJ
13. januar
Endnu en overskyet dag, så vi valgte at gå en tur rundt på
øen, for at få set lidt mere af livet bag strand promenaden og evt. komme over
på den anden side, hvor bølgerne skulle være høje og indbydende til Kit
Surfing.
Herudover skulle Mathias også skype med klassen kl 9. dansk
tid (16 vores tid) Det glædede han sig vanvittigt til.
Kl ca 11 begav vi os op på hovedvej og derefter videre ud af
nogle mindre vej – endnu engang var det kaos, forurening og fattigdom der
afspejlede øen og dens indbyggere. Intet pænt eller hyggeligt og vi gik derfor
ikke mere end en times tid, før vi vendte snuden hjem ad mod White Beach. Vi
nåede dog at se bølgerne på den anden side af øen, og dermed også en del Kit
Surfing og vindsurfing.
Vi hentede en sandwich og nød den på stranden sammen med en
af øens fantastiske Mango shakes. Og her blev vi indtil klokken blev 16 og
Mathias skulle skype. Åh nej – vi kunne ikke komme i kontakt med klassen,
Mathias var græde færdig, så vi må lige prøve at skrive til Vibeke
(klasselæren) igen, og få en ny aftale…
14. januar
Endnu en overskyet dag, som igen blev tilbragt på strandenJ Og vi fik lavet en
rigtig flot krokodille i sandet, som flere tog billeder af, vi var lidt stolte.
Vi fik også afklaret en lille uoverensstemmelse med hotellet…..
Dvs. da vi ankom i onsdags, fik vi kun mad billetter til to personer, trods det
at der i vores papirer stod at vi havde morgenmad til fire. Vi nægtede at købe
til to mere, da det var temmelig dyrt, i stedet kontaktede vi vores agent fra
Danmark. Vi fik så mail fra ham i dag, hvori der stod at vi intet skulle betale,
og han havde taget kontakt til hotellet (ja tak, det var så vores sidste dag).
Jeg henvendte mig i receptionen med mailen og bad om at komme til at snakke med
Kristin som mailen også var sendt til. Det kunne jeg desværre ikke, og først da
jeg fortalte dem at det var dårlig service, hun var en dårlig receptionist og
det hele ville blive lagt på nettet, kom der skub i tingeneJ Vi kom til at snakke
med en overordnet, som heldigvis kunne se at hotellet havde lavet en fejl – i
stedet for at tilbage betale pengene for morgenmad, tilbød de transport til
lufthavnen, som vi endnu ikke havde fundet, samt morgenmad til alle 4 i morgen.
Vi takkede pænt ja, og så var det løst…
Men hold nu kæft et hotel – forleden da vi havde rengøring,
havde de glemt at give os håndklæder udover to små, på størrelse med en
gulvmåtte. Og jeg henvendte mig i receptionen, for at få to håndklæder mere,
men desværre, det kunne ikke lade sig gøre, man kunne ikke få flere håndklæder
udover dem, der var på værelset. Jeg forklarede stille og roligt at dem vi
havde, var meget meget små…. Hun ville se, hvad hun kunne gøre, men der skete
intet. Så blev Lars sgu sur og tog fat i en rengøringsdame, og pludselig havde
vi 6 håndklæder, hvordan han bar sig af ved jeg ikkeJ
Udover det havde vi så også lige glæde af en bygge plads ved
siden af værelset, hvor de startede kl 6 om morgenen, og gerne med en
tryklufthammer, og sluttede som regel ikke før kl 24.
Og maden var elendig og der var overfyldt med koreaner og
japanere, så ofte kunne vi slet ikke sidde ned til morgenmad (2 stk) eller få
en solseng ved stranden… Aldrig tilbage til La Carmela!!! Godt vi forlader
hotellet i morgen.
Det er dog træls at forlade selve øen, men vist godt nok… I
sær når de på en spise sted, sig ”hej, hvordan har du det, og hvor er børnene
henne i dag”, så har man vist været der for megetJ
Og Mathias fik skypet med klassen, det var så fedtJ
15. januar
Vi stod op kl. 6, og fik alle 4 lidt af hotellets
morgenmad.. Herefter fik vi tjekket ud og begav os mod hotellets van som holdt
udenfor og ventede. Der var yderligere to (to unge mænd fra Østrig) som skulle
med bilen og båden og ”over på den anden side”. De var bestemt heller ikke
tilfredse med hotellet, og var ligesom os glade for at skulle videre. Efter
bådturen skulle vi med endnu en bus, som skulle køre os til lufthavnen, som
ligger 2 timer væk fra havnen.
Godt ankommet til lufthavnen og med en begivenhedsrig tur
gennem flere byer fik vi tjekket ind. Selvfølgelig var flyet forsinket en
halvtime, så vi sad i en varm lufthavn og kogte inden vi kunne gå ombord i et
lille flyJ
Turen varede kun 30 minutter, men vi blev rystet noget igennem, selv drengene
sad muse stille…
Efter vi havde fået fat i bagagen gik vi mod udgangen, hvor
vores chauffør ventede, og som skulle køre os til endnu en bådtur. Det tog ca.
30 minutter, så var vi fremme og færgen lå allerede i havn. Det viste sig så at
vi ikke havde billetter til den færge, men først en der sejlede kl 16.30 (og
kl. var 14). Trods flere forsøg på at få ændret billetten til den tidligere
færge, måtte vi slukøret sætte os i ventesalen. Ubegribeligt så uselvstændige
filippinerne er, de kan bare ikke tænke selv….
Selvfølgelig var færgen forsinket så 16.55 var vi endelig på
vej mod Bohol. Heldigvis var turen god trods blæsevej og bølger. Under turen
viste de en god film, så tiden fløj af sted. Endelig i land, og med en chauffør
ventende udenfor kajen, var vi hurtigt på vej mod vores resort.
Sikke et dejligt sted vi kom til. Et lille hyggeligt familie
drevet resort. Sikke en ro, og sikke en stor bambus hytte, men overetage og det
hele. Vi blev taget godt imod, men et skilt på lågen, hvor der stod ”Welcome
Lanng”. Og eftersom vi ikke havde fået aftensmad, lavede de en pizza og et fad frisk
frugt til os. Og de lovede at solen ville kigge frem i morgen, for det havde
regnet uafbrudt i 7 dage, og vejrudsigt havde nu lovet sol… Glade og mætte gik
vi i sengJ