Rejsedagbog, I Sapa's flotte natur - RejseUniverset

I Sapa's flotte natur

Denne rejsedagbog foregår i Vietnam og er en del af rejsen 'Vietnam med Rygsæk, Mette'.

DagbogInfo

Visninger 2040 gange
Opdateret 2004-07-14 20:38:51
Dagbogsindlæg 4. ud af 7 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Vietnam med Rygsæk, Mette Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (1 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Vejret...' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Nu i Hanoi, Vietnam ! Forrige
Vietnam

RejseInfo

Afrejsedato 2004-07-06
Hjemkomstdato 2004-07-27
Profil Mette
Læs rejsebeskrivelsen: 'Vietnam med Rygsæk, Mette' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: I Sapa's flotte natur

Hej igen :-)

Tidligt tirsdag (12. juli 04) morgen kom vi med toget til Sapa.

Toget havde air konditionering, og JA TAK - det skal jeg da lige love for! Der var så koldt i toget, at vi havde tøj, tæpper og regntøj over os - men vi frøs alligevel. Heldigvis havde vi vores egen vogn hvor vi kunne låse døren.

Vi fik et hotel i Sapa ved navn "Royal Sapa Hotel", det var meget ulækkert, og der var bestemt ikke rent (selv ikke efter vietnamesiske forhold). Der var både kakerlakker, tons vis af myg mv.

Efter den oplevelse fik vi lov til at flytte hotel. Det hedder "Chau Long Sapa Hotel" og var noget bedre !

Efter et bad og lidt mad, begyndte vi en skøn vandretur i bjergene. Vi fik en sød guide der hed Xing + hjælperen Mung. De fortalte os om de to folkefærd der lever i bjergene, og skiller sig meget ud fra resten af den vietnamesiske befolkning. De to folkefærd har forskellige dragter, og det ene folk er meget fattigere end det andet. De fattige løber omkring os og prøver at sælge os mange ting som f.eks.:

  • smykker
  • pudebetræk
  • tøj

I bjergene så vi også mange dyr, vandflad, floder, rismarker, og landsbyerne Lao Chai og Ta Van (har taget en del billeder af denne tur, det var så smukt).

Guiderne bar vores frokost hele vejen, så det var det rene luksus!

Om aftenen spiste vi god mad og gik ud for at shoppe lidt, jeg har købt et par småting med hjem og fik en lille pung af guiden.

Senere fik vi en øl med vores guide, han sang og spillede på guitar. Repertoiret spændte lige fra vietnamesisk sang til "You look wunderfull to night". Det er utroligt så venlige og flinke vietnameserne er :-)

I dag onsdag, har vi gået en tur mere i bjergene til landsbyen Cat Cat, vi var inde i det ene folkefærds hytte for at se hvordan de boede. Hytten har hverken døre eller vinduer og inden i består den af kun 1 rum! Rummet fungerede som køkken, bad, og stue til de mange mennesker.

Derefter var vi oppe og se et stort, imponerende vandfald (her til blev vi kørt i en minibus). Vi var oppe på det højeste punkt i Vietnam (hvor man kan komme til med bil), det er cirka 2.250 m over overfladen. Det er ikke så højt, men de har til gengæld mange bjerge! Her fra kan man se vandfald, landsbyer og det højeste bjerg i Kina, men det var desværre regnvejr og tåget, så vi kunne dårligt se en meter frem. Det var meget ærgerligt :-(

I aften tager vi med toget tilbage til Hanoi og ankommer kl. 6 i morgen tidlig. Derfra skal vi videre til Ha Long Bay.

Ha' det godt der hjemme - jeg skriver snart igen!

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk