|
17/2 Vi må have vækkeur på for at være sikker på at nå vores jetbåd kl. 10. De er indstillet på en rolig tur, og der er kun en ekstra passager udover os. Hun lokker med at prøve lidt af det vilde med jetbåden, og da Theo er faldet i søvn, er vi helt med på den. Så han speeder op og vi mærker suset. Vi prøver også et spin, hvor han får båden til at dreje rundt om sig selv mens den er i fart. Det er rigtig sjovt, og Merle og Monica bestiller flere spin. Vores medpassager er udfordret og må overvinde sig selv. Det er hun glad for. Vi har en sjov tur.   Pernille får sin anden behandling kl. 12 og meldingen er, at nu sidder bækkenet som det skal, så hun skal bare tage den med ro! Lettere sagt end gjort, men herfra går det fremad. Forsikringen har besluttet sig for, at Pernille blot kunne behandle sig med smertestillende medicin, så den vil ikke dække behandlingen. Hurra for den dyre rejseforsikring!!! Herefter går turen til byen Queenstown ad den smukkeste og også hurtigste vej. Vi stopper på vejen ved en gammel historisk bygning og cafe/restaurant, som er blevet os anbefalet. Der er en dejlig gårdhave. Vi diskuterer, hvad vi skal have og beslutter os for frokost. Herefter får vi at vide, at køkkenet lige er lukket. De må leve godt af turister med det informationsniveau, og dét selv om vi er langt ude i bjergene. Nå, vi får lidt let at spise og Pernille og Theo får en gyngetur.     Vejen til Queenstown er meget smuk gennem bjergene og med udsigt over byen og bugten, hvor byen ligger i. Det tager sig rigtig godt ud.  Vi kører næsten forbi broen, hvor de første bungy jumps blev udført, så vi kører en omvej for at se det også. Vi er heldige, for der er flere, som skal til at springe. De var godt nok modige. Merle og Monica går turen over broen, og det får Merle til at konstater, at hun ikke har lyst til at springe, når hun bliver 10 år (mindstealderen). Hun var ikke afvisende inden.  Vi kører ind til Queenstown og indkvarterer os på Top 10’en. 18 Vejret er ikke så godt til at starte med. Vi havde egentlig planlagt at gøre det vigtigste først, nemlig at tage med ”Gondola” til en bjergtop, for at få den flotte udsigt over Queenstown. Men vi håber på opklaring senere og begiver os i stedet ned i byen.  Første mål er havnen, hvor der er et undervandsakvarium. Dvs. man går ned i en bygning med store glas ud til havnen. Her ser vi nogle meget fede ål, store regnbueørreder og rumperne på en masse ænder. Ænderne er dykænder, og deres fjer blev helt metalliske, når de dykkede. De var ret søde at se på. Man kunne betale en dollar for at fodre fiskene, og så kom der rigtig gang i alle dyrene. Det var vi vældig optagede af alle 4!    Herefter står den på shopping, og Merle er blevet virkelig skrap. Hun fik lov til at ose i en børnetøjsforretning, og fandt straks nogle smækre-lækre kjoler, som forældrene ikke kunne sige nej til. Vi shoppede lidt videre, men fornøjelsen var ikke helt så stor. Theo græd en del, og vi gætter på ondt i maven. Efter noget zoneterapi går det bedre, og Theo falder i søvn. Vi spiser frokost på en fiskerestaurant med smuk udsigt til havnen, byen og bjergene.   Bagefter spiser vi hjemmelavet is på iscafeen. UHM! Vejret er flot og det er tid til svævebanen. Vi kan godt have klapvognen med, men den skal slås sammen. Det er lidt besværligt, for Pernille kan endnu ikke bære Theo. Merle er heldigvis en stor hjælp, og i fællesskab lykkedes det. Vi tager turen stejlt opad. Udsigten er virkelig flot. Der er en ekstra tur længere op ad bjerget, hvor man skal sidde med fødderne i det fri – skiliftagtigt. Herefter kan man køre med en slæde på hjul nedad igen. Merle vil selvfølgelig rigtig gerne tage denne tur. Pernille må ikke for bækkenet, og Monica er ikke meget for det. Til sidst overgiver Monica sig, og de begiver sig af sted. Netop som de skal købe billetterne, lukker de for videre salg. Det var tarveligt, og Merle blev snydt. Monica var ærgerlig på Merles vegne, men ellers ret lettet! Vi ringer hjem til Kasper og ønsker ham tillykke med de 18 år!        På vej hjem igen er der en spændende legeplads, som Merle bare må prøve. Vi andre kigger på! Det bliver rigtig sen aftensmad i autocamperen den dag.   19 Vi får provianteret, og Merle får leget på endnu en legeplads.  Herefter skal vi videre sydpå. Queenstown var ellers en dejlig by, og især Monica kunne godt have brugt en dag mere der. Der var smukt, rent, spændende butikker og restauranter. Men den var også meget, meget turistet, og det kunne mærkes på priser og stemning. Det hele var ret upersonligt. Turen går via bjergkæden ”The Remarkables” sydpå til byen Te Anau, hvor vi indkvarterer os på Top 10’en.   Solen skinner og vi får nogle dejlige timer ude i græsset.     Vi forsøger at booke en tur til Doubtfull Sound med et lille firma med en lille båd, men der er alt udsolgt. Så må vi med den store turistarrangør, og de har heldigvis plads. Man kan forudbestille frokost, og da de har glutenfri alternativer, så vælger vi det med. Det er en dyr tur, men skulle være det værd, så vi glæder os.
|
2057 gange
2009-02-23 23:33:13
25. ud af 37 indlæg
Tilføj kommentar
Vis kommentarer (10 stk)
Forrige
New Zealand
2008-12-02
