Doubtful Sound og Milford Sound

Herfra sejler vi i 50 minutter over Lake Manapouri. Her nyder vi vores glutenfri frokost, som er virkelig lækker. DK kan godt lade sig inspirere. Vi møder også et engelsk par, som vi taler hyggeligt med faktisk resten af dagen. I West Arm Power Station lægger vi til, og vi samles op af en bus. For 40 år siden blev der bygget et værk der laver elektricitet netop her. Det er der spor af oppe på søen, hvor kontroltårnet blev bygget. I dag er kontroltårnet 300 km derfra! Bussen tager os ind på Power Station området, og ind i en tunnel. Vi kører 2 kilomenter ind i et bjerg og 200 meter nedad. Her sættes vi af, og vi går ind i et udkigsrum, hvor vi kan se alle turbinerne. Vi får fortalt historien om værket, og det er ret spændende. Kort fortalt ligger søen oppe over havniveau, og det udnytter værket. Vandet ledes ned og ind i værket og får turbinerne til at producere strøm. Herefter ledes vandet 10 km ud for at ende i Doubtful Sound. Værket dækker 1/3 af NZ strømbehov.

Herefter kører vi ca. 45 minutter igennem regnskov og oppe i bjergene. Det regner og skyerne hænger lavt, så vi kan faktisk ikke se så meget. I Deep Cove er der en mole, hvor vi kommer ombord på en katamaran. Der er god plads, og vi får nogle gode pladser.

 

Vandet er meget dybt, og det gør, at klipperne rejser sig ret stejlt fra havet. Vi kan fornemme klipperne og bjergene, men pga. skyerne og regnen kan vi ikke se så meget. Vi føler os lidt snydt. På et tidspunkt stopper færgen, og vi bliver alle bedt om at være helt stille. Så får vi oplevelsen af at være i vildnisset, dvs. i den uberørte natur. På det tidspunkt er det holdt op med at regne, så Monica stod øverst oppe på færgen. Det var flot.

 

Vi sejler helt ud til Det tasmanske hav, hvor vi ser sæler.

 

På vej tilbage klarer det noget op, og vi kan se meget bedre hvilket fantastisk specielt og smukt område vi er i. Vi sejler i alt i 3 timer, og de går rigtig hurtigt. Herefter er det samme vej retur, dvs. først bus med stop, så vi kan tage et billede af Doubtful Sound fra oven:

 

Og så sejltur, hvor der er tid til nintendo og frugt:

 

Og tilsidst bus igen inden vi atter er på campingpladsen kl. 20.30. Det var en lang og god dag.

21    Vi kunne fra starten ikke bliver enige om, hvorvidt vi skulle se Doubtful Sound eller Milford Sound, henholdsvis nr. 3 og nr. 1 på ”Must do for kiwi’s”. Monica ville helst Milford, men vi havde fået anbefalet Doubtful fra flere steder. Vi kunne ikke vælge, og derfor må vi se dem begge. Så dagen skal bruges til Milford Sound. Og vi skal tidligt op. Bussen kører fra campingpladsen kl. 8.30. Det er en mindre bus, og chaufføren er både informativ og villig til at stoppe mange steder på vejen, så vi kan komme ud og kigge på de seværdige naturattraktioner undervejs. Der er nogle virkelige smukke og spændende vandfald, spejlsøer og bjerge at se på.

 

Det tager i alt 3 timer at komme til færgen, hvor vi skal sejle i 3 timer på fjorden.

 

Frokosten er inkluderet og består af buffet med forskelligt kød, kartofler og salat. Det gør det dejligt nemt for os, og det var udmærket. Også denne dag regner det, men det holder det op med, idet færgen sætter i gang. Så vi har bedre udsigt end dagen før. Det varer ikke længe inden vi får følgeskab af nogle delfiner. Dem kan vi ikke blive trætte af at kigge på. Vi bliver også underholdt af nogle tyskere, som klatrer op ad en af klipperne for at hoppe i vandet. Og vi ser søløver helt tæt på.

 

Fordi vejret er bedre end dagen før, så kan vi se hvor fantastisk smukt området er. Også her rejser klipperne sig stejlt op ad vandet.

 

Man kan se mange gletcherdale, og det er imponerende.

På et tidspunkt sejler vi tæt på et meget stort/højt vandfald. Så tæt, at de forreste kom ind under vandfaldet – Pernille var modig. Det var spændende og meget flot.

(Se kajakkerne nederst i billedet ovenfor)

 

I fjorden er der også et undervandsobservatorium, og et besøg dertil var inkluderet i turen. Her fik vi set flere forskellige fisk og ”den sorte koral”, som i levende live er hvid og meget sjælden. Det var spændende for Merle at finde så mange forskellige slags fisk som muligt, og der var mange.

 

Herefter går turen hjemad igen samme vej. Vi er hjemme på campingpladsen omkring kl. 17. Det har været en lang dag allerede og meget meget god. Monica hører danske stemmer og ser bl.a. en pige på 7 år. Pigen er klar til en legeaftale med Merle, og så får Merle leget gemmeleg mv. sammen med Emma og hendes storebror. Det regner igen igen…

22    Vi skal forlade Te Anau, men først skal vi besøge deres fuglepark. Den er ikke særlig stor, men vi ser en Kea, som autocamperen er opkaldt efter. Vi ser også en næsten uddød og meget sjælden fugl, Takahe, som fugleparken er dedikeret til at hjælpe med at overleve.

 

Vi er heldige med ophold i vejret mens vi er i fugleparken, men ellers regner det hele dagen og aftenen med. Herefter har vi en meget lang køretur foran os, omkring 4 timer. Vi køber lidt slik, som vi underholder os med. Og Merle lokker Monica til at fortælle sørøverhistorier. De er heldigvis populære, og tiden går rimelig hurtigt. Vi ender i Dunedin lidt før kl. 20. Her bliver der tid til at hygge med computer og nintendo. Theo har sovet det meste af vejen, og har brug for, at der sker noget andet.