Rejsedagbog, 31. juli 2006 – Topforsøg på Mönch (med billeder!) - RejseUniverset

31. juli 2006 – Topforsøg på Mönch (med billeder!)

Denne rejsedagbog foregår i Schweiz og er en del af rejsen 'Mönch (bjergbestigning)'.

DagbogInfo

Visninger 2077 gange
Opdateret 2006-11-12 15:29:52
Dagbogsindlæg 9. ud af 13 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Mönch (bjergbestigning) Tilføj kommentar
Næste dagbogsindlæg: '1. august 2006 – Gletchervandring (med billeder!)' Næste
Forrige dagbogsindlæg: '30. juli 2006 – Sommer & Vinter samme dag (med billeder!) Forrige
Schweiz

RejseInfo

Afrejsedato 2006-07-28
Hjemkomstdato 2006-08-07
Profil Henning
Læs rejsebeskrivelsen: 'Mönch (bjergbestigning)' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: 31. juli 2006 – Topforsøg på Mönch (med billeder!)

Vi vågnede da kl var 6 om morgnen. Vi var blevet vækket mange gange i løbet af natten pga. vejret. Vi kunne høre at der var personer der gik forbi teltet, og Marcus stak hovedet ud og spurgte om de var på vej til Mönch - og det bekræftede de. Det viste sig at vi havde lagt os lige ved siden af den sti der var starten på Syd-øst-ruten. Kl var 6.45 da vi spiste morgenmad og begyndte at gøre os klar. Der hang nogle store kedelige skyer lige over os, og da vi var klar til afgang omkring kl 9.00 mødte vi folk der var vendt om - og kunne berette om at de ikke kunne se noget som helst når de kom op til skyerne. De fortalte også at vejrforholdene skulle være bedst om morgnen og om eftermiddagen ville vinden tiltage og der ville komme flere skyer.

Vi blev enige om at nu havde vi gjort os klar, og så kunne vi lige så godt prøve at gå der op af, og se hvor langt vi kom. Om ikke andet, så ville det være nemmere at tage første stykket ved næste forsøg. Vi bandt os sammen, tog isøskerne i hånden og begyndte at gå op. Efter kort tid, var den fine sti ikke andet end nogle fodsport fra de andre, og dem skulle vi så holde godt øje med for at blive på ruten. De første højdemeter gik rimelig hurtigt, og vi kom hurtigt op til et punkt hvor vi kunne tage en hurtig tår vand og en chokoladebar. Her fra kunne vi kigge ned på teltet, som nu kun var en lille bitte prik på den store gletscher.

Vi fortsatte op hvor underlaget skiftede fra klippe til reel sne 3 gange. På vej op ad løftede skyer sig langsomt, og vi begyndte at møde folk der havde været på toppen. Det gav EKSTRA blod på tanden, og vi massede på ind til vi kom til en smal og relativ flad sne-sti. Her kunne vi se toppen for os, men vi kunne også se hvor stejl kammen var til hver sin side.

Vi gik forsigtigt, og i løbet af ca. 10-15 minutter nåede vi toppen - hvor det i mellemtiden var blevet SOLSKIN! YESSS! Vi var alene på toppen, og kunne nyde den ubeskrivelig flotte udsigt. Mod nord kunne man se den grønne del af alperne, og mod syd så man ud over den ENORME gletcher-område! Mod vest var Jungfra og mod øst Eiger!

Kl var 11.15, og vi fik lidt vand, tog de obligatoriske TOP-billeder, og delte en chokoladebar. Det er en ganske særlig fornemmelse at stå på toppen, og vide at nu har man nået det mål som man gerne ville - nemlig at bestige én top på egen hånd, uden hjælp fra andre, kun ved hjælp af samarbejde!

Her er vi på Toppen af Mönch med Eiger i baggrunden:

Her er udsigten mod nord over den grønne del af alperne:

Dette billede er taget mod vest, hvor man kan se Jungfrau:

Her ses udsigten over gletcherne mod sydøst:

Når man står på toppen, så har man ganske vidst nået målet, men man skal altid huske på at toppen er kun halvvejs - nu er næste mål at komme sikkert ned!

Meget glade startede vi turen ned, hvor vi igen skulle passere den meget smalle sne-kam. Vi var heldige ikke at skulle passere andre på kammen, og kom helt over til det sted, hvor kammen blev lidt bredere og begyndte at gå ned inden vi mødte andre. Her begyndte vi tilgengæld at møde en del andre, og når man er disse steder holder dem der går ned tilbage for dem der er på vej op. Derfor tog det sin tid at komme ned af den øverste del af bjerget. Undervejs delte vi vand, som der snart ikke var mere tilbage af. Vi nåede dog teltet omkring kl13, hvor vi blev enige om at gå op ti hytten og fejre det med at købe vand (15 CHF for en liter = ca. 70 kr!) og cola. Efter kort tid i hytten begyndte det at regne kraftigt! Vi var super glade og stolte af at vi havde nået vores mål. Samtidig var vi klar over at vi havde været super heldige med timmingen af vores forsøg. De eneste mén efter turen, var at jeg var begyndt at få lidt hovedpine - og Marcus' alpinstøvler var begyndt at æde ganske voldsomt i hælene.

Vi var ganske oppe og at køre, og tænkte ikke så meget over vores skavanker. I stedet gik vi tilbage til teltet, hvor vi lavede aftensmad og spillede skak. Vi sendte SMS'er hjem, og fik meldinger fra Mette om at vinden fra Jungfraujoch var helt oppe på 130km/t svarende til ca. 36 m/s. Som surfer er man godt klar over at det er mere end en almindelig storm. Derfor var vi godt tilfredse med at vi havde brugt lidt tid om eftermiddagen på at bygge en læmur omkring vest-siden af teltet. Det blæste godt i teltet, men vi lå heldigvis i læ af Mönch.

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk