23. august 2004 – Stenbukke og lidt til ganen (med billeder)

Rejsedagbog

Det blæste ualmindeligt meget (over 20 m/s), og vi hørte flere som kom tilbage fra deres forsøg mod toppen. Greg fortalte, at sådan en dag som i dag er det hvis nogen, kun meget få der når toppen! Vi blev mere og mere glade for, at vi havde lavet den helt hårde tur i går, og at vi ”kun” skulle koncentrere os om at komme ned i dag.

Der var morgenmad kl. 8, men Greg sagde til os at han syntes vi skulle springe over, og bare se at få afregnet (€ 180 for os tre) og komme ned. Vi fik afregnet som de første, og begyndte nu vores ”nedtur”. Der var kun to grupper foran os på vejen ned, og dem fik vi hurtigt lov til at passere. Gennem store stykker klipper, sne osv. kom vi til en passage hvor vi fik af vide at her skulle vi skynde os over – da var chance for stenskred! Vi skyndte os over, og fik efterfølgende af vide, at Greg på dette sted sidste år, havde set en ulykke med 3 mennesker.

Nu var vi efterhånden kommet så langt at vi kunne binde os ud, tage vores crampons af og vandre ned. Det er hårdt at gå ned, og Greg tog føringen vha. hans 2 vandrestave. Marcus og jeg havde ikke vandrestave og det gik derfor noget langsommere. Efterhånden kom vi ned mod flere og flere mennesker og kort inden bjergbanen blev vi overrasket af 2 stenbukke som stod på stien. De kamuflerede sig utroligt godt, og vi så dem først sent. De blev dog ikke bange – og måske med god grund, for det var jo dem der havde horn i panden!! Vi holdt derfor lidt afstand og fortsatte så videre mod Bjergbanen.

Her mødte vi så Greg igen, og så at der var én time til næste afgang! Jeg havde haft for meget tøj på, på vejen ned og var derfor blevet fugtig og kold. Kort efter kom der lidt hovedpine, og jeg tror det skyldtes udmattelserne for dagen før, manglen på morgenmad osv. Vi tog Bjergbanen ned, og videre med kabelliften fra dagen før. Nu var vi kommet helt ned i byen og her var temperaturen dejlig varm. Gregs kæreste hentede os, og vi kørte sammen til Chamonix – hvor vi fik morgenmad og Orangina på en fortovscafé.

Efterfølgende fik vi et lift til campingpladsen, som vi sidst hade stiftet bekendtskab med da vi ”stjal” et bad!. Her sagde vi farvel til Greg, og tak for en alt for fed tur. Nu havde Greg fri et par dage med sin kæreste, inden han skulle videre på ferie – hvor han naturligvis også skulle ud og bestige en top!

Vi fik banket teltet op, i mens vi kunne kigge op på toppen fra i går! Det var en fed fornemmelse, og vi gik og ”teasede” med at nu kunne vi kalde os selv for bjergbestigere. Efter lidt solbadning, og SMS’er til DK, tog vi ind til byen.

Efter få timer kom vi retur til campingpladsen, og fik igen et velfortjent bad. Vi var jo nødsaget til at fejre vores succes, og tog derfor til byen igen igen – og fik >>lidt<< til ganen. På vores bjergbestiger-bar fra i lørdags den 21. august – skal man ikke bestille en dobbelt Irish coffe, for så får man 8 cl. whiskey!!! Vi besøgte de barer vi kunne finde, men den sidste lukkede kl 2, og så tog vi hjem.