Alcatraz

Efter den første nat i San Francisco fandt vi ud af at vi måske havde jet-lag efter den lange flyvetur fra Danmark. Vi var så trætte at vi gik i seng kl 19 efter vi havde været ude at få lidt at spise. 

Da vi lagde os til at sove sagde vi alle at vi nok ville vågne kl 04 og ikke kunne sove mere og det kom til at passe... Vi prøvede om vi kunne sove videre men kun Lise faldt hurtigt i søvn igen. Mette og jeg vendte os rundt i sengen måske fik vi lidt sovet men ikke meget. 

Vi var noget spændte på morgenmaden på hotellet da selve lokalet så meget kedeligt ud og meget lille. Vores anelse slog stik angående morgenmaden... 

Efter morgenmaden tog vi med taxa ned til Pier 33 hvor vi skulle med båden ud til Alcatraz. Da vi kom derned fandt vi ud at det var godt vi havde købt billet hjemmefra. 

Selve sejlturen tog ca 20 min og det gyngede noget til at starte med men der er også meget strøm i vandet omkring San Francisco. 

Det var noget uhyggeligt at gå rundt på Alcatraz idet nogle af de meste berygtede fanger har siddet der. Mette og jeg gik ind i en isolations-celle men kom hurtig ud derfra igen.. Der var en utrolig flot udsigt fra Alcatraz over mod San Francisco og kan derfor godt forstå fangerne havde lyst til at flygte dertil fordi der var ikke langt men som sagt er der meget strøm i vandet samt det er meget koldt. 

Sejlturen tilbage var rigtig dejlig i solskin hvilket betød at jeg blev solbrændt igen igen...😳 Hvornår lærer jeg det men det går jo væk igen - har bare en naturlig varme lige nu.

Da vi kom tilbage til San Francisco gik vi ned mod Pier 39 hvor Fishermans Wharf ligger - det er nærmest en lille by i sig selv med butikker og masser af restauranter. Vi fandt et sted at spise iblandt alle fiskerestauranterne.. Det startede rigtig godt lige indtil servitricen kom til at spilde vores drikkevarer ud over mig.. Det resulterede i lidt vådt tøj men heldigvis skulle jeg så ikke betale for min mad. 

Vi besluttede os for at tage en Cable Car tilbage til hotellet - det var vi så ikke de eneste som ville.. Vi stod i kø i 45 min men heldigvis gik tiden hurtig. Det var en sindsyg tur - lidt som at køre i rutchebane. 

Da vi kom hjem til hotellet var vi godt trætte men dejlig naturlig træthed. Efter vi havde fået aftensmad gik vi lidt tidligt i seng da vi allerede skulle flyve kl 9 fra San Francisco og vi havde besluttet os for at spise morgenmad i lufthavnen da vi højst sandsynligt ikke kunne nå det på hotellet samt morgenmaden ikke var noget at råbe hurra for.  

Nu sidder vi i flyveren mod Honolulu og vi glæder os vildt at at komme dertil - det er som en drøm er gået i opfyldelse. 

Mette, Lise og Louise