Da vi kom med toget fra Sapa, hentede Hung (vóres Guide fra tidligere) os på stationen ved toget kl 5 om morgen. Vi tog til et hotel Green City Hotel og fik et bad og et tiltrængt hvil, inden vi i skulle til Ha Long Bay.
Ha Long Bay består af 1500 øer. Da vi ankom til Ha Long Bay så vi vores båd, som var meget imponerende. Ud over os var der 6 personer ombord: en kok, en styrmand, en der serverede vores mad plus tre andre. Vi fik frisk fisk mv til frokost.
Keld, jeg og guiden Hung hoppede i fra båden og badede i det kinesiske hav. Vi så også to grotter (hvor jeg har taget billeder).
Natten var noget af en oplevelse. Mor og jeg havde én kahyt, Marco og Tina én og Keld sin egen. Om natten regnede det så meget, at det kom ind i mors og min hytte. Der kom så meget regn ind, at vi vågnede af det og måtte tage regntøj på! Derefter gik vi ind til Keld hvor der var tørvejr.
Næste dag skulle vi gå i en national park. Det lød rigtig godt, men det blev en hård tur. Til at starte med faldt Tina og slog sin arm, så hende og Marco måtte vente om. Vi andre gik videre og turen op blev meget mudret og vi måtte kravle pâ alle fire. Op kom vi dog, og her var der en utrolig udsigt!
Da vi kom tilbage var vi så mudret, at der kom tre vietnameser og vaskede os :-)
Tinas hånd gjorde ondt og vi måtte tage en tur på hospitalet. Det i sig selv var en oplevelse! Hånden var ikke brækket, så hun fik en skinne på og skulle holde den i ro. (Hun er okay, så ingen grund til at være nervøse!).
Dagen efter skulle vi sove på en ø der hedder: Cat Ba. Det var en meget turistet ø, så der var meget liv og farver. Om morgen tog vi båden tilbage til Ha Long Bay City og kørte tilbage til Hanoi.
I Hanoi spiste vi Italiensk middag, og Marco var glad. Vi kørte hjem i cykeltaxa, og det var rigtig sjovt. Taxachauførene er MEGET ivrige for at køre en !
Efter morgenmaden næste morgen, fløj vi til Hue. Der fik vi et rigtig godt hotel. De næste 3 dage så vi seværdigheder og om eftermiddagen slappede vi af ved og i poolen.
I går (21. juli 2004) tog vi til Lang Co, som er en lækker badestrand, her slappede vi også af - både ved havet og i poolen.
Lige nu sidder jeg i lufthavnen i en business lounges. Herfra skal vi videre til Saigon (vi kunne kun få Business billetter).
I Saigon skal vi se lidt og ellers bare powershoppe, så vi kan få det hele med hjem.
Postkort kan tage op til en måned, så har i ikke modtaget et endnu, så vent tålmodigt - de burde være på vej!
|