RejseUniverset

Vinterferie i Californien d 20-27. februar (21)

Denne rejsedagbog foregår i Amerika og er en del af rejsen 'Allan og Sanne i USA'.

DagbogInfo

Visninger 2196 gange
Opdateret 2010-03-12 23:40:32
Dagbogsindlæg 21. ud af 26 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Allan og Sanne i USA Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (20 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Myrtle Beach i Paasken 2010 (22)' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Sommerferie 2009 – Grand Teton og Yellowstone National parks (20) Forrige
Amerika

RejseInfo

Afrejsedato 2008-02-01
Hjemkomstdato 2010-01-31
Profil slaursen76
Læs rejsebeskrivelsen: 'Allan og Sanne i USA' Læs Rejsebeskrivelse

Rejsedagbog

Vi trængte til sol og forår efter en kold og lang vinter, så vi besluttede os for at tage til Californien i en uges tid. Vi havde ikke været i Los Angeles og San Diego endnu, så det blev feriens mål.

Vi fløj fra Roanoke lørdag d. 20. feb. og efter en mellemlanding i Philadelphia, begyndte den 6 timers flyvning mod LA (Los Angeles). Der er 3 timers tidsforskel, så vi fik en lidt længere dag. Flyveturen gik godt, og William tog flyveturen rigtig godt, selv om der er noget gang i ham nu. Han skulle lige op og gå i mellemgangen engang imellem. Ellers fik vi tiden til at gå med musik og historielæsning. Der blev også tid til en lur undervejs! Da vi landede i LAX lufthavn, fik vi hentet vores lejede bil efter en bytter (Nissan Altima Hybrid blev byttet ud med en alm. Nissan Altima, da bagagerummet var halvt så stort i Hybrid’en!).

Vi havde booket et værelse på et Hilton hotel ved lufthaven i 2 nætter, og det var et rigtig flot og stort hotel, og det var et hit hos William, at vi kunne se flyene lette og lande fra vores hotel vindue! Og morgenmaden var det bedste, vi længe har fået!

Om søndagen sørgede William for, at vi kom tidligt op, da han stadigvæk var på østkyst tid, så han var vågen og frisk kl. 6, men så fik vi set en masse den dag.

Vi startede med at køre mod Sunset Strip, der er en meget populær gade m. restauranter og natklubber. På vejen derhen kørte vi forbi Beverly Hills.

Vi ville lige se lidt nærmere på husene der og kørte op langs nogle af kvarterne, og der var rigtig mange fede og store huse!

Her er der palmetræer op langs alléen:

Bagefter kørte vi ad Sunset Strip til Hollywood Boulevard for bl.a. at se ”Walk of fame”, hvor over 2000 berømte og kendte mennesker indenfor TV, film, radio og musik har fået deres navn foreviget i en stjerne i fortovet.

Vi startede i den ”forkerte” ende af ”Walk of Fame” og der gik et stykke tid inden, vi opdagede nogle kendte navne.

Her ses nogle af stjernerne i fortovet:

William og jeg på ”Walk of Fame”.

Humphrey Bogart's stjerne.

Leslie Nielsen's stjerne.

Vi var så heldige, at vi kom forbi et stort grønsagsmarked, hvor der alle mulige slags frugter og grøntsager. Vi fik smagt nogle rigtig gode mandariner og appelsiner fra Californien, de var søde og friske!

Næste punkt på dagens program var Griffith Park, hvor man på toppen har en rigtig god udsigt til Hollywood skiltet, som vi selvfølgelig ville se. På toppen ligger Griffith Observatory & Planetarium og det er herfra, man har en fantastisk udsigt over byen og Hollywood skiltet.

Her ses noget af LA:

I baggrunden ses Hollywood skiltet. Der var koldt og blæsende på toppen, og moderen havde glemt en hue, og så måtte jeg jo improvisere og en stofklud blev bundet om hovedet på William ;0)

Her ses Griffith Observatory & Planetarium.

Bagefter blev vi enige om at køre forbi Rodeo Drive, der er en af verdens mest berømte og dyre shoppingsgade. Her er et par billeder derfra:

Man bliver godt træt af al den sightseeing og gåturene, så William snuppede sig lige en lur.

Mandag kørte vi mod San Diego. Vejret var så godt, at vi besluttede os for at køre langs strandvejen (Highway 1) og stoppe ved en af de mange strande.

På den hyggelige Highway 1, så vi denne politimotorcykel. Læg lige mærke til shotgun'en bagpå.

Vi stoppede v Laguna Beach, der havde en meget hyggelig strand. William synes, det var alle tiders.

Her er William på vej over græsset og koncentrationen lyser ud af ham.

Her er Allan og William ved vandkanten. Kort tid efter fik Allan meget våde sko, da han ikke var hurtig nok til at komme væk….

Allan og William på Laguna Beach:

Vi ankom senere på dagen i San Diego. Vi havde fundet et hotel, der lå helt i centrum, så vi gik en tur i byens hyggelige del og fandt senere en restaurant til aftensmaden.

Her er nogle bybilleder:

Tirsdag stod turen på San Diego Zoo, der var kæmpe stor. De havde sågar deres egen svævebane, der gik fra den ene ende af zoo til den anden. Der var ikke ret mange mennesker, så vi havde fin plads til at se dyrene.

Flamingoer:

En sød lille abeunge.

De havde koala bjørne, og selv om de kun sad i træerne og sov, var det sjovt at se. De er så søde!

William var helt vild med girafferne.

William fik gået en del i Zoo, og det var han helt vild med.

William var også vild med elefanterne, som han her står og kigger på sammen med Allan.

Zoo’en var utrolig flot anlagt med træer, palmetræer, blomster osv. Der var endda mandarin træer.

De har haft held til at avle på pandabjørnene, og der var en unge, som var noget nuttet.

Her er lige et billede af deres svævebane, som vi også benyttede os af, for at komme tilbage til udgangen, da vi var godt slidte i benene efter at have gået rundt hele dagen.

Vi gik herefter en tur i børnezoo, hvor William fik lov til at røre ved geder og får. Han var slet ikke bange for dem, kan aede dem og synes, det var sjovt.

Vi sluttede dagen af med et søløve show, og William sad hele stille og kiggede.

De havde så også lige en ulv, en ørn og nogle papegøjer med i showet. Her er papegøjerne, der fløj rundt oppe over publikum og landede på hendes arme.

Bagefter fik William lov til at komme tæt på en af papegøjerne og han var ikke spor bange.

Onsdag tog vi først op til Point Loma, hvor der bl.a. er et national monument (Cabrillo monumentet) hvilket betød, at vi skulle betale for at komme ind i området, men det var kun 5 $ og udsigten skulle være fantastisk derfra, og det var den også!

Udsigten ind over San Diego. Der er en kæmpe flådebase (militær) t venstre i billedet.

Her er Cabrillo monumentet.

Cabrillo var den første europæer, der satte kom i land på USA’s vestkyst. Han tog på opdagelsesrejsende for bla. at kræve land for kongen af Spanien og statsholderen af New Spain og finde en rute til Asien og The Spice Islands (øer i Indonesien). D 28. september 1542 ankom han til San Diego (som han dengang døbte San Miguel).

Her er William og jeg med San Diego i baggrunden.

På Point Loma var der også Point Lomas gamle fyr. Fyr og hus blev færdig i 1854 og blev brugt i 36 år, inden man byggede et nyt fyr v. bunden af bakken.

Det ”nye” fyr med tilhørende bygninger, ser flot ud!

William og Allan siger ”hej” til en gråhval.

Gråhvaler passerer Point Loma hvert år på deres årlige migrations rundrejse på 12.000 miles! Der er over 25.000 gråhvaler, der migrere på denne rute. Der er bedst mulighed for at spotte hvaler her i januar og februar, men vi så nu ikke nogle…..

Her går William og Allan på point Loma.

William hygger sig.

Vi kørte ned til kysten og disse fugle sad på klipperne. (De største af fuglene er en slags pelikan.

Herefter kørte vi tilbage til San Diego, da vi ville besøge ”Den gamle by” i San Diego, der er en lille bydel med gamle, restaurerede og genbyggede huse, der genskaber byen fra 1821 til 1872. Der er nu museum, butikker og restauranter. Den er meget spansk og mexicansk inspireret.

Her er en af restauranterne i parken, det var meget hyggeligt med blomster osv.

Her var Robinson Rose huset, der i dag er ”informationscenter” for parken.

Her var et andet lille hus med butik.

Her er Colorado House, der i dag er museum for Wells Fargo.

Her er en anden hyggelig lille bygning.

Allan og William foran en af butikkerne.

William tager lige en lille hvil på en bænk.

Der var meget flot med blomster osv.

Udenfor bydelen var der denne mexicanske inspirerede kirke.

Vi spiste frokost på en af San Diegos mest berømte mexicanske restauranter ifølge min guidebog, "Old Town Mexican Cafe og Cantina", hvor man kan se damerne lave tortillas, mens man spiser. De tortillas, var de bedste, vi nogensinde har smagt, og købe tortillas vil nu smage ret kedeligt i forhold til dem, de serverede her.

Torsdag gik turen i Seaworld, selvom spækhugger showet var aflyst pga et dødsfald af en træner i Seaworld Orlando dagen før. Der var ikke så mange mennesker, så det var nemt at komme til at se dyrene.  

Vi ville jo gerne se spækhuggerne alligevel, og vi fandt ud af, at der var en gang, hvor man havde et rigtig fint overblik over spækhuggerne, så det var alle tiders.

Her er lige nogle billeder derfra:

William følger med i spækhuggernes leg.


Vi gik senere over til delfinerne, som sprang rundt i vandet.

 

Seaworld havde også flamingoer:

Så skulle vi se et søløve show, og det var rigtig sjovt, og William sad helt stille i 20 min og kiggede på!

 

De havde et flot område med arktiske dyr, der var rigtig godt lavet med kulisser osv. Her kunne vi komme rigtig tæt på isbjørne, hvidhval og sæler.

En hvidhval (beluga).

Isbjørne:

Så skal pingvinerne have mad:

Vi havde fundet en reklame for en fiskerestaurant, Crab Catcher, der lå i La Jolla lidt udenfor San Diego. Det skulle være et flot område med nogle af de dyreste huse i USA. Menuen så god, så den måtte vi prøve. Vi ankom til restauranten ved 17.30 tiden og spurgte, om vi kunne få en plads v vinduet, da der var en kanon udsigt til vand og skrænter. Vi nævnede, at det var vores sidste dag i San Diego. Vi blev så placeret ved det nok bedste bor i hele restauranten med lille William næsten et år! Og maden var bare rigtig god! Det er længe siden, at vi har spist så godt!

Her er udsigten fra vores bord, så smager maden ekstra godt.

Allan ville lige en tur ned til skrænterne for at tage billeder.

Og her var disse pelikaner igen.

Fredag gik turen igen tilbage mod Los Angeles. Vi besluttede os for en lille omvej til en lokal vingård der lå nordøst for San Diego. Vingården hed Thornton.

Der var en flot udsigt til bjerge med sne på og vinmarker.

Her kunne man prøvesmage deres vine og samtidig få lidt frokost. Vejret var godt, så vi sad udenfor og spiste.

Vi blev glædelig overrasket da vinen, vi prøve smagte faktisk var ret god. Det var noget bedre end det Virginia vin, vi har smagt indtil videre.

Her er lidt flere vinmarker.

Da vi havde spist, skulle vi videre, og vi ville køre ud til kysten. Man kunne krydse over til kysten via en flot tur gennem en nationalpark.

Turen gik højt op i bjergene.

Vi nåede ud til kysten fik eftermiddagskaffe på udendørs cafe og kørte herefter op til Los Angeles, hvor vi kørte direkte ind i fyraftentrafikken! Heldigvis havde de en ”diamant bane”, som man må bruge, hvis man er to eller flere i bilen, og her kørte trafikken noget bedre! Vi boede på det samme Hilton hotel, som vi boede på, da vi ankom, så vi lørdag morgen kunne bruge deres bus til at komme i lufthavnen med. Det var dejligt nemt, og flyturen hjem foregik uden de store forsinkelser. Dog måtte vi gå noget hurtigt for at nå vores forbindelse til Roanoke i Philadelphia lufthavn. Men hjem kom vi!