RejseUniverset

Transalpinsk togtur og mod hvalerne

Denne rejsedagbog foregår i New Zealand og er en del af rejsen 'Den store rejse'.

DagbogInfo

Visninger 2041 gange
Opdateret 2009-03-05 12:00:31
Dagbogsindlæg 29. ud af 37 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Den store rejse Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (10 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Hvaler og vandretur' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Muslingeskaller og Christchurch Forrige
New Zealand

RejseInfo

Afrejsedato 2008-12-02
Hjemkomstdato 2009-03-27
Profil Den store rejse
Læs rejsebeskrivelsen: 'Den store rejse' Læs Rejsebeskrivelse

Rejsedagbog

Marts

1        Vi skal tidligt op, for dagen er sat af til den transalpinske togtur mellem Christchurch og Greymouth, og den starter kl. 8.15. Men først skal vi finde togstationen, og det er ikke nemt. Pernille sidder med kortene og bander over de elendige kort, som ikke har alle vejene med, og de veje der er med, har ikke alle et navn. Monica må vende rundt nogle gange, og konstaterer, at rollerne skulle være byttet om (Monica tror ikke helt på, at det kun er kortene, som er årsag til problemerne…. Sidst vi var i en lignende situation og Pernille bandende over kortene opdagede hun undervejs, at hun prøvede at finde vej på et kort over en helt anden by!) Nå, det nåede at bliver lidt for spændende, om vi nåede togturen, men vi fandt heldigvis stationen inden paniktid.

 

Togturen er en 4 timers tur den ene vej, 1 times ophold i Greymouth og herefter 4 timer retur igen. Dvs. for vores vedkommende bliver det til en god time mere, da der var problemer med at koble lokomotivet på til hjemturen. Vi tog turen, fordi det skulle være en meget smuk tur over alperne. Det var det i det store hele også, men der var lidt for mange skyer til, at udsigten blev bjergtagende! På udturen var der dog en regnbue over bjergene, som var helt fantastisk.

 

Udturen startede med, at vi fejrede Merles 7½ års fødselsdag samt Theos ½ års fødselsdag, selv om det var 6 dage for tidligt. Vi fejrede også, at Pernille og Monica nu har kendt hinanden i 16 år. Der blev givet gaver rundt om bordet, og alle blev glade. Udturen blev desuden krydret af vores møde med en anden dansk familie, Line med hendes to børn, Idun på 8 og Aslak på 6. De ville gerne spille nintendo med Merle, og det var hun helt med på.

 

I mellemtiden hyggede de voksne sig, og skulle ind imellem minde hinanden om også at nyde udsigten. Det var rart med voksenkontakt igen. Timen i Greymouth blev brugt til cafe-besøg. Her fik Theo sig en jævnaldrende veninde!

 

På hjemturens sidste del skinnede solen og vi så nogle flotte landskaber.

2        Merle starter dagen med at skype med Sally, og så bliver det en rigtig god dag! Det gør Merle glad.

 

Vi fortsætter og ser, at Marcus er på, og vi er heldige at få hilst på både Marcus, Kasper, Anita og Per, som vi får sunget fødselsdagssang for. Og så får vi som aftalt skypet med mormor og hørt, at hendes 80 års fødselsdag dagen før – dansk tid – er gået rigtig godt. Dejligt. Med al den snak kommer vi sent ud af starthullerne, men det tager campingpladsen heldigvis helt roligt. Lidt i kl. 11 starter vi turen nordpå til Kaikoura, hvor vi håber at se hvaler dagen efter.

 

Efter ca. 1 times kørsel kommer vi forbi et område med mange vingårde, og vi gør holdt for at spise frokost på Pegasus Bay, hvor vi også får smagsprøver af nogle enkelte af deres vin. Det er en virkelig god restaurant, men portionerne kunne godt være større.

 

På et tidspunkt opdager Monica en mindre edderkop på sin serviet. Den har en ok størrelse, så der er ingen hyl (!). Den bliver blot rystet af servietten. Herefter konstater Monica, at NZ er et dejligt land at rejse i hvad edderkopper angår, for der er stort set ingen. Vi har en enkelt lille husedderkop i autocamperen, som får lov at spise vores fluer, men ellers har vi ikke set nogen indenfor og kun enkelte udenfor. Vi spiser videre og pludselig dumper en edderkop ned midt i Monicas tallerken!!! Nemisis ??? Selv Monica kunne grine ad det – bagefter!  Theo og Merle slanger sig på et tæppe på græsplænen.

 

Theo er blevet ret mobil, for selv om han ikke kravler ”rigtigt” (det er mest baglæns), så har vi ham over det hele, og dvs. ude i græsset hele tiden! Vi nyder det, og der går næsten 3 timer inden vi kører videre.

 

Monica sætter sig om til Merle for at hygge. Theo falder som sædvanlig hurtigt i søvn, og denne dag følger først Monica og herefter Merle efter.

 

Pernille sørger for at bringe os sikkert gennem bjergene og ud til kysten. Efter sigende en meget smuk tur! Vi når frem til turistinformationen inden lukketid.

 

Vi forhører os om de 3 forskellige muligheder for at se hvaler. Der er sejlturen, som Monica helst vil opleve. Så er der fly og helikopter. Merle vil helst helikopter og Pernille vil bare se dem fra luften. Vi får fortalt, at sejlturen tager 3½ time. Vi troede det kun var 3 timer. Vi ved, at Theo ikke må komme med, og han spiser fortsat ca. med 2 timers mellemrum, og han foretrækker stadig brystmælk. Han vil gerne spise kartofler, grød og banan, men ikke så han bliver mæt. Derfor var Pernille på forhånd bekymret for 3 timer uden mælk i nærheden. 3½ time virker umiddelbart som en bremseklods for den oplevelse. Helikopterturen er væsentlig dyrere end flyveturen, og der skulle ikke være forskel på kvaliteten af at se hvaler, så vi beslutter os for at tage en flyvetur dagen efter. De lover dog dårligt vejr fra morgenen, med bedre op ad dagen, så vi tager imod anbefalingen og venter med at booke til dagen efter. Vi er alle blevet sultne, og da klokken er næsten 18 vælger vi at gå ud og spise aftensmad. Vi har været inde og læse på Maiken, Per, Oskar (Merles legekammerat fra Picton) og Antons blog og læst os frem til, at den organiske restaurant skulle være god. Vi går derhen og bliver heller ikke skuffede. Dejlig mad. Det synes Merle dog ikke. Hun synes, at pastaen er gummiagtig og kødsovsen kedelig. De voksne har opgivet af gennemskue, hvad der tilfredsstiller den gane – pasta skulle være ynglingsretten, men i stedet deler hun gedeosten med Monica. Betjeningen er venlig og de finder legetøj til Theo, bl.a. en tøjorm. Den bliver godt nok vendt og drejet mange gange – Theo har i nogle dage været meget optaget af at dreje sine hænder.

 

Vejret har været dejligt hele dagen. Det er skønt igen at gå i sandaler uden strømper, og at se månen igen. Sent på aftenen begynder det dog at regne….

3        Denne dag går det hele i tomgang. Vejret er dårligt, og vi bliver anbefalet at vente en dag mere, selv om vi godt kan komme af sted. Vi venter og booker en flyvetur til dagen efter. Så tager vi ud til en sælkoloni, hvor vi ser én sæl! Den kan vi til gengæld komme helt tæt på.

 

Pernille og Merle nyder en klatretur på klipperne og ser en blå søstjerne. De glemmer dog at tage et billede, men de siger, at den var flot og lidt hård at røre ved.

 

Theo holder en pause i spiseriet på næsten 3½ time, så måske kan sejlturen godt lade sig gøre, hvis flyveturen ikke fører os til nogen hvaler. Vi må vente og se. Merles gummisko er ved at være for slidte, så vi kigger i byen efter nogen nye. Men det er turistbutikker og de anbefaler storbyen, Christchurch, til børneskoshopping. Så Merle må vente. Videokameret er fuldt, og det er computeren også. I stedet for at bruge lang tid på oprydning på computeren og backup forsøger vi at få fat i et hukommelseskort til kameraet. Det lykkes ikke. Så Monica må bruge aftenen på at skabe plads til nogle hvaler dagen efter. Merle er blevet lovet en lang tur i swimmingpoolen, og det løfte bliver indfriet efter en indkøbstur i New World.

 

For en gang skyld er det Monica der laver mad. Det bliver også til en bagt kartoffel med smørklat til Theo, og den spiser han med god appetit. Det er første gang, han spiser andet end brystmælk med god appetit, og Monica driller godmodigt Pernille med egne madevner. Theo bliver puttet i bad. Det nyder han altid. Han bliver målt til 72 cm. Han har igen skiftet udtryk. Der er meget mere barn og mindre baby over ham i dag. Vi laver alle puslespil og spiser chokolade inden Merle også bliver puttet. En lidt svær dag, der endte rigtig godt.