RejseUniverset

Galapagos oerne

Denne rejsedagbog foregår i Ecuador og er en del af rejsen 'Marianne & Axel på Verdensomrejse'.

DagbogInfo

Visninger 2044 gange
Opdateret 2005-12-15 01:50:49
Dagbogsindlæg 9. ud af 33 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Marianne & Axel på Verdensomrejse Tilføj kommentar
Næste dagbogsindlæg: 'Tilbage til storbyens stress og jag' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Boelgerne gaar hoejt i Máncora Forrige
Ecuador

RejseInfo

Afrejsedato 2005-10-25
Hjemkomstdato 2006-05-31
Profil sulen
Læs rejsebeskrivelsen: 'Marianne & Axel på Verdensomrejse' Læs Rejsebeskrivelse

Rejsedagbog

Galapagos oerne

Vi besoegte Galapagos oerne i perioden d. 28/11 til d. 8/12 2005 sammen med Axels foraeldre Bodil & Soeren, storesoester Lena og hendes kaereste Lars. Axel, Marianne, Soeren, Bodil, Lena og Lars - isla Española (Galapagos oerne)

De foerste tre dage tilbragte vi i hovedbyen Puerto Ayora, hvor vi bla. var paa dykker-, snorkel-, kajak- og vandreture. De efterfoelgende 7 dage tilbragte vi paa en baad "Rumba", der sejlede os rundt til mange af de centrale oer i Galapagos oerne, hvor vi vandrede og snorklede.

Vi maa med det samme erkende, at intet har kunnet forberede os paa hvor fantastisk en oplevelse Galapagos oerne har vaeret. Vi har laest, hoert og set meget, men det slet ikke gjordt oerne ret. Hver ENESTE dag var fuld af fantastiske oplevelse af forskellig art, vaere det sig zoologisk, botanisk eller endog geologisk. Her foelger et forsoeg paa at beskrive hvad vi har oplevet i vores magiske 10 dage paa oerne...

 

d. 28/11 - 05

Vi floej fra Guayaquil til isla Baltra paa Galapagos oerne, og efter en transport, der inkluderede en minibus, en minifaerge, en bus og en taxi, var vi fremme ved vores hotel omkring kl. 16.

Efter en kort pause ilede vi ned til havnen, idet Galapagos oerne ligger meget taet paa Aekvator og solen gerne gaar ned omk. kl. 18. Turen ned til havnen slog fuldstaendigt benene vaek under os. Vi saa bla. fregat fugle (der cirklede oppe i luften), suler (der dykkede i havet som pile), pelikaner (der sad og floej), haviguaner (der laa og solede sig), en enkelt hejre og orange 'Sally Lightfoot' krabber (der kravlede rundt over de sorte lavasten). Da vi vendte blikket ned mod vandet saa vi en stime paa tre gyldne sennapsrokker, kuffertfisk og mange andre fisk svoemme forbi.cirklende Fregatfugl

Blaa-fodet Sule

'Sally Lightfoot' krabbe paa sorte lavasten

Helt helt fantastisk...

 

d. 29/11 - 05

Axel havde booket sig paa en 2-dyks dykkertur ud til det verdensberoemte dykkersted 'Gordon Rocks' sammen med Soeren og Lena, hvor de haabede paa at dykke med stimer af hammerhajer - det kom de ogsaa til!!!

Paa det foerste dyk var det svaert at koncentrere sig om guidens instruktioner, idet der svoemmede en stor havskildpadde lige forbi dykkerbaaden. Der god sigt (omk. 15 m), og vi havde knabt nok kommet i vandet foerend en 'whitetip' revhaj dovent kom svoemmende forbi. Vi steg lidt laengere ned og stirrede ud i det blaa i haab om at se den umiskendelige form af en haj, og pludselig var de der! En stime paa 8 hammerhajer svoemmede afsted smaa 10 m fra os - VILDT!!! Paa dykket saa vi omk. 30 hammerhajer ialt (aldrig i grupper paa mere end 5), en havskildpadde, en sennapsrokke  og mange mange fisk!

Groen Havskildpadde

Paa det andet dyk var sigten en del ringere (5-10 m), men vi formaaede stadig at se omk. 20 hammerhajer, en Oernerokke, et par havskildpadder en Muraene, en Barracuda og mange mange fisk! Den ringere sigt betoed dog, at hajerne denne gang svoemmede taettere paa os :-)

Efter dykkene sejlede vi ind til oen South Plaza, hvor vi snorklede med soeloever (og en havskildpadde) 1/2 times tid. Det var en helt fantastisk oplevelse, der naesten overskyggede hammerhajerne! Efter at have set soeloever svoemme under vand maa vi erkende, at vi ikke kender til noget mere elegant dyr i verdenshavene (inkl. delfiner og pingviner).Californiske Soeloever - South Plaza

Marianne var taget med Bodil og Lars ud til 'Tortuga Bay' for at snorkle...  fortsaettes...

 stien til Tortuga Bay

 

'Whitetip' revhaj

 

d. 30/11 - 05

Dagen foer havde vi booket os paa en havkajakstur sammen med Lena & Lars kl. 7 om morgenen (foer eftermiddagsheden). Men da det endeligt kom til stykket viste det sig, at guiden var i Quito (paa fastlandet), at der kun var 3 kajakker og at de ikke var rigtige havkajakker. Vi formaaede dog, at mobilisere en noedplan, saa vi fik fat i nogle havkajakker et andet sted ('Red Mangrove Inn'), der dog af uransagelige aarsager ikke ville leje os dem foer kl. 15.

Men er der jo masser at lave i Puerto Ayora. Bla. kan man besoege 'Charles Darwin' centret, hvor de har et yngleprogram for alle de 11 overlevende racer af kaempeskildpadder. De er meget svaere at komme til at se paa oerne, saa det er her (desvaerre i fangenskab) at de skal ses. Paa Darwin stationen saa vi mange forskellige slags kaempeskildpadder i mange forskellige stoerrelser (fra 1 til 350 kg), diverce landleguaner og selvfoelgelig 'Lonesome George' - det sidste overlevende eksemplar af de skildpadder, som boede paa isla Pinta. Vi saa selvfoelgelig ogsaa forskellige af de beroemte 'Darwin finker', der i kraft af deres forskelligheder inspirerede Charles Darwin til at formulere sin teori om arternes oprindelse.

Naa ja - til sidst blev kl. 15, og vi traskede afsted ned til 'Red Mangrove Inn' for at hente vores kajakker, som det tog smaa 40 min at faa i vandet. Hvor det om morgenen havde vaeret helt perfekt vejr til kajaksejlads (havblik, lidt diset, ingen vind) var der nu ikke-ubetydelige boelger og vi skulle samtidig sejle om kap med solen, der gaar ned ved 18-tiden taet paa aekvator. Anfoert af Lena & Lars, der kort forinden havde taget et hajkajakkursus, kastede vi os dog ud i det! Det gik dog fint og vi naaede til en hyggelig lille strand gemt vaek mellem mangroverne, der daekker en stor del af kysten omkring Puerto Ayora.

Der snorklede vi lidt indtil vi igen hoppede op i kajakkerne og sejlede hjem med de efterhaanden ret store boelger og solnedgangen. Det var tusmoerke da vi kom i land...

 

d. 1/12 - 05         Rumba (dag 1)  -  'Santa Cruz's hoejland

Vi blev hentet paa vores hotel omk. kl. 12.30 og koerte til havnen, hvor vi blev sejlet ud til vores hjem for de naeste 8 dage - baaden "Rumba", der havde en besaetning paa 5 mand og plads til 10 passagerer. Der fik vi proppet alle vores pakkenelliker ned i kahytter og spist frokost, foerend de sidste passagerer kom ombord og vi var paa vej afsted paa vores foerste udflugt - en tur til hoejlandet paa Santa Cruz.

Der besoegte vi foerst 'los Gimelos' (oversat: Tvillingerne), der er to sammenstyrtede lavakamre, der ligner to store kratre. De ligger paa hver sin side af hovedvejen og deraf navnet Tvillingerne. Paa turen saa vi mange interessante planter, som kun findes paa Galapagos, men hvis forfaedre paa fastlandet er kendt. Los Gimelos - sammenstyrtet lavakammer i Santa Cruz's hoejland

Bagefter koerte vi til en privat farm, hvor vi saa mange vilde landskildpadder. Det var meget markant hvor meget stoerre hannerne var end hunnerne. 

Paa selvsamme farm var der ogsaa en 400 m lang lavatunnel, som var mellem 10 og 20 m hoej. En lavatunnel formes naar der danner sig en stoerknet skal af sten omkring flydende lava, hvor lavaen bliver ved med at flyde indeni.

Sikkert tilbage i Puerto Ayora koebte vi de sidste forsyning (laes: sprut og slik), og efter middag stak vi til soes mod fjerne og eksotisk oer...

 

d. 2/12 - 05     Rumba (dag 2) - oerne 'Rapida' og 'Santiago'

Efter en tidlig morgenmad landede vi paa oen 'Rapida', der er daekket af kaktus og bladloese hvide traer (vi var der i toertiden). Paa stranden saa masser af soeloever (deriblandt mange soeloeveunger) og et par erimitkrebs. Det skal allerede nu konstateres, at der vist ikke findes et mere veltilfredst dyr paa den jord end en soeloeve, der ligger og snuer i solen. Mht. soeloeveungerne, saa skulle Marianne holdes i kraven for at forhindre, at en af de smaa MEGET nuttede fyre kom med hjem i tasken ;-)

Soeloeveunger - de er MEGET soede

Bagved stranden var en saltvandslagune, hvor et par flamingoer og haremsloese soeloevehanner holdt til. Selve oen var ganske flot og specielt de fantastiske farvekontraster mellem de roede vulkanske klipper, de groenne mangrover og det asurblaa hav.

Flamingoer - saltvandslagune paa Rapida

Besoeget til oen blev afsluttet med en fantastisk snorkeltur, hvor vi saa ufattelig mange flotte fisk i det meget klare vand. Marianne saa en pikrokke, men saa ikke den 'whitetip' revhaj, som svoemmede mindre end 2 m under hende.

'Whitetip' revhaj

Efter frokost landede vi ved 'Puerto Egas' paa oen 'Santiago'. Der gik vi en tur, hvor vi saa masser af californiske (de normale) soeloever, incl. en èn dag gammel unge, og havleguaner. Paa turen kom vi ogsaa til et lille bassin, hvor begge typer soeloever, som findes paa Galapagos oerne, boede sammen. Selve bassinet var forbundet direkte til havet gennem en hvaelving under havets overflade. Vi saa ogsaa lavahejrer, en 'guldkronet' nathejre og californiske strandskader.

Endnu en gang tog vi ud og snorklede, og formaaede bla. at se en 'Groen' havskildpadde (den normale paa oerne), en 'whitetip' revhaj og en 'whiptail' pikrokke. Vi skulle have vaere blevet hentet paa stranden kl. 16.30, men af uransagelige (laes: latinske) grunde kom vores baad foerst kl. 18, og paa det tidspunkt var vi mere eller mindre blaa af kulde.

 

d. 3/12 - 05  Rumba (dag 3) - oerne 'Bartolomé' og 'Santiago'

Vi startede dagen med at kravle op paa toppen af vulkanen paa oen 'Bartolomé' (mens vi nynnede sangen "Danser paa vulkaner..." af Sebastian), hvorfra vi havde den smukkeste udsigt paa Galapagos oerne - et fantastisk lavalandskab + udsigt over 'Pinnacle Rock' og 'Sullivan Bay'.

Bartolomé - udsigten over Sullivan Bay

Efter morgenmad besoegte vi den sydlige strand, hvor vi kunne se 5+ havskildpadder og omk. 20 'whitetip' revhajer indenfor et par meter af vandkanten.

Hajer set i vandkanten

Der maatte vi IKKE snorkle, men det maatte vi derimod paa den nordlige strand, der ligger for foden af 'Pinnacle Rock'. Snorkelturen blev en magisk kombination af agressive pingviner (der nappede til alt og alle), lejesyge soeloever, flotte koralformationer, farverige fisk, soepindsvin (alle 4 slags, der findes paa Galapagos oerne) og en enkelt 'Black-blotched' pikrokke.

Vi havde faaet at vide at, den bedste chance for at se Pingvinerne var at svoemme forbi 'Pinnacle Rock'. Pludselig saa vi en lille pingvin fise forbi os i vandet og besluttede os for at foelge efter. Den vej blev dog hurtigt opgivet, da der pludselig laa en 250 kg soeloevehan foran os i vandet, saa vi valgte klogt en anden vej.

Galapagos pingvin

Inde i en lille vig fandt vi endeligt en gruppe paa 5-6 pingviner, hvoraf nogle stykker bestemt ikke var sky. Til sidst blev de dog godt og grundigt traette af vores tilstedevaerelse og en af dem gik til andreb. Lars, Axel og Axels kamera blev nappet til af en arrig pingvin under stor jubel og latter fra foernaevnte personer.arrig Galapagos pingvin

Marianne og pingviner for foden af 'Pinnacle Rock'

 

d. 4/12 - 05  Rumba (dag 4) - 'North Seymore' og 'Santa Cruz'

Vi startede dagen med at besoege oen 'North Seymore', der som den eneste oe i Galapagos oerne har en bestand af fregatfugle, der yngler hele aaret. Oen har desuden ogsaa en bestand af landleguaner, som blev flyttet dertil fra 'Baltra' oen, da amerikanerne jaevnede alt paa oen med jorden, da de byggede lufthavnen under anden verdenskrig.

Fregatfuglene, som vi ellers kun havde set i luftnen, var tilstede i STORT antal og de laa tilmed paa rede, saa vi kunne komme meget taettere paa og faa et meget bedre kig paa dem. Der er som sagt altid yngletid paa oen, saa vi fik set mange fregatfuglehanner (af begge underracer) med udspilet strubepose, der ligner en stor roed spiler foran paa fuglen. North Seymore - Fregatfuglehan med udspilet strubepose

Desuden var der alt fra fugleunger, der var ved at blive produceret (blink blink...), smaa grimme dunklumper og ungfugle, der allerede var begyndt at flyve.

Efter turen tog vi ud og snorklede ved et kraevende sted, hvor der var op til 20 m til havbunden. Vi blev taget ud til stedet af vores instruktoer fordi vi paa det tidspunkt havde vist os selv som kompentente snorklere, og som en kompensation for et sted "Black turtle cove" som vi meget gerne ville have set, men som vi ikke fik besoegt. Stedet var kendt som et godt DYKKERsted, hvor der var rigtigt gode muligheder for at hajer. Axel tog derfor paa jagt med sit kamera, som han fangede mange 'whitetip' revhajer og 'whiptail' pikrokker med. MEN MEN MEN hans kamera-tunnelsyn forhindrede ham i at se de Galapagos skindsaeler, der svoemmede omkring ham, samt den stime af DJAEVLEROKKER, som Marianne og resten af gruppen saa passere forbi. Vi havde faaet at vide at vi kunne vaere heldige at se djaevlerokker og hammerhajer paa stedet, men vi havde nok egentlig ikke regnet med det. Og der var de saa, 7 af dem. Lige pludselig, ud af det blaa, kom de svaevende. Da djaevlerkker kan blive op til 6 meter i vingefang, fristes man til at sige, at disse "kun" var 2 meter fra vingespids til vingespids. Fantastiske dyr store og aligevel saa elegante. fortsaettes...)indsat, da fotografen var paa dybt og andet vand

Dagens andet stop var paa en strand paa oen 'Baltra', hvor vi badede, spillede fodbold og kiggede paa soeloever, mens baaden fik forsyninger bragt ombord.

Vi sejlede derpaa videre til en strand ved navn 'las Bachas' paa oen 'Santa Cruz', hvor vi gik os en tur paa stranden. Der saa vi spor, der saa ud som om de var lavet af et baeltekoeretoej. Men de viste sig at vaere fra havskildpaddehunner, der havde vaeret oppe paa stranden og laegge deres aeg i nattens loeb. I et par saltvandslaguner bag stranden saa vi et par flamingoer og 'black-blotched stilts' (sort-hvide vadefugle), en 'Great Blue' hejre og Galapagos aender. Paa stranden var der ioevrigt stadig mange metalstivere fra amerikanernes tid paa oen, der stak op gennem sandet. Yankeerne havde ydermere efterladt horder af turister, der aabenlyst havde 'las Bachas' som deres foerste stop i Galapagos, saa de jagtede selv de mest uskyldige krabber rundt paa stranden med deres kameraer og syntes aabenbart, at det var OKay at klabbe dyrene paa trods de paakraevne 2 m afstand. Heldigvis kan naturen stadig svare igen overfor dumme amerikanere, saa den bed fra sig i form af en soeloeve i en dames laar... Marianne var ude og snorkle, men udover andre turister med snorkel & gummitaer var der ikke meget at skrive hjem om, saa det lader vi vaere med...

Vi laa for anker og saa solnedgangen mellem oerne 'Santa Cruz' og 'Baltra'. Det var som at se ild spilde hen over himlen og havet! Behoever vi at naevnet at det var meget smuk?

 

d. 5/12 - 05 Rumba (dag 5) - oerne 'South Plaza' og 'Santa Fé'

Dagens foerste udflugt gik til oen 'South Plaza', der specielt er kendt for sine soeloever, leguaner og svalehalede maager (verdens eneste maage, der jager om natten). Oen var daekket af hoeje kaktus og et taeppe roedorange planter, der farvemaessigt stod i skarp kontrast til de sorte vulkanske klibber. Paa oen saa vi masser af soeloever + (meget soede) unger, inkl. adskillige hoejdravide koer, masser af maager, 'Audoboan's Sheerwaters' (en havfugl, der naermest danser paa havoverfladen) og fregatfugle. Den ene side af oen endte i en ca. 10 m klippe, der styrtede direkte ned i havet. Her var der et fantastisk fugleliv og vi stod som hypnotiserede og saa mens et sandt virvar af suler, maager, sheerwaters og fregatfugle fiskede i havet naesten lige for foedderne af os. Fra klippekanten saa vi ogsaa et par roednaebbede Tropikfugle flyve forbi, med deres hvide halefjer, der er laengere end dem selv. Roednaebbet Tropikfugl - South Plaza.

En helt unik ting ved 'South Plaza' er at oen er saa lille, at hav- og landleguanerne ikke kan sameksistere uden at det faar konsekvenser. Konsekvensen i dette tilfaelde er eksistensen af en krydsning mellem de to leguanracer, som kun findes paa den oe. Vores guide fortalte os, at man kender til ialt 4 levende eksemplarer, hvilket goer denne leguanrace til verdens naestsjaeldneste dyrerace efter 'Lonesome George' (se indlaegget d. 30/11). almindelig Galapagos landleguan.

Derefter sejlede vi 3 timer videre til stedet 'Barrington Bay' paa oen 'Santa Fé', hvor vi fik at vide at lagunen var et rigtigt godt sted at snorkle med havskildpadder. Hmmm... naa ja... havskildpadder var der ingen af. Men vi saa derimod mange flotte farvestraalende fisk, en del 'whiptail' pikrokker og et par Galapagas Blaa pindsvinefisk.

Paa vejen ned til den anden ende af lagunen skulle vi forbi en soeloevekoloni. Hmmm... vi vidste godt, at man ikke skal svoemme paa langs af kysten ud for en soeloevekoloni, da hannerne patruljerer der og er MEGET terretoriale, og godt kan finde paa at bide hvis de synes at man truer deres terretorium. MEN i vores iver for at finde havskildpadder, glemte vi et oejeblik alvoren der lurede. Men det varede saa heller ikke mere end et oejeblik, foer end vi blev mindet om den. Vi svoemmede med forholdvis stor afstand til hverandre og en af hannerne (ja - alle 250 kg af ham) kom hen til hver enkel af os og saa meget vred (og stor!) ud. Han kom helt hen og gloede ind i masken paa os foer han vendte lige foran ansigtet paa os. Ingen af os kom noget til, hoejst sansynligt fordi, vi alle hurtig fik vist ham, at vi godt vidste at han bestemte. Dette viser man ved at udtrykke panik ud af oejnene gennem dykkermasken, derefter hyperventilerer man gennem sin snorkel og svoemme vaek fra omraadet, saa hurtigt man kan. Vi saa ioevrigt ikke havskildpadder paa denne tur, men der var masser af dem paa andre ture, og til gengaeld saa vi to fantastisk smukke Oernerokker (en mor med unge?), der blidt svoemmede rundt sammen med os i 10-15 min. Det var med tungt hjerte men blaa laeber, at vi lod os rive vaek fra de fantastiske dyr... ;-)

Efter at vi havde faaet lidt varme tilbage kroppen gik vi i land paa 'Santa Fé', hvor vi saa mange flotte landleguaner og soeloever, en 'Galapagos mockingbird', en californisk strandskade, en 'Whimbrel' (en art regnspove). 'Palo Santo' traer (bruges som myggemiddel) og den stoerste art af 'Prickly Pear' kaktus paa Galapagos oerne (de er vel store). Da vi var sikkert tilbage i baaden og sejlede ud fra stranden saa vi en havskildpadde og en 'whitetip' revhaj + pludseligt et helt fantastisk syn - rundt om vores lille baad svoemmede der en stime paa omk. 10 Oernerokker!!! Vi begraed alle, at vi ikke havde vores snorkeludstyr ved haanden.

 

d. 6/12 - 05      Rumba (dag 6) - oen 'Española'

Efter 8 dage paa oerne foelte vi os rimeligt klar til hvad Galapagos oerne maatte have at byde paa, MEN det skal derfor ikke komme som en overraskelse, at oen 'Española' (sted: Puenta Suarez) fuldstaendigt slog benene vaek under os. Taetheden og variariatonen af liv paa denne oe var helt ufattelig. Da vi kom i land saa vi straks alle vores gamle venner: soeloeverne, 'Sally Lightfoot' krabberne, fregatfuglene og de blaafodede suler, som var overalt. Derudover saa vi havleguanhannerne, som paa Española faar nogle helt fantastiske roede og groenne farver i parringstiden.

Da vi vandrede paa stierne var firben over det hele,

og vi saa adskillige af (de ellers ret sjaeldne) Galapagos hoeje.

Efter lidt forlod stien det krat, som den skar igennem, og vi befandt os paa et sted med masser af hoeje kaktus men ellers kun ringe vegetation.

Nu var vi kommet til fuglekolonierne! Der var simpelthen natjagende maager og maskerede suler over det hele, og ligesom paa 'South Plaza' saa vi alle stadier fra befrugtning til naesten flyvefaerdig unge. De maskerede suler var som andre steder paa Galapagos oerne fuldstaendigt ligeglade med at der var folk i naerheden.

Langs klipperne floej der alle de havfugle vi hidtil havde set i stort antal inkl. adskillige Tropikfugle, som floej rundt blandt fregatfugle, suler og maager. En af de andre ting, der udover de farverige havleguaner goer Española til saa stor en atraktion er, at det er en af de meget faa steder hvor man kan komme taet paa ynglende 'Waved' Albatrosser, der har et vingefang paa 2.4 m! Der var ikke saa mange tilbage, men vi fik da set 2-3 unger, som ikke kan beskrives som saerligt koenne.

Fuldstaendigt hjernebombede vendte vi tilbage til vores baad, der under en (for os) tiltraengt pause sejlede videre 'Gardner Bay', hvor vi snorklede i omk. 35 min ved 'Tortuga island', der har faaet sit navn fordi den er formet som en skildpadde og som samtidig er et af de bedste snorkelsteder paa oerne. Det blev en fuldstaendigt magisk snorkeltur, hvor vi saa mange store flotte fiskestimer, 2 oernerokker, en (meget lille) muraene, en jagende soeloeve, en pindsvinefisk og meget mere. Fra baaden kunne vi yderligere se et par 'Whiptail' pikrokker svoemme afsted paa havbunden under os.

Efter snorkelturen vendte vi tilbage til stranden, hvor vi slappede af i et par timer. De blev ikke til nogen snorkling, da vi stadig kaempede med at faa varmen fra turen til 'Tortuga island'.

 

d. 7/12 - 05      Rumba (dag 7) - oerne 'Floreana' og 'Santa Cruz' 

Om morgenen var vi kommet frem til oen 'Floreana', hvor vi landede ved 'Post office bay', der har faaet sit navn pga. en gammel besynderlighed, som har overlevet til idag. Hvalfangere kunne i gamle dage vaere vaek hjemmefra i aar af gangen, saa paa forskellige steder var det muligt at efterlade post, som andre der skulle samme sted hen som posten kunne tage med og aflevere naar de kom dertil. Den dag idag staar der stadig en toende, hvor det er blevet tradition at se efter om der er nogen breve til det sted hvor man skal hen, og hvor man selv ligger et brev eller to i, som andre senere kan tage med og aflevere/sende.

Efter posttoenden passerede vi resterne af en gammel NORSK fiskefabrik paa vej til en lavatunnel, som vi begav os ned i. Vi startede med at klatre ned af nogle traestiger, hvorefter vi kroeb igennem en snaever passage, og derefter gik vi et stykke indtil vi kom til et sted, hvor tunnelen var oversvoemmet. Nu lader vi os jo ikke stoppe af en smule vand saa vi (Axel, Marianne og Lena) vadede afsted ned af den oversvoemmede tunnel indtil det ikke laengere var muligt at vade. Her formaaede Axel i skaeret fra Marianne og Lenas lygter at svoemme til enden af tunnelen, der ioevrigt fortsatte videre under vandet.

Tilbage i vores den lille motorbaad, som blev brugt til at sejle os fra "Rumba" til de steder, som vi skulle besoege, sejlede vi lidt rundt imellem smaaoer og skaer paa udkig efter pingviner, som vi ikke fandt nogen af. I stedet travede vi op paa toppen af 'Baronessens udkigspunkt', hvilket gav os en fantastisk udsigt over hele den nordlige del af 'Floreana'. Tilbage paa "Rumba" saa vi en stime gyldne sennapsrokker, et par havskildpadder og et par pikrokker svoemme forbi, saa vi kunne naesten ikke vente paa at komme i vandet.

Derefter sejlede vi ud til 'el Corona del Diablo' (Djaevelens krone), der er et oversvoemmet vulkankrater, hvis sider stikker op af havet, som en de moerke takker paa Djaevelens krone. Stedet har ogsaa ry for at vaere et af de bedste dykker- og snorkelsteder paa Galapagos oerne. Vi blev smidt af paa ydersiden og stroemmen var saa staerk, at vi ikke havde andet valg end at bare lade os drive med afsted over de underliggende rev, der til gengaeld var omgivet af saa mange fisk, at vi var noedt til at nive os selv i armen for at tro det. Naar vi dykkede ned kunne vi blive fuldstaendig omringet af store stimer af forskellige fisk. Det var en magisk eventyrverden, men som snorklere kunne vi desvaerre kun komme paa besoeg i kort tid af gangen - her ville dykkerudstyr godt nok have vaeret dejligt at have. Blandt de smaa besoeg vi kom paa boer vi fortaelle om den undervandsgang, der gik fra ydersiden til indersiden af krateret, som Axel og Lena svoemmede igennem og tilbage af. Lena svoemmer under 'el Corona del Diablo'

Men snorkelturen var ikke forbi endnu. Godt nok var vi efterhaanden ret kolde og forkomne, men der gaar en linie fra 'el Corona del Diablo' ind til kysten, hvor det til tider er muligt at se hammerhajer svoemme rundt nede paa bunden. Det tilbud kunne vi ikke sige nej til, saa baaden smed os af paa linien, hvorefter vi begyndte at baske i retning af kysten med en KRAFTIG sidestroem, der kraevede en gevaldig kraftanstrengelse for ikke skyllet en ud af kurs. Vi fik ikke set nogen hammerhajer, men det blev da til et par skildpadder og pikrokker.

Efter frokost besoegte vi 'Cormorant Point', hvor vi saa en gevaldig slaaskamp mellem to hansoeloever (ikke saerligt elegant) og en enkelt pingvin, der svoemmede rundt under vandet. Vi gik derefter ind paa oen, hvor vi saa 12-15 flamingoer i en stor saltvandslagune. Efter lagunen kom vi til 'Champions Beach', hvilket gjorde vores guide (der hed Champion) meget glad. Stranden var utroligt smuk og vi kunne staa i vandkanten og se paa 'Sally Lightfoot' krabber, havskildpadder, smaa pikrokker og en enkelt Galapagoshaj. 'Sally Lightfoot' krabbe - Champion's beach

Det var et virkeligt smukt sted, og det var meget vemodigt at forlade det, da det var vores sidste besoegssted foerend vi skulle sejle tilbage til Puerto Ayora og dagen efter flyve hjem. Marianne med udsigt over Champion's strand.

Paa den 6 timer lange sejltur til Puerto Ayora saa vi en delfin springe hoejt op i luften fra baaden og en halv time senere saa vi endnu en delfin (den samme?) ligge og leje paa vores skibs bovboelge i et par minutter. Den var saa taet paa, at vi kunne identificere den som en 'Bottlenose' delfin, og vi kunne tilmed se at den havde en Ramorafisk siddende paa sig. Endeligt fremme i Puerto Ayora fik vi os en spadseretur og en gang is og espresso (det var rart endeligt at faa en kop GOD kaffe), og mens vi stod og ventede paa at blive sejlet tilbage til "Rumba" kom der to oernerokker svoemmende i overfladen LIGE ved siden af kajen! Vi troede ikke vores ejne oejne, men taenkte, at det nok var oerne maade at sige farvel til os paa. Det var svaert ikke at faa en lille taare i oejenkrogen... ;-)

 

d. 8/12 - 05      Rumba (dag 8) - oen 'Santa Cruz'

Vi vaagnede op kl. tidligt, pakkede faerdig, spiste morgenmad og saa var vi ellers paa vej afsted til 'Darwin stationen' med vores lille baad, hvilket sparede os for en laengere gaatur. Der naaede vi lige at se landskildpadderne og saa skulle vi ellers tilbage til vores taxi/bus/baad/bus til lufthavnen paa oen 'Baltra'.

Vi formaaede at faa 6 pladser sammen i flyet, saa familien skulle foerst skilles i forhallen i Guayaquils lufthavn. Vi ville blive et par dage i Guayaquil for at klare diverce praktiske ting, Bodil & Soeren skulle direkte videre til Lima 1 1/2 time senere, Lena & Lars ville gene forsoege at fange en bus til byen Cuenca inden solnedgang, saa vi skiltes i al hast i ankomsthallen (ikke uden en klump i halsen eller en taare i oejenkrogen...).

Det var saa slut paa vores historie om vores besoeg til Galapagos oerne. Vi er begge enige om at vi kommer tilbage dertil igen en dag!