22. august 2004 – Mont Blanc… (med billeder)

Rejsedagbog

Nu var det endelig blevet dagen, hvor kursen skulle sættes mod Mont Blanc! Kl var 6.15 da vi vågnede, tog bad og pakkede det sidste. Kl. 7.30 mødte vi guiden, som igen i dag havde taget hans kæreste med. Hun ville tage med os med banerne op, og så gå lidt for sig – når vi drenge skulle lege…!

Vi fulgte Goûter ruten, og startede med at tage kabelliften fra ”Les Houches”, og videre med bjergbanen fra ”Gare de Bellevue”. Når man har en guide med er man desværre nødsaget til at tage liften, det stykke af vejen som det er muligt – ellers ville det tage flere dage at gå de ganske alm. vandreruter op til starten af ruten.

Fra bjergbanen i ca. 2350 moh gjaldt det bare om at komme op af, og helst så hurtigt som muligt. Greg satte det første stykke tid et tempo hvor man var nødsaget til at komme at gear for at følge med! Vi kom hurtigt til det sted hvor vi skulle bindes ind og begynde at gå med crampon’s.

Vi gjorde os hurtigt klar, fik lidt sukker og så af sted igen. Målet var i første omgang Gouter Hut som ligger i ca. 3800 moh. På vej der op overhalede vi mange andre – fordi vores guide var god til at finde små smutveje og spørge de forangående om vi måtte komme forbi. Vejen var fyldt med store klippestykker, sne, is og kabler til at holde fast i på de kritiske steder. Kl. var kun 12.30 da vi ramte hytten efter mere end 1500 højdemeter. Der var næsten ingen mennesker i hytten, så det gik hurtigt med at få frokost – omelet og cola (mumm).

Vejret var godt, sigtbarhed god, og ”kun” let til frisk vind (ca. 12 m/s). Guiden sagde derfor at han syntes vi skulle forsøge i dag, da forholdende syntes gode. Oprindeligt var det planen, at vi gik til hytten dag 1, og så startede tidligt næste morgen med kurs mod toppen – for derefter at gå helt ned til liften i et ryk. Men sådan skulle det heldigvis ikke være, så kl. var 13.15 da vi forlod hytten og for alvor satte kurs mod turens mål!

Det var gletscher og sne fra start af, så det var med at få det varme tøj på og komme op i omdrejninger. Vi fik hurtigt varmen, og Greg skød igen et gevaldigt tempo. Når man er bundet sammen, er der ikke så meget at gøre andet end at følge trop – og det gjorde vi så!

Det første stykke tid så vi ikke andre, som var på vej op – til gengæld kom der nogle ned. Der var nogle fantastiske >>views<< på vej op, og vejret var stadig med os. På vej op af den næstsidste markante stigning overhalede vi 2 russere, som var fuldstændig færdige! Kort efter kom vi op på toppen af stigningen og i læ for vinden. Efter et par minutter kom de temmelig slidte russere også op. Vi holdt en kort pause, fik endnu en gang sukker, drak lidt vand, og så meddelte Greg os, at nu var der ca. 30 min. tilbage til målet!

Vi gik på kammen og havde Italien på vores højre side, Frankrig på vores venstre og Schweiz et godt stykke foran os. Spændingen steg og steg, imens vi bevægede os tættere og tættere mod toppen og den markante sky der lå over os. Den tynde luft følte vi egentlig ikke som et problem, men ingen tvivl om at det var noget af det hårdeste vi havde prøvet til dato.

Kammen fladede ud, og endelig stod vi på toppen. Nu havde vi gjort det, vi var hér – det sted som vi så længe havde talt om, glædet os til, og ikke mindst håbet på at vi ville nå! Det var en super fed fornemmelse, selv om vores sigtbarhed var stærkt begrænset når vi så lige ud. Til gengæld var sigtbarheden super god når vi så ned af! Vi stod nu på toppen i et meget specielt vejrfænomen, hvor skyen lå som en boble rundt om os – uden at vi var inden i selve skyen!

Jeg skyndte mig at tage en masse billeder, og efter få tryk på knappen skulle jeg skifte film. Det var en temmelig KOLD fornøjelse, men det lod sig gøre – og vi fik taget de sidste super shots! Vi var på toppen i ca. 10 min. og blev mindet om, at nu skulle vi også bruge kræfter på at komme retur til hytten.

Jeg er på toppen!!	Marcus på toppen!!

os alle tre på toppen!!!

Kl. var nu ca. 17 og vi begyndte at gå ned af. Vi så hurtigt russerne, og gav dem en melding på hvor tæt de var på toppen. Nu gik det op for os, at vi havde haft toppen helt for os selv – og det er også en sjælden fornøjelse på en så populær top som Mont Blanc. Efter en halv times tid, var vi nede i ca. 4360 ved ”Radio Balise hytten”. Her fortalte Greg, at der inde i hytten kunne blive ned til 25 graders frost på en sommernat.

Vi tog et par minutters pause, og nød at vi var kravlet ned under ”sky-huen” til det gode vejr. Samtidig kunne vi glæde os over at vi netop havde stået på toppen – en tanke der næsten ikke var til at tro.

Greg havde ikke kun fart på op af, han satte virkelig også et tempo ned – så man til tider følte at man blev trukket af sted! Efter et stykke tid ændrede vi ruten en lille smule fordi, Greg mente at vi kunne kælke (uden kælk) ned gennem sneen. Denne teknik forsøgte vi os lidt med, og det var til dels en succes. Kl. var ca. 19 da vi kom ned til Gouter Hut. Her stod Marcus og jeg og bearbejde indtrykkene, glædede os over vores succes, og forsøgte at ringe hjem til DK.

Efter kort tid var der mad, og vi fik en plads i nærheden af hinanden. I sådan en bjerghytte kan man ikke bestille noget specielt, der spiser man hvad der bliver sat frem i de store gryder. Der var vel nok 150 mennesker, store som små og unge som gamle som kastede sig over gryderne. Vi var tilfredse og TRÆTTE, og glade for at det ikke var os der skulle stå op kl 2-3 i nat for at gå mod toppen!

Da kl. var 20, lukkede køkkenet og der blev anmodet om ro. Folk fandt hurtigt deres senge på sovesalerne, og forsøgte at få lidt søvn inden den tidlige morgens bedrifter. Marcus og jeg havde derimod knap så travlt. Desværre havde vi så god tid, at vores ene tæppe var ”nakket” – og vi måtte derfor dele et tæppe…

Vi var stadig lidt høje af oplevelsen, så der gik lidt tid før vi kunne falde i søvn. Endelig faldt vi begge to hen, og blev så først vækket igen da kl. var 2 om natten og folk begyndte at pakke deres grej for at sætte kurs mod toppen. Vi kunne høre at vinden tog godt fat i hytten, og vi var ikke spor misundelige over at vi havde været på toppen i går. Vi fik snuppet nogle tæpper og lagde os så til at sove igen.