Rejsedagbog, Big Island dag 3+4 - RejseUniverset

Big Island dag 3+4

Denne rejsedagbog foregår i Amerika og er en del af rejsen 'Hawaii'.

DagbogInfo

Visninger 2039 gange
Opdateret 2015-09-02 21:47:43
Dagbogsindlæg 13. ud af 17 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Hawaii Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (4 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Big Island og Maui' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Big Island dag 1+2 Forrige
Amerika

RejseInfo

Afrejsedato 2015-08-22
Hjemkomstdato 2015-09-09
Profil Hawaii2015
Læs rejsebeskrivelsen: 'Hawaii' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Big Island dag 3+4
Dag 3
Idag skal vi på farten!! Vi kørte tværs over øen - på hver side af vejen ligger Mauna Kea og Mauna Loa, 2 vulkaner. Det er dog mange år siden de har været i udbrud. Landskabet er meget præget af at det er en vulkan-ø, der er store lava-marker så langt øjet rækker. Det tog ca 2 timer at køre til Hilo, som er den største by på øen. Det er herfra Lise og Louise skal flyve i helikopter. 

Og angående den helikopter-tur, så havde Louise set forkert på datoen så vi kom en dag for tidligt - godt det var den vej på.. Så istedet for helikopter-tur kørte vi i Hawaii volcanoes national park. Det er her de aktive vulkaner kan ses. 
Da vi kom dertil startede det vildeste regn/tordenvejr.. Heldigvis skulle vi køre mellem de forskellige ting man kan se i parken. Vi startede med at gå ned i en gammel lava-tube, en tunnel hvori lavaen har løbet under jorden. 
Derefter kørte vi til nogle steam-vents, det er damp som kommer op gennem jorden da lavaen er nedenunder. Det lugtede ikke særlig godt (ligesom en stink-bombe fra kemi-timen) samt det var selvfølgelig meget varmt. Nu var det efterhånden næsten holdt op med at regne så vi kørte op til det sted hvor man kunne kigge til den aktive vulkan - dog kan man ikke se lavaen da den er nede i en "skorsten". Vi sluttede af med at køre til et område hvor alt er udslettet pga lava udbrud - det er totalt goldt. 
Det var en meget lang køretur hjem men rigtig flot langs kysten. 

Dag 4
Idag valgte vi at stå tidligt op så vi kunne nå at se nogle flotte vandfald inden Lise og Louise skulle ud at flyve helikopter. Vi kørte afsted mod Akaka Falls State park - vi kørte nord om øen så med denne tur har vi nærmest kørt hele vejen rundt om Big Island. De steder vi kørte skulle vi passe på vilde geder, gæs og svin samt vi kunne opleve at der ville gå køer og æsler over vejen... Vi så dog kun vilde geder i vejkanten. Naturen er helt vildt flot enten er det meget grønt eller lava landskab. Da vi kom til vandfaldene gik vi igennem regnskov for at komme dertil og her vokser der utrolig mange flotte blomster - herunder vilde orkideer. Vandfaldene kan ikke beskrives - de var så sindssygt flotte. 

Videre til Hilo international AirPort hvor vi skulle flyve fra med helikopteren ind over vulkanerne og nogle vandfald. Efter nogle sikkerhedsinstruktioner var vi klar til at komme afsted. Det var så vildt at sidde der - det havde vi drømt om længe og så kom vi endda til at sidde forrest. Det var en super flot tur - det kan heller ikke beskrives, vores flyvetur blev optaget så den har vi fået med hjem på et USB-stik. 
Efter flyveturen kørte vi direkte hjem til hotellet - så kunne vi nemlig nå en lille svømmetur i poolen. 

Tja ved ikke helt hvad der er sket med det sidste indlæg i dagbogen.. Den kære teknik 😊

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk