|
21 Juli. San Francisco
Denne rejsedagbog foregår i Amerika og er en del af rejsen 'USA - Route 66'.
|
|
|
|
|
|
|
|




Efter et solidt morgenmåltid på Super 8 i Monterey kørte vi ned omkring havnen og videre af highway 1 direkte til San Francisco. Videre over Golden Gate Bridge – indhyllet i tåge – og lidt nord på til John Muir Woods, hvor vi fik set store og meget gamle redwoods. Tilbage mod San Francisco kørte vi den næsten obligatoriske tur ned ad Lombard St. – den med blomster og hårnålesving. Dvs. Cecilie og Kristoffer gik ned ad trapperne. Derefter en tur ned ad Filbert St. som reelt set er den stejleste gade med en hældning på ca 31%. Som man siger i SF : ”Når man bliver træt af at gå på gaderne, kan man altid læne dig op ad dem”. Cruisede gennem Little Italy og ikke mindst Chinatown. På Pier 39 gik vi en tur. Hygglig og meget kendt mole med masser af liv. Vi spiste på Bubba Gump Shrimp Company (Forest Gump) yderst på molen med udsigt over vandet. Men tiden går jo stærkt når man har det godt og oplever noget, så vi vendte næsen (og bilen!) mod Salina – kendt for salathoveder og forfatteren John Steinbeck. Her hviler vi nu ud i et dejligt værelse på ”Good Nite Inn” (jo..det staves altså sådan!)
|
|
|
|
|
|
|
|
Partnersites
|
|
|
|
|
|
|
|