Rejsedagbog, 17. juli Manteca - San Francisco - San Jose - RejseUniverset

17. juli Manteca - San Francisco - San Jose

Denne rejsedagbog foregår i Amerika og er en del af rejsen 'Los Angeles'.

DagbogInfo

Visninger 2043 gange
Opdateret 2010-07-18 08:06:23
Dagbogsindlæg 8. ud af 15 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Los Angeles Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (13 stk)
Næste dagbogsindlæg: '18. Juli San Jose - Los Angeles' Næste
Forrige dagbogsindlæg: '16. Juli (Fotos) Fresno - Yosemite - Manteca Forrige
Amerika

RejseInfo

Afrejsedato 2010-07-12
Hjemkomstdato 2010-07-26
Profil tk
Læs rejsebeskrivelsen: 'Los Angeles' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: 17. juli Manteca - San Francisco - San Jose

Lørdag d 17 Juli. Hele lørdag blev tilbragt i San Francisco fra morgen til aften. Dagen startede temmelig kold og var overskyet en del af tiden men lod dog solens stråler titte lidt igennem i løbet af dagen. Vi parkerede i parkeringshus midt i San Francisco - tæt på California Street,som vi først troede var den stejleste gade i byen.Vi opdagede så senere, at det faktisk var Filbert Street og besluttede os for, at vi da selvfølgelig skulle prøve at køre ned ad denne gade. Efter at have vandret op og ned ad stejle gader, kigget på butikker og fået lidt at spise tog vi til parkeringshuset, hvor Torben desværre havde mistet parkeringsbilletten og måtte betale bøde…. Vi kørte til Filbert Street og Alberte havde mange hvin-udbrud og lukkede til tider øjnene på vej ned ad denne stejle gade. Det var en gade med hældning på 32 % og det så vildt ud med de biler og MCér som var parkeret op af gaden. Vi kørte til Lombard Street, som præsterer 8 hårnålesving på et par hundrede meters vej og siges at være verdens mest snoede vej. Det var et tilløbsstykke for mange biler, som gerne ville prøve at svinge ned mellem terasserne med blomster og trafikken blev simpelthen dirigeret af betjente. Det var imponerende, at det gik så glidende trods så svære trafikale forhold. Vi parkerede atter bilen efterflg. i nyt parkeringshus- hvem mon skulle passe på billetten??? Vi tog ned til havnen - til Pier 39, som er en mole, hvor der er masser af underholdning, men kendt for ,at kolonier af søløver holder til der. De dovnede i solen og var helt upåvirkede af, at mennesker betragtede dem på tæt hold. Fiskernes kaj - Fisherman´s Wharf er et af stederne, hvor masser af turister og lokale holdt til - både for at betragte Alcatraz- den gamle fængselsø - og for at få et glimt af Golden Gate. Vi tog til Golden Gate- kørte over broen et par gange og fik nogle billeder trods tåge og skyer. San Francisco huser ¾ mio mennesker i centrum men 7 mio mennesker bor omkring SF.Det er en by karakteriseret af mange unge studerende- flere universiteter omkring- masser af turister- mange hjemløse og centrum for mange homoseksuelle. Cable cars-kabeltrukne sporvogne er overalt i byen og så giver det god motion op og ned af de mange stejle gader. Vi nåede til San Jose kl 21.30 på hotel og indtog vores aftensmad imens diskoteksgæsterne myldrede om ørerne af os og security vagten mente ikke, at børn skulle befinde sig der på dette tidspunkt.Phillip og Alberte sang nu med på de fleste diskonumre mens de tyggede maden i sig. I dag søndag er vi på vej til Los Angeles igen for her at skulle møde Jens og Karen + børn hos Dann,hvor vi skal spise.Phillip glæder sig vist til at se hans Dodge Viper x 2. I morgen tager vi i Universal Studio muligvis sammen med Jens og Karen.

 

 

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk