


Vi startede ud i Amarillo, Texas i blæst og skyet vejr. Omkring Amarillo producere de 2 mill. stykker kød kvæg, vi kom forbi nogle kæmpe stalde under åben himmel. En af de mest omtalte seværdigheder på turen, er ”Cadillac Ranch” som en kunstner sammenslutning lavede i 1974 som et symbol på den moderne verden.. Installationen består af 10 Cadillac’er fra 1949 – 1964. De er gravet ned i jorden i samme vinkel som Keops pyramiderne. Vi forlod Texas og kørte ind i det røde land, som New Mexico kaldes. Vejret skiftede til helt klar blå himmel og kun lidt vind. Det er et fantastisk flot landskab, som er ret frodigt og bjergfyldt, Arkitekturen er helt forskellig fra noget vi har set indtil videre. Alle huse er pudset i forskellige jord og ler farver, fra helt lys fløde til okseblod. Da vi ankom til Santa Fe, tilbragte hele familien de første timer ved poolen. Vi kørte lidt rundt i down town, for at finde nogle ting vi have læst om indtil sulten meldte sig. Da det lugter lidt af Mexico, og ligner en del, skulle menuen naturligvis være Mexicansk. Vi valgte heldigvis men ved en tilfældighed ”Los Podrillos”, det var bare rigtig god mad, helt fantastiske rammer, og venlig personale. Hvis du skulle komme forbi har du lige adressen her: 1947 Cerrillos Road, Santa Fe. Phone: (505) 992-0550.
|