Rejsedagbog, Varm afslutning i NZ - RejseUniverset

Varm afslutning i NZ

Denne rejsedagbog foregår i New Zealand og er en del af rejsen 'Den store rejse'.

DagbogInfo

Visninger 977 gange
Opdateret 2009-03-08 23:04:00
Dagbogsindlæg 31. ud af 37 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Den store rejse Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (5 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'En lille hilsen fra Sydney' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Hvaler og vandretur Forrige
New Zealand

RejseInfo

Afrejsedato 2008-12-02
Hjemkomstdato 2009-03-27
Profil Den store rejse
Læs rejsebeskrivelsen: 'Den store rejse' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Varm afslutning i NZ

 

5        Vi har besluttet at droppe hvalerne på søen og i stedet for køre til Hanmer Springs for at slutte vores ferie i autocamperen med varme termiske bade oppe i bjergene. Det er desuden kun en lille omvej på vej tilbage mod Christchurch. Vejret er dejligt, jubii. Turen dertil er smuk, og vi konstaterer endnu engang, at solen har rigtig stor betydning for oplevelsen. Alting er mere positivt i sollys.

 

Vi gør holdt på vejen for at spise frokost i en lille by med et hotel. Her sidder vi i deres sofa og spiser omeletter, mens Theo leger på gulvet.

 

Da vi ankommer til Hanmer Springs tjekker vi ind på campingpladsen, og Merle og Theo får sig en tur på trampolinen!

 

Vi kører dog med det samme igen for at få badeoplevelsen med det samme. Det er en lille by og i centrum ligger de termiske swimmingpools. Det er et slags badeland, hvor vi betaler entre, men får så også adgang til 14 forskellige pools. 2 af dem er rensede og familievenlige. Her boltrer Merle sig primært, for her må hun have hovedet under vandet. Og det er jo vigtigt, når man næsten er en delfin! Pernille og Theo starter i en pool, der er 33 grader varm. Her taler de hyggeligt med et australsk par. Merle og Monica trænger til at varme sig, og gør de andre selskab. Vi får også prøvet en pool, der er 36 grader varm, og en der er 40 grader varm. Det er for varmt både for Theo og Pernille, og vi finder et der er 37 grader. Her får Theo mad, mens Pernille klæder om. Der er mange ting, der kan lade sig gøre i NZ! Pernille passer Theo, mens Merle og Monica får leget lidt mere i familieområdet. Vi nyder meget, at vejret er varmt, så vi kan rende mellem de forskellige pools i badetøj uden at fryse.

 

Vi slutter af med at spise på områdets restaurant, og sjældent har Merle haft så god en appetit. Vi kommer sent i seng.

6        Merle kommer tidligt op for at skype med Sally. Det skulle have været dagen før, men vores feriehjerner kan slet ikke holde rede i dagene. Sally tilgiver os og sidder klar foran computeren. De hygger sig. Dagen skal primært bruges til at rydde op og pakke sammen. Det er fredag og dagen før, vi skal aflevere autocamperen. Det tager os 7 timer, men vi kan heller ikke arbejde effektivt. Det er meget, meget varmt. Så varmt har vi ikke oplevet det før her på NZ. Monica er lidt sløj, og Theo er pivet og kaster op på et tidspunkt. Vi havde fået fortalt, at man kan få maveproblemer, hvis man kommer til at sluge det termiske vand. Undervejs får vi danske naboer, og de arver en hel masse af vores overflødigheder. Det er de glade for, og så får vi os en hyggelig snak. Merle er superdygtig til at rydde op, og hun får endda overvundet sig til at kassere noget af det tøj, som hun slet ikke bruger.

 

Sent om eftermiddagen tager vi igen til badelandet, og denne dag er det kun Merle og Monica, som hopper i. Vandrutschebanen er sjov. Merle får samme ret på restauranten, og i dag får hun også lov til at få den røde fanta, og så er der stjernelys i hendes øjne. Sikke en god dag!                           

7       Vi samler de sidste ting sammen, som vi ikke skal bruge mere og går hen til danskerne. De bliver især glade for den regnbuefarvede fodbold, som Merle forærer dem. De to drenge og faren glæder sig til at tage den i brug! Pernille starter hjemturen og halvvejs mod Christchurch skiftes chaufføren ud. Vi skal begge lige køre camperen en sidste gang. Vi er enige om, at vi ret godt kan lide at svinge rundt med denne store bil, og vi nyder især at sidde så højt hævet over trafikken. Her har man et godt udsyn! Sommeren er jo kommet for at blive, og så nyder vi de smukke bjerge endnu engang.

 

Ved Keas kontor ligger der ikke en benzintank, så vi må ud og køre for at finde en. Vi skal aflevere bilen med fuld tank. Men så kan vi heller ikke finde på flere undskyldninger. Bilen må tømmes, og vi går alle fire igennem bilen for at sige farvel til den. Vi hjælper Theo så godt vi kan med at forstå, at hans trygge verden nu skiftes ud med hotelværelser inden han skal hjem og vænne sig til Herlev igen. Afleveringen går hurtigt, og vi bliver kørt til vores hotel inde i centrum af Christchurch. Vi glæder os alle til nogle bedre senge, og noget mere plads. De giver os et stort værelse med udsigt over Cathedral Square, byens midte. Her er virkelig god plads og vi nyder det. Badeværelset er en balsal, og det slår alle de amerikanske hotelværelser, som ellers heller ikke er små. Dejligt med lidt luksus.

 

Monica får sig en morfar (lur), mens Merle, Pernille og Theo i klapvognen besøger katedralen. Der skal åbenbart være koncert om aftenen, og de kommer til generalprøven. Det er en violinist, der kan spille hurtigt. Det nyder de alle tre, indtil Theo har fået nok. Så siger han fra, og generalprøven går i stå. De venter tålmodigt og smilende indtil Pernille får han væk derfra.

 

Så går de på cafe, de skulle jo nødig komme for tidligt hjem…

 

Tilbage på hotelværelset dykker Merle ind i verden af funcky familier, mens resten af familien tager bad – Pernille og Theo i karbaddet og Monica under bruseren. Der er som sagt god plads! Vi klæder os let på, for det er fortsat meget varmt.

 

Så går vi ud for at finde den tyrkiske restaurant, som Pernille har læst skulle være god. Pernille holder kortet, og mener sagtens, at hun kan finde vej. Monica tilbyder sin hjælp, men det er ikke nødvendigt. Vi går et stykke vej, og Pernille begynder at synes, at skiltningen er mærkelig. Monica siger ingenting…. Efter et stykke tid indrømmer Pernille, at vi nok i virkeligheden skal i den direkte modsatte retning. Monica tilbyder igen at tage over, og Pernille overdrager kortet. Pernille klarer med et smil de godmodige drillerier, som ikke længere kan holdes inde. Vi konstaterer, at det fra nu af nok er bedst, at det er Monica som viser vej!

 

Vi finder restauranten og bliver placeret i nogle sofaer helt nede ved jorden. Så synes Monica godt nok, at hun har lange ben. Maden er udmærket, og vi taler om og sender tanker hjem til Ahmet, Julian og Bente!!! Theo er lidt pylret, han kan mærke skiftet. Så vi bliver ikke så længe på restauranten. Børnene skal puttes.

8        Alle har sovet fint undtagen Pernille. Hun har været vågen flere gange og er lidt træt om morgenen. Vi skal skype med mormor, og hører ny hjemmefra. Det er som altid rart. Herefter står den på morgenmad. Der er buffet, og glutenfri brød. Vi spiser godt. Bagefter tager Pernille og Merle en svømmetur i hotellets pool, mens Theo får en lur og Monica opdaterer rejsedagbogen. Der bliver også tid til at lege lidt på gulvet, og Theo gør fremskridt nu hvor han har fået et hårdt gulv at træne på. Så i dag formår han at stå på alle fire og herfra at sætte sig op. Han blev rost meget. Vi går ud og spiser frokost på cafe, og så går vi en tur i den botaniske have. Først kommer vi forbi den katholske kirke, som er utrolig flot.

Den botaniske have havde vi fået anbefalet, og her er meget smukt.

Her deler familien sig, for Pernille og Merle har bestilt tid hos en klatrehal, mens Theo og Monica fortsætter deres tur i den botaniske have.

Familien mødes igen på hotelværelset. Her fortæller Merle og Pernille, at de har været oppe og klatre på mange forskellige baner i det som hedder Clib’n Climb. Man klikker sig på en maskine, som sørger for sikkerheden. Det er smart. Merle er meget modig, og Pernille får afløb for dengang i Odense Klatrehal, hvor hun havde akillesproblemer. Vi spiser aftensmad på en indisk restaurant, og Merle får for 720. gang Chicken Nuggets med chips (fritter).

Pernille og Monica slutter dagen af med at pakke alle ting sammen. Vi må vist investere i en ny kuffert i Sidney…

9       I dag skal vi flyve videre til Sidney. Vi får pakket det sidste, og der er også tid til for Merle at skype med Sally. Vi har fået lov til først at tjekke ud kl. 12. Så vi kan tage en rolig morgen, selv om den går med morgenmad og fortsat pakning.

Alle muslingeskallerne skal sorteres, for det er kun et minimum, som får lov at slippe ned i kufferterne. Det tager lidt tid… Kl. 12 tager vi en taxa til lufthavnen, og vi flyver kl. 15.25. Det tager 3 timer og 15 minutter, og så fortsætter vi vores eventyr down under. Vi ved ikke, om vi nemt kan komme på nettet i Sidney, så det kan være der går noget tid inden vi fortsætter vores beretninger. Vi regner med, at vi kan besøge en internetcafe, hvis ikke computeren kan kobles på, men hvornår det sker, ved vi ikke. Ha’ det godt så længe.

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk