Rejsedagbog, Herst Carstel - RejseUniverset

Herst Carstel

Denne rejsedagbog foregår i Amerika og er en del af rejsen 'Jorden rundt med Mette og Henning'.

DagbogInfo

Visninger 2039 gange
Opdateret 2009-03-01 11:17:08
Dagbogsindlæg 69. ud af 100 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Jorden rundt med Mette og Henning Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (33 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Søelefanter og sæler' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Solvang Forrige
Amerika

RejseInfo

Afrejsedato 2008-09-01
Hjemkomstdato 2009-01-26
Profil Henning
Læs rejsebeskrivelsen: 'Jorden rundt med Mette og Henning' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Herst Carstel

Aftenen inden havde vi kørt fra den danske-californiske by, Solvang ud til kysten. Kyststrækningen mellem Los Angeles og San Francisco er utrolig smuk og har en fantastisk natur. Her kan man sagtens bruge et par dage. Efter vi havde kørt et lille stykke tid, faldt der endnu en skrue løs fra bilen, denne gang en 20 cm. lang skrue fra air-condition-systemet. Henning kravlede op på taget, og konstateret at den store air-condition-kasse på bilens tag kunne rykkes... Vi ringede til "vej-hjælpen" fra udlejningsstedet (som var påkrævet) og blev enige med dem i at køre ind til et værksted i den nærmeste by. I en sådan situation er det godt at have en GPS . Vi fandt frem til Radiator-Donnie, som helt gratis hjalp til med at få skilt air-conditionen ad og skuet skruen på plads igen. Han var en meget hyggelig og sød fyr som snakkede en masse, især om hans egen autocamper som han gerne ville leje ud - og han var ikke bleg for at konstatere at alle autocampere ryster fra hinanden!

Vi kørte derefter videre til Hearst Castle, et storslået slot - dog ikke som vi kender slotte i Danmark. Det ligger på toppen af bakken, med panoramaudsigt over landskabet og vandet.

Rundvisning på slottet udbydes i 5 forskellige ture, men vi valgt dog kun den ene tur - "Experience Tour", som var ganske udemærket. Det kostede 20 $ pr. mand pr. tur.

Slottet blev bygget af William Randolph Hearst, en aviskonge fra Europa. I 1919 begyndte Hearst at bygge slottet, og han brugte ca. 1 mio $ om året på det, helt frem til 1951 hvor han døde.

Inde på slottet findes der en masse forskellige kunstskatte, statuer, møbler og mange andre spændende ting, som Hearst havde samlet sammen i årenes løb. Her ses en af hans mange kunstskatte - en platte af den danske Bertel Torvaldsen. 

I Hearst´s tid var der også en zoologisk have, der dengang var verdens største private zoologiske have. Derudover var der swimmingpool både ude og inde.

Hearst havde også egen biograf.

Efter en 2 timers rundvisning på det imponerende slot, kørte vi videre. Kun få kilometer fra slottet er der en strand hvor der bor søelefanter og sæler.  

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk