|
Abel Tasman - smukkeste sted på NZ
Denne rejsedagbog foregår i New Zealand og er en del af rejsen 'Den store rejse'.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4 Monica er lidt sløj, men kun lidt, så vi holder os til planen. Dagens udflugt starter kl. 9 i strandkanten udenfor campingpladsen, hvor vi bliver hentet af en vandtaxa.   Den sejler os fra Kaiteriteri til Bark Bay, hvor vi går i land. Vi skal gå 7,5 km tilbage til Torrent Bay, hvor vi igen bliver hentet af en vandtaxa for at blive sejlet hjem igen. Vejrudsigten lovede sol og skyer, og regnvejr dagen efter. Men det har vejrguderne glemt alt om, for det smådrypper, mens vi står der og venter på at tage hul på dagen. Og det fortsætter det med resten af dagen. Vi havde ikke plads til regntøjet, for vi slæber på Theo i rygsækken og på masser af vand, madpakker, skiftetøj til Theo m.v. Vi kommer til at gå delvist i læ fra træerne langs stien, men vi bliver også våde. Det går ok for os i bevægelse, men Theo bliver lidt kold (og forkølet). Vi får snakket med de andre passagerer i båden, som alle er utrolige søde og hjælpsomme. De er især optaget af Theo, og der er ikke et øje tørt, da Theo får redningsvest på.   Vi bliver alle sat af på stranden i Bark Bay og går få meter hen til en primitiv campingplads, hvor der er toiletter og en vandhane til at vaske sandet af fødderne. Herfra starter turen, som er meget smuk.   Vi går på stien – der er kun en – som følger bjergene. Derfor går vi skiftevis ind i landet og ud mod kysten. De forskellige bugte er fyldt med gyldent sand, og tager sig meget smukt ud også fra landsiden. Men det er dog smukkest fra vandsiden.     Knapt halvvejs skal vi over en hængebro. Den er ikke så lang som forventet, hvilket skuffer Pernille og får Monica til at ånde lettet op!   Theo falder i søvn i rygsækken, og så kan han ikke sidder der længere, da der ikke er noget til at støtte hans hoved. Han kommer i stedet over i slyngen, og er bare så tung. Det er en smuk tur, som vi er glade for. Men det var tungt at slæbe på Theo så langt, og det var surt med regnvejret.         Turen skulle tage ca. 2½ time. Vi var knapt 3 timer om det – Theo skulle fodres undervejs, og vi andre nød også at tage en pause. Det betød til gengæld, at vi måtte vente lidt længere på vandtaxaen, da vi kom for sent til den første. Tiden blev brugt til at søge tørvejr, slås med sandfluer, og tale hyggeligt med de øvrige turister. Merle var meget sej på hele turen. Hun har egen rygsæk og bærer selv sin mad og drikke. Og hun giver først udtryk for træthed, da vi andre også er trætte.    Vel hjemme igen brugte vi tid på at ømme os og spænde ud. Vi sover alle godt om natten! 5 Vi har besluttet os at blive en dag mere, hvis vejret er godt, så vi kan bade. Og ellers vil vi køre videre. Heldigvis er vejret godt, og vi tager en rolig dag. Merle og Monica tager ned på stranden og bader. Der er et flodudløb, hvor vi sætter os og oplever højvande begynder. Vi pynter hinandens fødder med muslingeskaller indtil Monica bliver bidt 2 gange af en ubestemmelig kødædende tingest i vandet. Så kommer vi hurtigt op. Vi bader videre på stranden. Der bliver også tid til at opdatere rejseuniverset, og for Merle til at lave lektier. Vi tager igen hul på almindelig mad til Theo, så Pernille laver majsvælling til Theo, og Monica fodrer ham. Det vil han gerne have ind i munden, og han tager alle 10 fingre til hjælp. Det er ikke nok, så han låner ekstra fingre og arme af Monica, men så er han også vældig glad! Han drikker også rigtig fint af sin kop.   Vi går aftentur og nyd er de smukke omgivelser. Pernille og Merle tager turen op på en af klipperne på en anlagt sti. Derfra er der en fantastisk udsigt. Der er for mange trapper, så Monica kører hjem med Theo, som er faldet i søvn i sin klapvogn. Dejlig rolig dag, som slet ikke er lang nok til at nå alle planerne!    
|
|
|
|
|
|
|
|
Partnersites
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2071 gange
2009-02-06 07:25:04
19. ud af 37 indlæg
Tilføj kommentar
Vis kommentarer (10 stk)
Forrige
New Zealand
2008-12-02
