Rotorua

Rejsedagbog

23                  Dagens program byder på det, som Pernille havde set allermest frem til på hele turen, nemlig et besøg i Waiotaupo, et område med gejsere og vulkanske spor. Vi skal være der i god tid, for der er en gejser, Lady Knox Geyser, som springer én gang hver dag, og det er præcist kl. 10.15. Det må vi selvfølgelig se. Det er noget af et tilløbsstykke, og der er sat mange rækker bænke op foran gejseren. Det viser sig, at der er noget snyd med, for en mand kommer og putter noget sæbe ned i gejseren, som for den til at springe. Det så flot ud. Den kom op i 7-8 meters højde, men nogle gange kan den komme op i 20 meters højde, og det gjorde den desværre ikke. Manden fortalte, at gejseren ville springe også uden sæbe, men så ville det blive uberegneligt, hvornår det ville ske. OK, så!!!

Vi går vandreturen rundt i Waiotaupo. Det syder og bobler, og vi får understreget mange gange undervejs, at vi endelig skal blive på stierne og ikke at gå uden for. Det må vi sige flere gange indtrængende til Merle. Hun forstod det godt, men energien får nogen gang overtaget i forhold til fornuften, men det kunne ikke nytte noget her. Vi er fortsat heldige med vejret. Højsommer og en meget varm dag. Samtidig går vi i dampe på 75 grader, så vi har det meget varmt. Der er nogle flotte grønne søer, der er fyldte med mineraler, svovl, guld, sølv mm. Det lugter bestemt ikke godt. Det var en spændende oplevelse (mest for de voksne), men Pernille og Monica bliver også enige om, at det var særpræget smuk og meget grimt på samme tid. På en del af turen kan man ikke have klapvognen med, og vi må derfor dele turen op. Pernille og Merle går først, mens Theo og Monica venter. Herefter går Monica alene. Det er langt tid siden, Monica har kunnet opleve noget alene, så det var faktisk meget rart :O). Oplevelsen sluttes af med powershopping i områdets butik – det kunne nemt blive vanedannende, hvis vi ikke passer på :O)

Der findes sjældent ordentlig mad knyttet til turistattraktionerne. Derfor er vi godt sultne, da vi stort set har sprunget frokosten over. Vi beslutter os for at finde en restaurant før en campingplads, og vi ender i centrum af Rotorua. Det var heldigt, for her er en gade der kalder sig selv The Eat StrEAT, med udelukkende restauranter. Det må være årets varmeste dag, for vi finder et bord i skyggen og sveder selv om klokken er blevet omkring 18. Vi får noget rigtig lækker mad. En sangerinde gør sig klar midt i gaden og begynder at synge dejlige sange. Hun skulle lige have varmet stemmen op, men så gik det godt. Det var en meget hyggelig aften. Vi når lige akkurat at tjekke ind på den nærmeste campingplads, inden den lukker. Vi er ved at dåne af varme. Især Theo har haft det varmt denne dag. Overraskende nok bliver det hundekoldt om natten, så vi må finde tæpperne frem for at holde varmen.

24                  Dagen byder på endnu en meget varm dag. Vi besøger en Maori-by, som har guidede ture, optræden og hangi-mad. Optræden er fin, for der er børn med. Hangi-maden er skuffende. Det er Maorimad lavet i en Steamer, som er en slags naturlig dybbekoger. Det betyder i praksis kogt kød og grøntsager. Byen ligger omkring nogle varme kilder, som er op til 155 grader varme. Det ryger og damper – og lugter. Merle er ved at få hedeslag, og Theo har meget røde kinder, og derfor afbryder Monica den guidede tur og tager børnene med tilbage til autocamperen. Det blev simpelthen for varmt. Pernille fik det hele med, men var godt kogt bagefter. Børnene i byen bader i en flod, og hopper ned fra broen. Merle ville gerne have badet dér (men ikke hoppe fra broen), men det måtte hun ikke. Det var kun for byens børn.

Vi beslutter at tage til samme campingplads, og Merle og Monica bader i den lækre pool, som er omkring 30 grader varm. Merle svømmer i ca. 2 timer og kommer nødtvunget op. Vi går aftentur omkring Lake Rotorua, hvor der er en rigtig god legeplads. Utroligt, at Merle har flere kræfter, men det er tilsyneladende ikke noget problem.

25                  Vi starter dagen med at besøge ”The Kiwi Encounter”, som er et center, der arbejder på at redde fuglen kiwien fra at uddø og for at øge bestanden i NZ. Det gør de ved at tage ud og finde æg og tage dem med ind på centeret, hvor de bliver færdigudruget. Ungerne bliver fodret og passet på indtil de er godt 6 måneder gamle. Herefter har de gode chancer for at klare sig i naturen. Der er kun 5% af kiwiungerne, der bliver 6 måneder, hvis de fødes i naturen. Vi så både æg, unger og voksne kiwier. Monica tabte sit hjerte til denne sjove, spøjse, kluntede og meget interessante fugl. Og Merle fik lov at stikke hånden ned til den ene, som kom og prikkede med sit næb på hendes hånd. Det var en rigtig god oplevelse. Desværre måtte vi ikke fotografere undervejs. Herefter kører vi til Waitomo Caves, hvor vi har reserveret 2 nætter på en campingplads. Vi glæder os til at skulle være det samme sted 2 dage i træk med den ro det giver. Vi kører hen og køber billetterne til grotterne med det samme. Vi skal på i alt 3 ture. De 2 af dem tager under en time, men den sidste er på 2 timer. Den sidst tur vil vi ikke have Theo med, for han er efterhånden blevet ret tung at slæbe på, så der skal vi dele os igen. Det kræver lidt logistik, men de er super servicemindede, så vi får booket os til de 3 ture. Derefter finder vi vores plads på campingpladsen, og her har de både swimmingpool og spa. Merle og Monica får travlt med at få badetøjet på, og kommer først nødtvunget op igen efter 1½ time, da Pernille får brug for hjælp til madlavning og Theopasning!