|
20 fortsat Vi kører til Tauranga i Bay of Plenty og finder på vejen ud af, at vi vil finde en campingplads ved Mount Maunganui, hvor der også skulle være en smuk strand. Og det er igen varmt vejr, og Merle drømmer om at komme ud og bade, så det lyder som en god plan. Vi leder efter en Kiwi-campingplads, men ender tilfældigt ved Cosy Cottage Holiday Park, som er en hyggelig campingplads med rigtig god swimmingpool. Så Merle og Monica får hurtigt skiftet og tilbringer noget tid der, inden det er tid at gøre sig klar til at skulle ud om aftenen. Vi kører til Mt Maunganui downtown. Der er mange butikker, men alt lukker kl. 17, så det er lidt kedeligt. Men restauranter er der flere af. Vi oser lidt inden vi beslutter os for en italiensk restaurant. Måske ikke så overraskende, men vi troede, at den var græsk indtil vi får studeret spisekortet nærmere. Det var god mad og betjening, og en hyggelig aften. Theo kan nu selv ryste en rangle. Og man kan pege på noget og så flytter han blikket derhen. 21 Så er det delfin-dag. Det er det, som Monica har glædet sig allermest til ved denne rejse, så det er spændende. Vi har booket en sejltur med en hurtig katamaran, som praler af at kunne sejle hurtigt, og dermed dække et stort område af Bay of Plenty. Dagen er perfekt til sejlads med ingen vind og sol og lidt skyer. Vi skal møde i god tid for at få udleveret våddragter, snorkler og svømmefødder i de rigtige størrelser. Det bliver en hyggelig sejlads, med smuk udsigt, venlige medpassagerer, og 2 børn, som enten sover eller nyder turen. Vi sejler ikke længe inden besætningen melder om delfiner i nærheden. Vi finder en gruppe på ca. 15 med unger. Der skal være mindst 30 i en gruppe og ingen små unger før vi må svømme med dem, så vi må i stedet nyde dem på afstand. Det var jo også sjovt. Vi drager vider for at finde flere delfiner.  I mellemtiden bliver vi sat til at prøve vores udstyr, og Monica melder tommelfingeren op!   Men vi finder slet ikke andre på denne dag, selv om vi er vidt omkring. Vi er meget skuffende. Til gengæld ser vi nogle store klumpfisk, og de var imponerende. Vi kunne komme helt tæt på dem inden de dykkede ned, og vandet var klart, så vi kunne se dem tydeligt.  Vi så også en pingvin, som var kommet langt væk hjemmefra. Den kunne vi også komme tæt på – og den var meget sød. Og så så vi flyvefisk, gobler og diverse fugle.   Planen var egentlig, at vi efter sejlturen skulle køre videre til Rotorua. Men Pernille foreslår, at vi spørger, om der er plads til os dagen efter. Det skulle være et rigtig godt sted med stor succesrate i forhold til faktisk at komme til at svømme med delfiner. Og vandtemperaturen ude på havet skulle være 21 grader, og det er mere tillokkende en de kolde farvande omkring sydøen, som også sælger tilsvarende ture. Skipperen beretter, at der er plads til os dagen efter, og giver 50% rabat, og så slår vi til. Vi tilbringer derfor aftenen på samme campingplads. Det giver os tid til faktisk at bade på den dejlige strand, og bagefter bader Merle og Pernille i poolen. Dagen sluttes af på en legeplads.      22 Vejret er næsten endnu bedre end dagen før, så det er perfekt sejlvejr og humøret er højt. Men skipperen vælger at sætte kurs ud på dybere vand. Det betyder desværre højere sø. Vi klarer det alle sammen, men Monica bliver lidt søsyg på sidste halvdel af turen. Pernille kan heldigvis passe børnene. Nå, men det gør ikke oplevelsen dårlig. Vi får set masser af delfiner. Den første gruppe vi finder er på ca. 50 delfiner. ”Desværre” er der små unger, så vi må ikke svømme med dem. Delfinerne er så afslappede og interesserede i os, at de leger og svømmer i lang tid omkring os. Det var virkelig sjovt at se dem så tæt på, og så mange på en gang. Monica er heldig at få en plads helt foran på båden med benene ned foran båden. Delfinerne svømmede lige under fødderne, og en delfinmor tog sin unge med hen for at vise ungen frem. Der var også flere, som parrede sig. Vi så vist det hele. Monica havde et tykt smil på i lang, lang tid. En af besætningerne sagde, at det var en bedre oplevelse for hende at se dem opføre sig sådan, end at svømme sammen med dem. Merle afløste på et tidspunkt Monica, og fik således også set delfinerne helt tæt på.    Det lykkedes besætningen at finde flere delfiner, og på et tidspunkt får vi besked på at tage våddragterne på. Vi har fået at vide, at hvis forholdene er særlig gode og delfinerne venlige, så kan vi frisvømme omkring båden. Alternativt vil de sætte en bom på hver side af båden, som vi kan holde fast i, og på den måde være i vandet med delfiner omkring os. Det første hold blev sendt af sted til frisvømning, og flere af dem så delfiner. Andet hold blev sendt af sted, men ingen så delfiner. Vi sejler lidt videre, og andet hold får chancen til frisvømning igen. Monica er på tredje hold, men holder sig til og får lov at komme med denne gang til en gang frisvømning. Det var meget spændende, og der var nogle minutter ingen vandgangen som blev brugt til at forebygge hyperventilering! Vi var ude på 60-70 meters dybde med en sigtbarhed på ca. 30 meter.  Monica kom i vandet og svømmede rundt om båden, men så desværre ingen delfiner. Det var der heller ingen andre der gjorde. Delfinerne trak lidt væk fra os, når vi kom i vandet. Næste forsøg blev med bommen, hvor Monica heller ikke så nogen delfiner. Der var hurtigt skift, og Theo blev sendt i armene på en våd Monica, så Pernille og Merle kunne komme ud på bommen. Der var flere børn, og ikke alle kunne lide at ligge der i vandet og holde fast i båden. Men Merle var sej, og hun synes det var sjovt, men også hårdt at holde fast i bommen, når båden sejler. Hun kiggede desværre op af vandet i det splitsekund, 4-5 delfiner svømmede under dem, men Pernille så det!!! Pernille har med egne øjne set, at hun har svømmet med delfiner. Merle og Monica ved, at de har svømmet i samme vand som delfinerne, og må nøjes med det – desværre. Men de fik jo så til gengæld oplevelsen foran på båden tidligere på dagen, så på en måde blev sol og vind fordelt lige. I virkeligheden ville vi ønske at have frisvømmet med de delfiner, vi så først på dagen, som godt gad os, og som var legesyge. Men det er jo vilde dyr og ikke sådan til at planlægge – desværre! Udsigten var også smuk, bl.a. til Mount Maunganui.    Theo havde også en fin dag. Han fik talt med stort set samtlige kvinder ombord på båden, som alle bare dåner over ham og siger, at han er vidunderlig. Også et par mænd måtte lige hen og holde Theo i hånden. Vi er overbevidste om, at Theo er skyld i en stigning i børnetallet om ca. 9 måneders tid!!!  Efter sejlturen satte vi så kurs mod Rotorua – den største turistattraktion i NZ. Det er her, der er termisk aktivitet, og aktive spor efter vulkanudbrud. Vejene dertil er virkelig gode, så vi kommer hurtigt frem. Vi finder en campingplads med pool, og Merle får sig endnu en dukkert denne dag.
|
2051 gange
2009-01-30 11:06:45
14. ud af 37 indlæg
Tilføj kommentar
Vis kommentarer (10 stk)
Forrige
New Zealand
2008-12-02
