Rejsedagbog, De sidste dage i Nordlandet - nord for Auckland - RejseUniverset

De sidste dage i Nordlandet - nord for Auckland

Denne rejsedagbog foregår i New Zealand og er en del af rejsen 'Den store rejse'.

DagbogInfo

Visninger 2046 gange
Opdateret 2009-01-17 03:00:22
Dagbogsindlæg 12. ud af 37 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Den store rejse Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (10 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Smukke Coromandel' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Oplevelser i Nordlandet i ord og billeder Forrige
New Zealand

RejseInfo

Afrejsedato 2008-12-02
Hjemkomstdato 2009-03-27
Profil Den store rejse
Læs rejsebeskrivelsen: 'Den store rejse' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: De sidste dage i Nordlandet - nord for Auckland

4 /1                   Merle legede færdig med Sofia inden vi drog af sted mod kauritræer og –skove. Vi stoppede i nationalparken Waipoua Forest, hvor vi så det største kauritræ, Tane Mahuta, og det  med den største krone, og de fire søstre. Det var spændende og meget overvældende at se disse oldtudsegamle giganter, og at gå i en kauriskov. Endte sent på Kauri Top 10 campingpladsen og fik installeret os inden vi skulle i seng.

Merle står med hænderne i vejret mellem træerne. Man kan kun se hovedet og hænderne og kasketten:

5                    Vi skal ringe hjem til Anita + co, men der er ingen forbindelse til nettet, så det bliver på den lokale telefon. Pernille får hurtigt spottet danskere og en legekammerat til Merle. De tager Merle med ned og svømme i floden. Pernille tager turen fra start til næsten slut på floden i en badering. Det var ikke ufarligt at tage de små fald, da der var mange glatte sten og der var ret lavt. Men det gik heldigvis godt (Monica kiggede bekymret til fra kanten og tænke beskyttende på Pernilles hoved og briller). Senere bader Merle og Monica og legekammeraten (Klara) i flodens rolige afdeling med baderinge og snorkler. Vi så en ål og nogle fisk. Pernille tog på nattevandring i Trounson Kauri Forest arrangeret af campingpladsen. En 2-timers tur, hvor Pernille så en kiwi, glowworms, ål, fisk, krebs, wasaer (græshopper), kauri-snegl m.v.

6                    Pernille og Merle tager en tur i floden med baderingene og et af de mindre fald. Vi går alle en tur i Trounson Kauri Skov, og Pernille viser os ting fra nattevandringen. Om eftermiddagen tager Merle og Monica en tur i floden. Merle og Monica tager nattevandringen og ser glowworms, ål, fisk, krebs, wasaer, og vi hører 2 forskellige kiwier. På denne campingplads stifter vi alle tre bekendtskab med sandfluen. Den bider så det gør ondt, og det klør forbandet længe bagefter. Merle fik 25 bid, hvad der var slemt nok, men fluernes favorit var Monica, som var ved at gå ud af sit gode skind over sine 87 plagesteder. Det varer nogle dage inden vi finder den rigtige balsam mod kløen.

7                    Vi tager videre. Stopper i Dargaville, hvor der skulle være en super legeplads. Det var der også for mindre børn, men Merle fik da rørt sig lidt, og så fik vi tanket op på vores lager i supermarkedet. Monica er blevet god til at amme Theo mens han er i slyngen, når han bliver sulten midt i et program! Vi kører til Matakohe og ser Kauri Museet. Det var vældig fint at få vist, hvordan de mægtige giganter er blevet fældet, bearbejdet og forsøgt bevaret. Og så var der en god shop! Sov på den lokale Top 10 campingplads, med flot udsigt.

8                    Kørte direkte til Pakiri campingplads (Kiwi). Det tog overraskende kun 1½ time, og vi fik en hel eftermiddag på campingpladsen. Der er både hav og en flod at bade i. I havet var der store bølger, så vi nøjedes med floden. Her snorklede Merle og Monica, og så fisk, krabber, muslinger og vandsnegle. Vi har fortsat ikke forbindelse til Telecoms net. Theo appellerer til os om opmærksomhed, ved at sige lyde og se på os. Vi belønnes med et smil, når vi så taler til ham. Han kræver underholdning, og det går bestemt ikke længere, at lægge ham til selvunderholdning med legetøjet, hvis han er oplagt til nye udfordringer. Han er fuld af nysgerrighed og en smittende appetit på livet.

9                    Theo vendte sig selv fra mave til ryg for første gang. Han ligger nu frivilligt en hel del på maven. Han griber ud efter vores mad, og følger den med øjnene hele vejen. Vi startede dagen stille og roligt – det er svært at skynde sig om morgenen. Det betød også, at vi først kom ud til Goat Island omkring kl. 13, efter at have kørt på grusvej i bjergene i 8 km – vel at mærke kun et-spors, så vi krydsede fingre for ikke at møde modkørende på de smalleste steder. Så virker bilen altså gigantisk! Lejede udstyr hos Sea Friend og spiste frokost der. Merle og Monica startede med at snorkle mellem to klipper, som vi havde fået anbefalet. Men vandet var for vildt, og Merle kunne ikke bunde, så det droppede vi. Brugte tid på den roligere strand og så store blåfisk, snappere og fisk med orange og blå prikker, som Merle døbte Merlefisk. Pernille prøvede også at snorkle mellem klipperne, men nu var det blevet højvande, så det var endnu mere vildt. I stedet blev strandet brugt igen.

10                  Theo spiser kartoffelmos med avocado og dansk smør for første gang. Merle moste og fodrede. Det blev til meget lidt og mange mærkelige ansigtsudtryk. Det var ikke den store succes. Pernille har købt en lille vandflaske, som Theo til gengæld er meget glad for. Han giver højlydt udtryk for sin utilfredshed, hvis flasken kommer for langt væk. Rolig dag på campingpladsen, hvor der er tid til at fodre ænder og bade Theo. Vejret var overskyet, og vandet i floden grumset. Det var ærgerligt, for Pernille havde planlagt at snorkle her. Til gengæld fik hun Merle med i en kajak på floden. Det var desværre ikke den store succes for nogle. Monica prøvede det også. Merle og Monica badede i floden, og Merle fik svømmet en del.

11                  Tager ud til Goat Island igen tidligt om morgenen før morgenmaden – glemte, at vi ikke har noget strøm på bilen, når vi ikke er på en campingplads, så vi kunne ikke blende vores morgenmad, mhrff. Vejret var ikke så blæsende på campingpladsen, men det var det ude på havet. Så der var store bølger og højvande. Vi spurgte en snorkler om sigtbarheden, og den var grumset. 75% af tiden er der en sigtbarhed på 10 meter, men vi er bare for uheldige. Ingen af os vil bade under de vilkår, så vi pakker skuffede sammen. Vi havde bestilt en kano til om eftermiddagen, men får det svar, at tidevandet ikke tillader sejlads anden end om morgenen, og det kan vi ikke nå. Vi ringer til Kea Autocamperudlejning, fordi vi har efterhånden opsamlet en række mangler ved bilen, som vil være rare at få udbedrede. De opfordrer os til at komme med det samme, og da det er på vejen sydover alligevel, tager vi dertil. Det viser sig, at bilen skal på værksted, så vi skal have en anden, men den er først klar næste morgen. Vi tager til ”Rainbow End” – en forlystelsespark. Det nyder Merle. Om aftenen går vi ud og spiser Thailandsk og får en fin oplevelser der. Det er vores sidste dag i Nordlandet. Vi var der i 3½ uge, og vi kunne sagtens have brugt meget længere tid.

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk