Christchurch

Rejsedagbog

New Zealand er Kiwi'ernes land på mange måder. Der er en lille fugl i New Zealand som kaldes for Kiwi, fordi dens skrig lyder som Kiiiwiiii. Navngivet efter den lille fugl blev en tyk og god skosværte opkaldt. Soldater fra New Zealand brugte altid denne skosværte når de var i krig i Europa, derfor blev soldaterne kaldt for Kiwi'er. Da soldaterne havde fået dette øgenavn, ville resten af befolkningen også gå under denne betegnelse, da de var så stolte af deres soldater. Efter krigene fik new zealænderne, som de første, succes med at sælge kinesiske stikkelsbær, men dette navn lød ikke så eksotisk som frugten, nu en gang er, så de tænkte, duer navnet til skosværte duer det også til frugten! 

Så kiwi er ikke bare en skøn grøn frugt, men også en fugl, en skosværte og et øgenavn for sodater og befolkningen fra New Zealand.  

Nu var vi kommet til Kiwiernes land!

Da vi ankom til New Zealand fandt vi en shuttle-bus, ved at dele "bussen" med 6 andre var det ikke så dyrt. Vi blev derefter kørt rundt til de forskellige hoteller, hvor folk skulle bo. Da vi ikke havde bestilt noget værelse endnu, valgt vi at tage ind til Hotel So, som vi havde set en reklame for i flyvet. Hotellet ligger centralt, og som man kan se, så var det et noget funky hotel.

Dette er receptionen.

Her ses vores seng, som var så høj, at Mette skulle kravle i seng.(Læg mærke til det blå lys under sengen...)

Og endlig her ses vores fine, farverige toilet, som hele tiden skiftede farve.

Da vi havde fået et bad og slappet lidt af var vi klar til at opleve byen. Men byen var helt øde og langt de fleste butikker var lukket, det skyldes at det var Labourday (en helligdag). Vi gik lidt rundt i byen inden vi fandt gaden "Oxford Terrace", et hyggeligt sted hvor vi spiste aftensmad.

Her ses Mettes mad på Restaurant Coyote - et populært sted med stor robuste træmøbler.

På vej tilbage til hotellet gik vi lidt rundt og så byen, her ses Christchurch Cathedral, fra 1904, tårnet er 64,5 meter højt.

Her ses en gade, med et sjovt smalt hus. Som man kan se er der rimelig ødet. Der bo ca. 350.000 indbygger i Christchurch.

Næste morgen tog vi en taxa ud til stedet (ved lufthavnen) hvor vi skulle hente vores Campervan. Taxa-chaufføren gav os mange gode ideer til hvad vi skulle se på vores tur .

Efter noget ventetid, fik vi vores Campervan, hold da op den var ikke særlig stor. Der var ingen køkkent i, skulle man have et glas koldt vand, skulle man ud og om bag i bilen for at kunne nå frem til køleboksen, som måske var kold, hvis man sørgede for at købte is hele tiden .  Og i slutningen af oktober er der rimelig koldt i New Zealand, så er det ikke så sjovt at lave mad på et lille udendørs gasblus . Efter vi havde kigget lidt på hinanden, fik vi spurgt om ikke de havde en lidt større bil..... Vi kunne heldigvis (for kun 10 NZD om dagen - ca. 35 kr.) bytte til en større bil. Det skyndte vi os at sige ja tak til . Her er så vores fine Campervan, som havde et lille køkkent med et fint lille køleskab, et bord med siddepladser til, der kunne laves om til en seng - alt sammen inde i kabinen.

Efter en del papirarbejde, kunne vi køre afsted. Vi fandt et supermarkedet og fik handlet ind. Vi kørte til Copenhagen Backery, hvor vi købte rugbrød. Og så var vi klar til at køre nordpå!