Blue Mountains

Rejsedagbog

Søndag morgen kl 7.15, og Henning stod op. Efter lidt vand i ansigten, tog han sine sko på og gik ned til city, for at hente den bil vi havde bestilt dagen i forvejen. Det gik smertefrit, og Henning fik hurtigt bilen - hvor efter han kørte tilbage til hotellet. Her havde han fået lov til at holde i p-kælderen i et par timer.

Henning præsenterede glad den lille bil , men Mette var vidst ikke helt enig i at en Toyota Camry er en lille bil...

Vi sprang ind i bilen, og fik den afmonteret fra den alt for lille p-kælder. Herefter gik turen mod Blue Mountains som ligger 60 km. vest fra Sydney centrum. Her kørte vi først ind til et informationscenter, og fik brochurer om Blue Mountains. Hvorefter vi kørte videre ind i Blue Mountains, og stoppede først da vi nåede til Echo Point. Her kan man se ud over bjergene, og fornemme hvorfor de kaldes "Blue Mountains". Det skyldes at eukalyptus-træerne afgiver en masse dampe, og det får bjergene til at se blålige ud.

Det var flot at se ud over et så stort og uberørt område, der er fuldstændig dækket af træer. Echo Point er også meget kendt for "De tre søstre", som er tre klippe toppe der står side om side.

Senere på dagen gik vi over til søstrene, men først tog vi en fin vandretur ned langs klipperne - hvor vi halvvejs delte os, så Mette fortsatte ad stien videre op til et vandfald, og Henning gik tilbage og hentede bilen. 20 min efter mødtes vi igen, hvor Mette sad på en bænk og hvilede sin fod lidt, og Henning kom med bilen. Herfra gik vi ned og kiggede lidt på vandfaldet.

Nu var det efterhånden blevet tid til lidt frokost, og kort efter vandfaldet, var der en lille fin café. Det var dog en økologisk café, så maden var lidt speciel - og egentlig ikke særlig god, det var den økologiske cola hellere ikke

Efter frokosten tog vi bilen over til "Scenic Center", som er en "turist-fælde" der er bygget op omkring en gammel mine. Her kan man prøve verdens stejleste jernbane, og det var vi naturligvis nødsaget til .

Vi tog en tur-retur-billet, og vi kan begge skrive under på at det var en STEJL jernbane!

Efter jernbanen tog vi bilen tilbage til Echo Point, hvorfra vi gik en tur ned til "de tre søstre". Langs stien der ned, var der fine eukalyptus-træer (de er helt hvide i barken).

Efter et kvarters tid, var vi nede ved søstrene - hvor alt klatring på klipperne ville blive belønnet med bøde - men der var nu også temmelig langt ned!

Efter besøget hos "søstrene" var det tid til at kører hjem, og klokken var efterhånden blevet 15.30 - og bilen skulle afleveres fuldt tanket i Sydney kl. 18. Vi satte derfor kursen mod Sydney, vi gjorde dog et kort holdt ved en chokolade butik - som lavet noget god hjemmelavet chokolade, og solgte de bedste chokolade-trøfler... 

Efter vores korte stop, fortsatte vi videre mod Sydney - klokken var 17.40 da vi var tilbage ved HERTZ' kontor. Men vi var nødsaget til at få tanket bilen op, så vi kørte lige en lille runde for at finde en tank - men det viste sig bare at vi kørte ned af en ensrettet gade, hvor vi nødsaget til at kører ned i en tunnel... . Denne tunnel var naturligvis temmelig lang, og førte os et godt stykke væk fra city. Nu var der efter hånden kun 5 min. tilbage at afleverer bilen i, og så var det selvfølgelig blevet tid til en god kø-kørsel. Det betød at vi kom tilbage til kontoret 18.10, og på det tidspunkt var det lukket ! Sikke noget l..., men vi så én af medarbejderne, der fortalte os at vi kunne afleverer den i lufthavnen i morgen tidlig. Der var ikke så meget at gøre, andet end at lave vores plan om - og så kører derud i stedet for. Men på den lyse side, havde vi nu god tid til at få tanket... .

Da vi kom hjem lavet vi god mad, pakkede vores ting sammen og gik tidligt i seng.

Mandag morgen stod vi op klokken 5.30, og efter en hurtig gang morgenmad kørte vi mod lufthavnen. Det var nemt at finde til lufthavnen, og det gik også smertefrit med at afleverer bilen (slet ikke som i Manila ).

Vi checkede ind, og mens vi ventede på vores fly - fik Henning øje på et godt tilbud på en iPod Touch - som han måtte eje. Tilbudet var godt hjulpet på vej af den lave kurs på australske dollar (AUD), der fik den ned i 60% af den danske pris. Så nu fik Henning endelig noget at lege med (efter Mette var blevet slæbt med i MANGE af Sydneys elektronik-butikker ).