Rejsedagbog, Lake Nakuru med flamingoer - RejseUniverset

Lake Nakuru med flamingoer

Denne rejsedagbog foregår i Kenya og er en del af rejsen 'Jorden rundt med Mette og Henning'.

DagbogInfo

Visninger 2071 gange
Opdateret 2008-09-20 11:19:57
Dagbogsindlæg 8. ud af 100 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Jorden rundt med Mette og Henning Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (33 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Masai Mara Nationalpark' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Treetops lodge Forrige
Kenya

RejseInfo

Afrejsedato 2008-09-01
Hjemkomstdato 2009-01-26
Profil Henning
Læs rejsebeskrivelsen: 'Jorden rundt med Mette og Henning' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Lake Nakuru med flamingoer

Næste morgen var det atter tidligt op. Vi kørte fra Treetops kl. 7.00, tilbage til Outspan Hotel. Her spiste vi morgenmad, der endnu en gang bestod af æg, bacon og bønner. Deres brød er uden korn og meget blødt... Efter morgenmad var der afgang mod Lake Nakuru.

På vejen stoppede vi først ved ækvator. Her var der en mand der viste os et lile trick. Hvis man lige på ækvatorlinjen putter en tændstikke ned i en spand med vand og vandet løber ud af et hul i bunden af spanden, vil pinden/tændstikken ligge stille. Går man 20 skridt mod nord vil pinden dreje rundt i urets retning, men går man 20 skridt mod syd, vil pinden drejde i mod urets retning. Denne effekt kaldes "Corioliseffekten" - og det er da lidt utroligt!

Der efter stoppede vi ved et vandfald, der hedder Thomson's Falls. Det er opkaldt efter manden der opdagede det. Vandfaldet er 73 meter og er Kenyas tredje-største vandfald.

Ved vandfaldet var der en masse sælgere mv, bla. nogle der var udklædt i afrikanske stamme klæder, så man kunne betale, for at få taget sit billede sammen med. Der var også en mand som kom og viste os nogle små grønne øgler, som sad på en gren. Vi holdte den ene af disse i hånden og tog nogle billeder. Efter manden havde fået øglerne tilbage, tog han sin hånd frem, hvorpå der stod 200, det svarer til 16 kr - smart!

Der var også en masse damer som kom hen og spurgte om ens navn og hvor man kom fra mv. Når man var blevet "venner" med dem, sagde de at vi skulle komme hen og se deres shop. De fik logget Henning hen til deres butik, men vi var ved at løbe tør for shillings, så Henning havde ikke mange penge at give af. Hvilket resulteret i at Henning fik et billede af en elefant, der var lavet af bananblade, til 250 shilling, skønt damen startede ud med en pris på 2.500 shilling.

Vi kørte videre og efter en del timer på de dårlige veje, ankom vi til Lake Nakuru Lodge. Vores værelse havde en fantastisk udsigt til bjergene og nogle bøfler der græssede i nærheden (de er dog ikke med på billedet).

Kl. 16.00 var der game drive, hvor vi kørte ned til Lake Nakuru. På vejen der ned så vi et par næsehorne og nogle hyæner, antiloper, vandbukke og zebraer.

Da vi kom ned til søen så vi tusindvis af lyserøde flamingoer i vandkanten. Det er utrolig så mange der er samlet et sted og sikke som de larmer.

Videre på vores game drive så vi en leopard, den lå langt væk og vi ventede og ventede på at den skulle angribe nogle bukke som stod i nærheden. Men efter en halv time, besluttede den i stedet for at gå hen forbi vores biler, stille og roligt. Det er et meget flot dyr, der sniger sig afsted med dens yndefulde krop.

 

Nu da vi havde set leoparden, var det lykkes os at se "the big five" som de kalder det i Kenya, det vil sige: elefanten, næsehornet, bøflen, løven og leoparden. Det var et af målene på vores safaritur.

Aftensmaden blev serveret efter game driven, der igen bestod af buffet med mange forskellige retter og altid lækker kage eller lign. til dessert.

På alle lodgene var der swimming pool, men vi havde slet ikke tid til at nyde dette. Vi slappede lidt af og sov godt.

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk