Rejsedagbog, Samburu vildtreservat - RejseUniverset

Samburu vildtreservat

Denne rejsedagbog foregår i Kenya og er en del af rejsen 'Jorden rundt med Mette og Henning'.

DagbogInfo

Visninger 2052 gange
Opdateret 2008-09-20 11:16:31
Dagbogsindlæg 6. ud af 100 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Jorden rundt med Mette og Henning Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (33 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Treetops lodge' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Farvel til Cairo & Cairo Airport Forrige
Kenya

RejseInfo

Afrejsedato 2008-09-01
Hjemkomstdato 2009-01-26
Profil Henning
Læs rejsebeskrivelsen: 'Jorden rundt med Mette og Henning' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Samburu vildtreservat

Vi ankom til Nairobi lørdag morgen kl. 6.30 lokaltid (1 time foran dk). Det havde været en hård flyvetur, så vi var meget trætte. Vi blev hentet i lufthavnen, hvor vi sammen med 10 andre blev kørt til Holiday Inn. Her blev vi kort orienteret om ugens forløb. Resten af dagen var til fri disposition. Det benyttede vi til at spise lidt morgenmad (temmelig dyrt, 3.000 shilling svarende til ca. 210 kr.) og få sovet lidt og slappe af.

Næste morgen skulle vi tidligt op, da vi skulle køre fra hotellet kl. 7.30. (Man står altid tidligt op når man er på safari). Vi skulle køre i ca. 6 timer for at nå ud til Samburu Lodge, der ligger i Samburu vildtreservat. Vildtreservaterne og nationalparkerne er ikke indhegnet, derfor kan man godt se dyrerne uden for reservaterne og nationalparkerne. Nationalparkerne beskytter hele naturen (landskabet, dyr og planter) og alt menneskelig benyttelse af jorden er forbudt. Vildtreservaterne skal primært beskytte bestanden af vilde dyr, de lokale stammer får sommetider lov til at bo her og lade deres kvæg græsse.
I Kenya er der utrolig dårlige veje, og kun få af dem er asfalteret. Nairobi virker som en almindelig storby, som man kender det fra Europa. Men så snart man kørte væk fra byen, blev det hurtigt mindre civiliseret. Folk bor langs vejene i små faldefærdige skure og hytter, der er malet som reklameskilte.
Der går mange mennesker langs vejene, der sjovt nok er klædt pænt på, i relativt fine kjoler, skjorter mv. Folk er utrolig venlige og mange af børnene vinker til en, når man kører forbi.

Vejret i Kenya er koldere end man tror, da en stor del af landet ligger ret højt (f.eks. Nairobi ligger i 1700 m). Temperaturen i højlandet er omkring de 20-25 grader og der kan blive helt ned til 5 grader om natten. Samburu ligger lavere så her var der noget varmere, omkring 30 grader.

Da vi drejede fra til vildtresevatet, var der meget øde og man kørte igennem savannen. Der er tørt og ikke så mange træ og buske. Da vi nærmede os lodgen saa vi en zebra, en elefant og nogle giraffer. De står bare det midt på savannen, mens man køre lige forbi, det er helt utroligt. Og bedst som man tror at man er ud midt i ingenting dukker logden op, der både har elektricitet og vand. Vi blev indlogeret i nogle fine små lejligheder, hvor man fra balkonnen kunne se ned til en flod, hvor i der levede krokodiller. På lodgen var der desuden en masse af små aber, som løb rundt og legede.

Vi slappede af i en times tid, inden det var tid til vores første game drive. Det kaldes det når man kører ud og ledder efter dyrerne på savannen. Det er et "game" da man aldrig kan vide hvilke dyr man ser og om hvorvidt man ser nogle.
Vi kørte i en Toyota Hiace, der var speciel indrettet, så man kunne løfte taget af, således at man kan stå op og se ud på dyrerne. Vi var fire i vores bil, der blev kørt af vores chauffør, Simon, som kørte os rundt på hele turen i Kenya. På vores første game drive så vi forskellige antiloper, bla. gazeller, dikdik (små antiloper, men en skulderhøjde på kun 40 cm), giraffer, elefanter, en hun løve, en bøffel og en masse fugle. Nogle er dyrerne er så tæt på at man kan røre ved dem, hvis man stod ud af bilen (dette er naturligvis ikke tilladt...  ) 

Efter to timers FANTASTISK game drive kørte vi tilbage til lodgen. Hvor vi fik en øl sammen med de to, vi delte bil med. Det var et engelsk ægtepar, som er på vores forældres alder. Her sad vi og nød vores øl, mens krokodillerne begynde at komme op til lodgen. (Der var dog et lille hegn i mellem). Her blev de fodret hver aften kl. 19.00.

Herefter spiste vi aftensmad og gik i seng. Om aftenen/natten hørte vi mange lyde, og vi vågnede af en voldsom plasken i floden, vi så ikke hvad det var - men tror at det måske var en krokodille der var på vej op på land, måske for at få en lille snack .

Næste morgen kørte vi tidligt ud på vores game drive (kl. 6.00), da vi skulle se dyrerne vågne op eller slappe af efter en nat med jagt. Vi så igen en masse spændende dyr, bla. bavianer, elefanter, en hunløve, en zebra og en stor ugle. Samburu vildtreservat har mellem 300 og 400 forskellige fuglearter, så vi så mange forskellige og farvestrålende flotte fugle.

Efter to timers game drive kørte vi tilbage til lodgen hvor vi spiste morgenmad.

Kl. 10.00 kørte vi hen til et område hvor vi kunne møde Masai-folket, som lever frit i reservatet. De har i flere århundreder levet som nomader, ved grænsen mellem Kenya og Tanzania. De lever af kvæg, hvorfra de får komælk og blod. De bor i små primitive hytter, der er lavet af grene og "murene" som beskyttede mod regn og blæst - er lavet af tørret ko-lort. De har ikke mange egendele, da de flytter rundt fra sted til sted. De Masaier vi besøgte havde haft en god sommer og havde derfor kunne bo samme sted i 8 måneder. Indbyrdes snakker de "maa", men de er utrolig gode til engelsk. Børnene går i skole (det tager dem flere timer at gå til skolen) hvor de bla. lærer engelsk. Langt de fleste i Kenya har engelske fornavne også Masaierne, som bla. hed Sarah og Josef. Da vi ankom så vi først Masaierne danse, derefter skulle kvinderne danse med Masaierne, mens mændende kunne tage billeder af dansene.

Efter et par danse så vi deres hytter indefra og fik fortalt lidt om hvordan de levede.

Det var utrolig lærerig at se hvordan de lever, men det er også lidt underligt at komme som de blege og rige turister, der har "givet en gave" til høvdingen på 1.500 shilling pr. person (kr. 120) for at komme ind i deres "landsby" og se hvordan de lever. Man føler lidt at de bliver nød til at udstille sig, for at overleve. De er klædt i farverige dragter og en masse smykker, men man kunne se at de under dette havde almindelige t-shirts på. Efter rundvisningen viste de os en masse smykker og ting i træ, bla. små dyr og Masai spyd (de bruger til at beskytte sig mod vilde dyr) som man kunne købe. De var meget opsat på at man skulle købe nogle af deres ting. Det var lidt hårdt at gå forbi dem uden af købe en masse, når man ved de ikke har så mange penge. Vi købte en fløjte i træ og gav drengen som viste os hans lille "hytte" nogle penge. Vi sagde farvel til Masaierne og kørte tilbage til vores lodge, hvor vi bla. så vortesvin og gribe.

Efter frokost kørte vi ud på dagens anden game drive, hvor vi bla. så giraffer, hunløver, vortesvin og elefanter.

Efter game drive tog vi tilbage til logden, hvor vi igen fik en øl med vores game drive venner, mens vi så på krokodillerne. Denne gang rørte Mette ved halen af den STØRSTE krokodille (kun et øjeblik - uha) . Efter aftensmaden slappede vi af og denne nat havde vi vænnet os til lydene og sov ganske godt.

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk