Vandretur med Den Danske Klub i Basel d. 8/9-07 (36)

Rejsedagbog

Vi meldte os sidste vinter ind i ”Den Danske Klub i Basel”. Klubben har forskellige arrangementer, som man kan deltage i. Vi har været med til flere af dem, og det plejer at være hyggeligt. Klubben har ca. 2000 medlemmer, der er bosiddende i Basel og omegn.

Denne gang arrangerede klubben en vandretur i Oberes Fricktal. Vi havde allieret os med Signe og Ole (et andet ungt dansk par fra Basel), så vi ikke var alene, hvis der kun kom ”de gamle” med.

Vi skulle mødes i byen Frick kl. 9 lørdag morgen, der ligger øst for Basel ca. 40-50 km fra Basel. Det viste sig, at der udover os 4 kun var ham, der havde arrangeret turen og en ældre dame.

Turen gik herfra og ud i landskabet omkring Frick. Der var diset fra morgenstunden, men disen forsvandt hurtig og solen skinnede. Det var en flot vandretur, der foregik i skov og på små landeveje.

Her er udsigten ned over byen Frick:

Her holder vi pause undervejs. Signe og Ole sidder t højre i billedet:

Her er Allan og jeg, mens vi nyder pausen og medbragt bolle og varm te:

Ham, der havde arrangeret turen, døbte vi ham hurtig BS2 (efter B.S Christiansen). Han var en ældre herre på 73 år, han havde bl.a. som 65 årig været i Himalaya for at bestige bjerge. Han vandrede hurtig til og det gjaldt om at gå til for at følge trop.

Den ældre dame, der var med, hed Åse, og hun fik hurtig problemer op ad bakkerne, så han så sig nødsaget til at ændre på rute, så der ikke kom for mange bakker, der skulle forceres. Det betød så, at turen blev meget længere, og vi skulle gå rigtig hurtigt for at nå frokoststedet i tiden. Han jagede ind imellem med Allan og Ole, der snakkede og glemte at gå hurtig. Allan og Ole havde også så travlt med at kigge på GPS undervejs, at de kom til at gå modsat vej i forhold til os andre. Heldigvis havde Signe mobiltelefon med og ringede til Ole for at få dem på rette vej igen.

Her er udsigten fra en af topperne:

Her ses Rhinen:

Vi nåede dog ikke frokoststedet (en restaurant) i tide, vi blev en time forsinket. Og da vi nåede restauranten var vi kun 4 (Allan, Signe, Ole og jeg). BS2 og Åse ville gå en anden omvej, da der kort før restauranten, var en stor stigning, og Åse var noget kvæstet, så BS2 foreslog, at de to gik en anden omvej uden om bjerget.

Da vi andre, havde siddet på restauranten en times tid og nød noget koldt at drikke i solen og ventede på maden, ringede Ole til dem for at høre, hvor langt, de var nået. De var gået en halv time om bjerget og var så vendt om for at gå tilbage op af stigningen, da man ikke sådan lige kunne gå rundt om bjerget. Så enden blev, at Åse alligevel måtte forcere stigningen plus, at hun fik en omvej på en times tid (stakkels Åse!). Hun var helt færdig, da de to ankom til restauranten. De fik også bestilt noget mad, og vi nød den gode mad i solen.

Her er vi alle blevet samlet igen v restauranten, og nyder noget koldt at drikke:

Herefter gik vi videre, og efterlod Åse i den nærmeste by, så hun kunne tage bussen videre. Hun mødte os så senere i byen Eiken, da vi var færdige med vandreturen.

Vi 5, der var tilbage, gik så videre mod Eiken, og vi var alle (på nær BS2) ved at være noget trætte. Det endte med, at vi havde gået i næsten 6 timer, da vi nået vores mål. Vi var helt smadret efter BS2, og vi synes, det var ret imponerende, at en mand på over 70 kunne slide os unge ned til sokkeholderne. Vi var også godt ømme i benene dagen efter.

Vi kom flere gange undervejs forbi vinmarker:

Turen var flot, og det var hyggeligt at gå sammen med nogle andre for en gangs skyld. Man kan jo altid gå og hyggesnakke undervejs.