Rejsedagbog, Tur til Bern d. 14. april 2007 (24) - RejseUniverset

Tur til Bern d. 14. april 2007 (24)

Denne rejsedagbog foregår i Schweiz og er en del af rejsen 'Allan og Sanne i Schweiz'.

DagbogInfo

Visninger 2049 gange
Opdateret 2007-05-24 17:06:37
Dagbogsindlæg 23. ud af 41 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Allan og Sanne i Schweiz Tilføj kommentar
Vis kommentarer' Vis kommentarer (18 stk)
Næste dagbogsindlæg: 'Weekender til Alsace i april – 22. og 29. april (25)' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Skitur til Ischgl 10-17 marts 2007   (23) Forrige
Schweiz

RejseInfo

Afrejsedato 2006-04-01
Hjemkomstdato 2008-02-01
Profil slaursen76
Læs rejsebeskrivelsen: 'Allan og Sanne i Schweiz' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Tur til Bern d. 14. april 2007 (24)

Forårsvejret var godt, så vi besluttede os for at tage en tur til Bern. Der havde vi endnu ikke været, og det skulle også være en meget hyggelig gammel by.

 

Bern er jo den schweiziske hovedstad med 127.188 indbyggere. Bern er samtidig hovedbyen i kanton Bern. Bern er grundlagt på en sandstensryg, der som en halvø er omslynget af Aare-floden på 3 sider. Floden har skåret sig ned i en 35-40 m. dyb dal, der gør, at der er store niveauforskellige i Bern.

 

Vi var heldige at finde en p-plads i nærheden af den gamle bydel, så vi kom hurtig ind i de gamle hyggelige gader. Der er mange af gaderne der er bilfrie.

 

Vi startede med at se rådhuset i Bern, der er en af Berns mest karakteristiske bygninger med udvendig trappe. Her hører Byrådet og kantonsregeringens Store Råd til.

 

Her ses rådhuset.

 

Herefter gik vi ned af en af byens shoppings-gader. Arkaderne eller gågaderne er overdækket, på tysk ”Die Lauben”. Man går her i buegange, hvor butikkerne også ligger. Det er jo meget smart i en by, hvor der årligt falder 1000 mm nedbør, og om sommeren går man i kølig skygge.

 

Her ses Allan i disse buegange, hvor der også lå små caféer og restauranter.

 

 

Her ses gaden fra midt på vejen, i siderne ses disse buegange, hvor butikkerne lå.

 

Her ses endnu et billede taget af ”Die Lauben”.

 

For enden af denne gågade så vi Berns vartegn, Zytgloggeturm (Zeitglockenturm), der i middelalderen var den vestlige byport. På tårnets østside findes et astronomisk ur med et figurspil, der går i gang 4 min før hvert timeslag. Vi fik set klokkespillet, men var ikke vildt imponeret, men uret var da flot.

 

Her ses det astronomiske ur med figurspillet.

 

Vi fik frokost på en fortovsrestaurant ved Kornhausplatz, hvor der var mange fortovscaféer og restauranter. Her så vi den noget groteske brønd ”Kindlifresser-Brunnen”, der forestiller en kæmpe, der er i gang med at æde et lille barn og flere ofre hængende ved bæltet.

 

Her ses brønden ”Kindlifresser-Brunnen”.

 

 

Her er udsigten ud fra broen for enden af Kornhausplatz. Der var en meget flot udsigt herfra:

 

 

Så gik turen videre til regeringsbygningen, der desværre var under renovation, og var dækket af stilladser osv., så det var ikke noget kønt syn. Det var ærgerligt, for bygningen skulle være meget flot.

På samme plads lå nationalbanken, og det var også en flot bygning, så vi fik da set lidt der.

 

Her ses Nationalbanken, hvor der nok ligger mange penge gemt.

 

Så gik vi videre til Kirkenfeldbrücke, hvorfra man kan se Münster kirken, der var vores næste mål. Der var en utrolig flot udsigt herfra:

  

Münster kirken var meget stort og flot. Det er en treskibet søjlebasilika. Tårnet, der er 100 m. er det højeste i Schweiz.

 

Her er et billede af kirken, dog uden tårnet, da det var svært at få det hele med på billedet:

 

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk