Sommerferie i Sydtirol – 5. til 12. august 2006 (7)

Rejsedagbog

Så blev det vores tur til at få sommerferie. Vi glædede os meget til at få sommerferie, da vi haft rigeligt om ørerne siden, vi flyttede hertil, så vi så frem til at slappe lidt af.

Vi havde bestilt et hotelophold i Sydtirol i Norditalien, i Meraner land. Vi skulle bo i byen Rapland, 526 m. højde, der ligger lige opad Naturparken Texelgruppe. Jeg havde læst, at der skulle være et væld af vandremuligheder i området, og på billederne så området utroligt flot ud.

Vi kørte tidligt lørdag d. 5. august mod Rapland. Vi skulle på tværs af Schweiz og over 2 pas inden, vi ville nå til Italien og Rapland. Det var en lang tur, og lidt under halvdelen af turen foregik ikke på motorvej, så det tog sin tid, men turen dertil gik uden problemer.

Vi ankom til vores hotel ”Raplanderhof” sidst på eftermiddagen, og vi blev indlogeret på et værelse med sydbalkon og udsigt mod bjergene. Så vi nød lige den sidste eftermiddagssol på altanen inden, vi skulle ned og spise kl. 19. Hotellet ville gerne have, at alle kom til aftensmad kl. 19, således kunne vi bedre få maden helt frisk. Vi fik denne aften og resten af ugen 5 retter til aftensmad. Maden var virkelig udsøgt og af de fineste råvarer. Der var masser af nye ting, der skulle smages, og vi kunne heldigvis lide det meste.

Søndag stod den på ugens første vandretur, og vi besluttede os for at tage en vandretur på sydsiden af dalen. Vi tog en lift, der lå syd for byen op til Aschbach. Herfra gik vi direkte mod toppen Vigijoch. Det gik stejlt opad, så vi fik straks brug for vores vandrestave. Da vi nåede toppen, var der en flot udsigt derfra. Vi bestemte os for at gå videre mod en bjerghytte, der hed ”Naturnser Alm”. Vi skulle krydse en alperyg på et tidspunkt, og det gjorde vi også dog af lidt omveje, da vi ikke helt kunne finde stien.

Her er et billede fra denne tur:

Da vi havde spist frokost i bjerghytten, gik det nedad igen mod liften. Vi fik valgt den direkte rute nedad, der faldt med 700 højdemeter. Det var utrolig hårdt at gå så direkte nedad, så vi var godt smadret, da vi kom ned fra nedstigningen. Det lærte os for eftertiden at kigge bedre efter på kortet og højdemeterkurverne. Vi fik gået i 6-7 timer denne dag, så vi startede ferien med at lægge hårdt ud.

Her er et billede mere fra turen.

Mandag besluttede vi os for, at vi ville se et vandfald, der lå i nærheden af byen Partschins (byen ved siden af Rapland). Vandfaldet er det største i Sydtirol. Det har en faldhøjde på 96 m. Vi kørte op i nærheden af vandfaldet og gik så resten af vejen dertil.

Det var et flot syn, der mødte os:

Vi kunne komme helt tæt på vandfaldet via en trappe opad en klippe, hvor vi rigtig kunne se og høre vandmasserne. Bagefter gik vi videre opad bjerget til en bjerghytte, der lå i 1523 m. højde. Her fik lidt at drikke og et stykke kage, mens vi nød udsigten.

Her ses Allan studere vandrekortet nærmere på bjerghyttens terrasse.

Herefter gik det videre ad Meraner Höhenweg, der går lidt op og ned ad i 1400-1500 m. højde. Udsigten fra stien var flot. Vi gik til bjerghytten Giggelberg, hvor vi fik en velfortjent frokost. Denne dag stod kartoffelrösti med spejlæg til, og det var bare rigtig godt.

Allan nyder frokosten.

Her er et andet billede fra dagens tur på vej tilbage mod vandfaldet. Byen, der ses nærmest er Rapland, hvor vi boede. Markerne, der ses i dalen er hovedsageligt æblemarker, men de dyrker dog også vin i området:

Så nåede vi tilbage til vandfaldet, og vi kom denne gang tæt ved at gå op langs floden.

Sanne foran vandfaldet. (der kom vandstøv fra vandfaldet helt hen til os).

Tirsdag besluttede vi os for, at vi skulle tage en mindre anstrengende tur, da vi var godt trætte i benene efter de sidste to dages strabasser. Vi tog hen til et område, der hedder "Meran 2000". Her tog vi en lift op i 1900 m. højde, og så ville vi gå en lille tur deroppe. Det viste sig, at der var noget koldt i denne højde den dag. Vi startede i bunden med at have shorts og t-shirt på og endte med, at vi på toppen måtte have lange bukser, trøje og jakke og hætte på. Vi tog endnu en lift længere op, da vi havde købt et kort, der gjaldt for 3 dage i hele Meraner området, hvor vi boede. Her kom vi op i 2000 m. højde, vi gik ind på en bjergrestaurant og varmede os på en gang gulaschsuppe.

Det var koldt, men flot på toppen.

Onsdag kørte vi til Kompatsch, der ligger ca. 5. km fra Rabland. Herfra kørte vi med en meget ny og moderne kabine lift op i 1282 m. højde. Herfra gik turen så rundt i terrænet. Det var også et utrolig flot område.

Der er altid nogle forhindringer, der skal klares:

Vi spiste frokost i en lille hyggelig bjerghytte. Her hjalp hele familien fra barn til bedstefar til med at servere, og det var også et godt sted at spise.

Her ses Allan, mens vi venter på maden.

Torsdag kørte vi til byen Dorf Tirol, der ligger på den anden siden af Meran. Derfra tog vi liften op i 1400 m. højde og gik herfra. Vi startede med at gå på en meget smal sti. Der stod på skiltet at denne rute kun var for folk uden højdeskræk, og det forstod vi straks hvorfor, der var dybe kløfter lige ved siden af stien.

Her ses Sanne på Stien.

Her er udsigten fra stien:

Efter at have gået i mange timer begyndte stien at gå direkte opad, og det var en meget hård vej mod toppen. Da vi endelig nåede toppen var vi godt sultne og trætte. Vi spiste frokost i endnu en bjerghytte, hvor man også kunne overnatte. Vi spiste indendørs, da det var begyndt at småregne. Spaghetti med kødsovs smager ekstra godt, når man har vandret i 5 timer.

Her er udsigten fra hytten:

Fredag var vi godt trætte i ben og knæ, så vi besluttede os for at lave noget helt andet end at vandre. Vi kørte til en botanisk have, der hedder ”Die Gärten von Schloss Truttmansdorff”. Den betegnes som sydtirols attraktion nr. 1. Der er over 80 havelandskaber fra hele verden. Slottet var tidligere feriebolig for Kejser Elisabeth (Sissi ) fra Østrig.

Her ses nogle billeder fra haven:

Vi besøgte bagefter slottet, hvor der er indrettet et turistmuseum, der også er et besøg værd. Her kan man se Sydtirols turisthistorie for de sidste 200 år og hvilken betydning, turismen har haft for området og dens beboere. Det var meget spændende at se, og det var sjovt at se bl.a.gamle sort-hvid filmklip af skiløbere og bjergbestigere.

Her ses slottet:

Vi tog herefter et smut til byen Schenna, der lå i nærheden for at spise frokost. Det var en rigtig lille idyllisk ferieby. Her fik købt flere forskellige slags røget kød og pølser med hjem.

Her er et billede fra Schenna: