Rejsedagbog, Farvel til Peru med et hoejde- og lavpunkt - Arequipa, volcan Chachani og Lima. - RejseUniverset

Farvel til Peru med et hoejde- og lavpunkt - Arequipa, volcan Chachani og Lima.

Denne rejsedagbog foregår i Peru og er en del af rejsen 'Marianne & Axel på Verdensomrejse'.

DagbogInfo

Visninger 1093 gange
Opdateret 2006-05-19 22:47:31
Dagbogsindlæg 31. ud af 33 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Marianne & Axel på Verdensomrejse Tilføj kommentar
Næste dagbogsindlæg: 'Familiebesoeg i Panama.' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'La Paz, Tiahuanaco og Titicaca soeen. Forrige
Peru

RejseInfo

Afrejsedato 2005-10-25
Hjemkomstdato 2006-05-31
Profil sulen
Læs rejsebeskrivelsen: 'Marianne & Axel på Verdensomrejse' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Farvel til Peru med et hoejde- og lavpunkt - Arequipa, volcan Chachani og Lima.

AREQUIPA:

Fra Puno fangede vi en bus med serioese motorproblemer (bestemt ikke sjovt paa bjergveje) til Arequipa, som er vores foretrukne by i Peru, og hvor vi havde et haengeparti fra sidst vi var der - at bestige den 6 km hoeje vulkan Chachani, der taarner sig op over byen.

Vi fik forhandlet os til en udemaerket pris, der enda inkluderede muligheden for at koere et godt stykke ned af bjerget paa cykel fra det hoeje sted 4-hjulstraekkeren kunne kom.

Dagen efter blev vi hentet kl. 9 om morgenen, og efter en lille ekstra 1/2 time brugt paa at chauffoeren skulle betale en boede han fik foran vores hotel var vi paa vej mod hoejderne.

Foerste dag blev vi koert op i en hoejde paa omk. 4800 m.o.h., hvorfra vi derefter vandrede op til vores "base camp" i 5400 m.o.h., hvor vi skulle tilbringe resten af foerste dag. Fra vores lejr kunne vi ioevrigt se en vulkan, der var i ubrud, et godt stykke vaek. Det var dog meget imponerende at se en graa padehattesky stige op ca. hvert 10 min.

Da vi havde faaet etableret vores lejr, stod den paa en let frokost, hvorefter vi slappede af i 2 timer inden vi spiste ved 17-tiden (da var det allerede lidt smaakoldt). Kl. 18 hoppede vi saa i soveposerne for at faa noget soevn inden turen til toppen startede kl. 01 om natten - vi proevede bravt, men vi fik stort set ikke noget soevn, og var derfor ikke specielt friske, da vi blev vaekket af vores guide (Theo) ved 1-tiden.

Vi forlod vores lejr kl. 01.30 og vi naaede toppen ca. 5.5 timer senere, efter noget af haardeste vi endnu har proevet i vores liv, baade fysisk og psykisk.  Den FOERSTE etappe (2 timer, tilbagelagt i baelgravende moerke kun med lyset fra vores pandelamper) var en nogenlunde afslappet vandren op til et pas (5600 m) ved siden af vulkanen 'Angel'. Derefter tog vi steigeisen paa og isoekser frem, hvorefter vi begyndte at traversere hen over en sneskraaning, hvor vi pga. moerket ikke kunne se hvor langt ned vi ville glide hvis vi gled (ret skraemmende!), og desuden var det p..... koldt - vi froes meget om haenderne og vandet froes i vores flasker. Den ANDEN etappe (2 timer) startede i passet mellem vulkanerne 'Angel' og 'Fatima' og bestod af konstant haard, kold, demoraliserende zigzag-vandren opad en stejl bjergside, hvor det ikke var muligt at se toppen. Et lyspunkt var dog, at vi kunne se Arequipa lyse som et taeppe af guld flere kilometer under os. Heldigvis begyndte det at blive lyst paa vejen op, og solen var staaet op et eller andet sted, da vi var naaet op hvor vi skulle vaere. Dette var siden af vulkanen i hoejde med passet mellem 'Fatima' og 'Chachani', og det var foerste sted paa turen, hvor vi endeligt kunne se vores maal (toppen af 'Chachani' i 6075 m hoejde), hvilket var et meget smukt syn og som gav os fornyet mod og kraefter. Den TREDIE etappe (1.5 timer) startede med at vi traverserede rundt om 'Fatima' henover en stejl bjergskraaning, hvor vi nu kunne se praecis hvor langt vi ville ryge hvis vi faldt - SYNKE... Det var ogsaa her vi huskede arrangoerens svar paa vores spoergsmaal om hjelme og reb: "Chachani er ikke et teknisk bjerg, saa det har I ikke brug for!" - hmmm... ikke helt sikker paa, at han havde ret. Men over kom vi da, selvom det i starten var med noget rystende ben. Derefter stod vi paa passet mellem 'Fatima' og 'Chachani', hvor vi affoerte os alt unoedvendigt udstyr, og begyndte at vandre op imod toppen, hvilket pga. hoejden var MEGET haardt og koldt. Da vi endeligt naaede toppen omk. kl. 07, hvorfra der var en helt fantastisk udsigt idet Chachani er det hoejeste punkt i omraadet, var det saa koldt og blaesende, at vi kun blev i smaa 5 minutter for at se os lidt omkring og faa taget de obligatoriske top-billeder, foer vi fortrak ned igen.

Toppen af vulkanen Chachani (6075 m) - vi blev der i ca. 5 min.

Det tog smaa 3 timer at komme ned igen, og heldigvis kunne vi skride nedaf store dele af turen. Paa vejen passerede vi de steder, som vi ikke havde kunnet se i moerket og sank en ekstra klump naar vi saa de aftryk, som faldende klippestykker havde efterladt i sneen. Vi var nede ved lejren igen ved 10-tiden, hvorefter der var smaa 40 minutter til at flade ud i teltet, inden vi skulle pakke alt sammen og vandre de sidste 600 hoejdemeter ned til det sted, hvor en bil ventede paa os.

Da vi totalt udmattede naaede bilen, havde chauffoeren faktisk taget to cykler med, men vi maatte takke 'nej tak', da vi var for traette til at styre en cykel, der koerte ned af bakke (vi kunne end ikke tale klart). Derefter fulgte en (for os) ret haard 2 timers koeretur ned til Arequipa, hvor vi fejrede succesen med et bad og en tur paa argentinsk boefhus. Samme aften fangede vi en natbus til Lima...

 

LIMA:

Vi ankom til hovedstaden Lima morgenen efter (d. 9/5), og fangede en taxi til vores hostel i Barranco-kvarteret, som er det koenneste, roligste og hyggeliste kvarter af kaempebyen Lima. Da vi var kommet paa plads fangede vi straks en taxi ud til det danske konsulat, hvor vi skulle hente nogle ting, som var blevet sendt til os. Taxi-chauffoeren kendte ikke vejen, saa det tog selvfoelgelig lidt ekstra tid, men vi kom da derud, og de havde vores nye pas, koerekort og internationale koerekort, samt Mariannes nye VISA-kort. Axels mor havde ogsaa sent ham en pakke, der bla. indeholdt hans nye DINERS CLUB-kort, undervandshus til hans kamera, hans dykkerlogbog OG DANSK SLIK, men den var ikke kommet endnu selvom det danske postvaesen havde sagt, at det ikke ville vaere noget problem. Dette var faktisk noget af et problem, da skulle naa et fly til Panama City to dage senere.

Dagen efter ringede vi igen til konsulatet, der ikke havde hoert noget nyt, og brugte ellers dagen paa at se lidt paa byen, og proevede (uden held) at finde filmen "Ice Age 2" i engelsk version. Ja, rent faktisk kunne vi ikke engang faa moenttelefonerne i byen til at virke, saa vi var ikke super pro-peruviansk instillede da vi gik i seng, men vi var dog ikke forberedt paa morgendagens oplevelser.

Sidste dag i Lima - som en sidste modloes indsats vi ringede igen til konsulatet om morgenen ved 9-tiden for at hoere om der skulle vaere noget nyt, hvilket der selvfoelgelig ikke var. Vi aftalte dog, at de skulle ringe til postvaesenet for at hoere om pakken skulle vaere et eller andet sted hos dem, og at vi skulle ringe til konsulatet igen ved 12-tiden for at faa den endelige dom. Da vi ringede kl. 12 (vi skulle flyve kl. 15.15) fik vi at vide, at pakken rent faktisk var ankommet til Lima i loebet af natten, men at den sad fast i systemet. Axel fik nummeret til postvaesenet, og efter at have snakket med et par mennesker, fik vi oplyst hvilket postkontor pakken opholdt sig paa, dens nummer og at vi skam godt maatte komme og hente den (nu var det kl. 13). Saa med et spinkelt men flammende haab fik vi pakket resten af vores ting og kaldt paa hostelets chauffoer Carlos, der kendte vejen til postkontoret, hvor vi naaede frem til omk. kl. 13.30. Axel spaenede ind og fik staedigt stille og roligt arbejdet sig frem til den person, som kunne frigive pakken, overtalt hende til at dette var vores ENESTE chance for at hente pakken. Hun var positivt instillet, snakkede med sin chef osv. osv. indtil vi fik det latterlige svar, at pakken skulle vaere i tolden mindst 2 dage mere, og at der ikke kunne goeres noget som helst ved det faktum! Nedboejet tog vi derfra, og naaede ud i lufthavnen en lille time foer vores fly afgik, og var temmeligt godt tilfredse med at forlade Peru, da det lettede!

Noget af et lavpunkt at forlade Sydamerika paa :-(  Men laengere fremme ventede et besoeg hos Mariannes bror Thomas i Panama og en maaneds afslapning i fantastiske Mexico... 

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk