Farvel til ecuador, men foerst "krabning" i hoej fart!

Rejsedagbog

Vi ankom til Quito tidligt om morgenen en dag foer forventet, men udover en rum ventetid foran vores hostel fik det ikke den store betydning for noget som helst. Vores hostel "Secret Garden" var ret hyggeligt, beliggende i den gamle bydel, og  med en laekker tagterasse, hvorfra man kunne se store dele af byen.

Vi naaede ikke at lave saa meget som vi havde haabet i Quito, men det blev dog til udflugter til...

Mitad del Mundo - Verdens Midte (alias AEkvator):

Der kan man jo forsoege at forbinde Nord og Syd.

Eller bygge "bro" om man vil... ;-)

Vi kom lidt sent (kl. 15) ud til Mitad del Mundo, saa museet var desvaerre allerede lukket. Museet viser ellers nogle af de ting, som man kun kan vise paa aekvator, hvor Corioliskraften, som skyldes Jordens rotation, skifter retning. Et klassisk eksempel paa dette er, at vand der loeber ud i toilettet skifter omloebsretning naar man krydser aekvator.

Vores anden lille udflugt bestod i en vandretur mod toppen af et af de lokale bjerge Rucu Pichinchu (4700 m), der vaager over byen. Til det formaal tog vi en helt nyaabnet telekabine et godt stykke op af bjerget og gik resten af vejen.

Desvaerre var vi noedt til at vende om med kun omk. 1 times vandring til toppen, da vi skulle naa tilbage til vores nytaarmiddag... :-(

Vi skulle flyve fra Guayaquil til Santiago kl. 23.00 d. 2. januar, og efter at have forhoert os med forskellige personer i Quito besluttede vi at hoppe paa en bus kl. 10, der skulle vaere fremme ved 19-tiden, for at vaere sikre paa at vi ville vaere fremme tids nok. Det skulle vise sig, at denne ekstra margen var en god ide, da ecuadorianerne er kendt for at protestere over dette og hint ved at blokere veje, og det gjorde de ogsaa denne dag, saa pludselig gik al trafik paa motorvejen ud af Quito totalt i staa. Faktisk saa vi efter lidt tid adskillige biler komme koerende tilbage i noedsporet. Vores bus var ikke lige smidig nok til det nummer, men den kunne til gengaeld godt koere hen over rabatten paa motorvejen (vi var kun lidt taet paa at vaelte) og derefter koere tilbage. Denne manoevre og den efterfoelgende omvej kom til at tage os omk. 2 timer ekstra.

Foerste del af ruten til Guayaquil foregaar af den beroemte 'Caretera del Vulcanes', hvor man kan se 14 af de 20 hoejeste bjerge i Ecuador fra vejen. Men det havde bjergene aabentbart ogsaa sagt til skyer, der havde foerste parket og ikke ville dele.

Da vi havde siddet og stenet i bussen i et par timer bemaerkede Marianne pludseligt noget der bevaegede sig i midtergangen. Dette viste sig at vaere en ecuadoriansk landKRABBE, der var paa vej ned af gangen og ud i foererhuset paa bussen! Vi har hoert om busser, hvori der er grise, faar, geder og hoens, men aldrig foer om krabber - meget meget meget syret. Vi troede da heller ikke vore ejne oejne og det gjorde stewardessen vist heller ikke, men det forhindrede hende ikke i at give et ordentligt hop, da hun saa den (til vores generelle mordskab). Det var sikkert bare Krabbens stop, og den var sikkert bare paa vej ud for at sige, at det var her den skulle af - den kom ihvertilfaelde ret hurtigt af...

Nu skulle man jo tro, at det var enden paa morskaben. Men et par timer senere, da moerket var faldet paa, faldt der pludselig noget ned fra hattehylden foran os. Axel har en lille noedlygte, som han kunne lyse med og foran vores foedder laa der endnu en krabbe. Det var svaert at sige om den eller Marianne var mest hysterisk lige til at starte med, men den saa da ud til at falde meget godt til ro, da den havde sat sig paa Axels fod. Der fik den dog ikke lov til at sidde laenge, idet en eller anden hjerteloes person insisterede paa, at det var dens stop og "satte" den af. Der var ikke flere "krabninger" paa vejen, men Marianne insisterede dog stadig paa at bytte plads, saa hendes hoved ikke var lige under hattehylden.

Vi resonerede os efterfoelgende frem til, at en eller anden maatte have haft et net landkrabber, som vi havde set mange af i bjergene, med i bussen, hvorfra nogle af krabberne saa var undsluppet. Det var underholdende at taenke paa hvor mange krabber, der potentielt kunne kravle rundt i bussen. Interessant nok, saa fik VI, da vi ankom til Guayaquil,  bebrejdende at vide, at det altsaa ikke er tilladt at tage krabber med i bussen - naa ja, vi ligner sikkert bare krabbefarmere... ;-)

Vores fly til Santiago (Chile) lettede omk. kl. 23.30, saa det var tid til at sige farvel til Ecuador, hvor vi nu havde tilbragt omk. en maaned.

Rejsehistorien forsaetter i Chile...