Rejsedagbog, Jul i det groenne - RejseUniverset

Jul i det groenne

Denne rejsedagbog foregår i Ecuador og er en del af rejsen 'Marianne & Axel på Verdensomrejse'.

DagbogInfo

Visninger 1214 gange
Opdateret 2006-02-04 22:20:18
Dagbogsindlæg 15. ud af 33 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Marianne & Axel på Verdensomrejse Tilføj kommentar
Næste dagbogsindlæg: 'Farvel til ecuador, men foerst Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Badebyen Baños i bjergene Forrige
Ecuador

RejseInfo

Afrejsedato 2005-10-25
Hjemkomstdato 2006-05-31
Profil sulen
Læs rejsebeskrivelsen: 'Marianne & Axel på Verdensomrejse' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Jul i det groenne

Coca, var byen som skulle vaere vores udgangspunkt for at komme ud til regnskoven. Efter at have forhandlet ture med forskellige personer, fik vi et juletilbud, som vi ikke kunne sige nej til. Vi fik endda mulighed for at tage ud til junglelejren den samme dag, som vi var ankommet til Coca, og den foerste nat var gratis tilmed + vi fik samtidig mulighed for kampere en af naetterne i regnskoven!

Vi sagde sjovt nok, ja tak....

Den eneste maade at komme til lejren var at sejle. Sejladsen foregik i en lang baad med paahaengsmotor, men ikke noget tag, hvilket vi straks fik at maerke 15-20 min efter vi var taget afsted og Amazonas aabnede sine regnsluser over os. Vi og vores bagage var dog rimeligt godt pakket ind, saa vi var stadig paa toppen da baaden drejede til styrbord ind af en lille snaever flodarm. Her forventede vi straks at laegge til, men tog yderligere 20-30 min snirklen paa den lille flod at komme til vores junglehotel.

Yarina lodge - lige foer et regnskyl.

Hotellet laa paa en lille bakke ned til floden, og havde en stor aaben spisesal, hvor man ydermere kunne ligge i en haengekoeje og kigge ud over regnskoven. Spisesalen havde forskellige husdyr, saasom en tam papegoeje og en stor fugleedderkop, som kom ud paa den samme loftbjaelke hver eneste aften.Maskotten i vores spisesal.

Vores ejen indkvartering viste sig at vaere noget naer det mest luksurioese vi endnu har oplevet paa turen - vi havde vores ejen hytte med ejet toilet & bad (inkl. varmt vand) og tilmed vores ejen lille mikroskopiske gekko. Denne lille gekko boede paa vores badevaerelse, og sidder her paa det yderste led af Axels lillefinger.

 

Adgangen til regnskoven foregik ved at der dagligt udgik adskillige (altid) guidede ture fra hotellet - typisk 3-4 stykker pr. dag. Turene tog mange forskellige former: vi vandrede direkte ud i junglen fra lejren; Vores lille hyggelige gruppe paa vandretur i regnskoven.

vi hoppede ud i en kano og sejlede hen til et sted, hvor vi vandrede rundt; og efter moerkets frembrud sejlede vi i kano med lommelygter i haand mens vi spejdede efter krokodiller, hvis oejne reflekterer lys, i vandet.Axel padler lystigt ned af floden paa udkig efter dyreliv.

Vores faste guide Ricardo var jager og opvokset i junglen, saa han kunne fortaelle noget om stort set hver eneste plante vi moedte paa vores vej. Nu skriver vi plante for det var primaert dem vi saa, idet stort set alle regnskovens ikke-insekt dyr er uhyre sky og formaar at gemme sig godt + at livet i regnskoven foregaar i alle niveauer op til 50 m hoejde, hvor vi kun kunne vaere med nede paa jorden. Naar vi endeligt saa et dyr var det oftest et insekt i jordhoejde eller en fugl/abe hoejt oppe, hvor man stort set kun kunne naa at ane en silluet mod den lyse himmel. Her er et par eksempler paa nogle af de (store) insekter, som vi saa i regnskoven:Tusindben.

Draeberbille.

 

Paa vores foerste fulde dag i junglen tog Ricardo os med til den lokale medicinmands hus. Han var ikke hjemme, men vi fik bla. afholdt en lille konkurrence i pusteroersskydning.  Axel vinder pusteroerskonkurrencen!

Den vandt Axel! MEN dagens bedste skud tilfaldt en amerikaner ved navn Josh, der formaaede, at faa sin pil til at sidde fast i en pil, der allerede sad i den citron vi skoed til maals efter.

Josh' fantastiske pusteroersskud.

...og der var ogsaa tid til at faa malet ansigt.

Ricardo maler Mariannes ansigt.

Yarina lodge havde ioevrigt ogsaa en lille kapuchinabe ved navn Miching, som havde verdens stoerste moderkompleks. Her har han kastet sin kaerlighed paa Marianne, og det kan man jo godt forstaa... :-) 

Marianne og abekatten Miching.

 

En dag da vi sad og spiste frokost foelte Axel pludselig en banke sig paa skulderen. Der var ingen at se, men der var landet en lille hvid ring (taenk donut) paa bordet mellem Axel og Josh. Et oejeblik efter voksede der som et lyn ben ud paa den lille donut, og den loeb af bordet. Axel og Josh floej op og resten af personerne ved bordet fulgte trop! Da det oejeblikkelige shok havde lagt sig skulle vi selvfoelgelig lige se hvad det var, og vi saa denne her. Omkredsen (med ben) svarede ca. til en desserttallerkens...Denne her landede paa Axels skulder.

Synet af saadan et baest betoed selvfoelgelig, at alle straks greb deres kameraer og jagtede det stakkels dyr op under en stol, hvor vi kunne studere det lidt naermere. Ved naermere eftersyn fandt vi ud af at det var en stor, behaaret edderkop. Bemaerk den lille gekkopote, der stikker ud af den hvide pose - det er edderkoppens madpakke den baerer paa...

Vores knap saa velkomne husdyr.

 

Vi var som sagt bla. taget ud i regnskoven for ikke at faa alt for stor hjemve til Jul. Men vi slap ikke for en julemiddag og dertilhoerende fest. Det var faktisk superhyggelig, idet alle de ansatte paa lodgen fik deres familier ud, saa vi var faktisk en god lille skare til aftensmaden. Der blev godt nok ikke sunget julesange eller gaaet rundt om juletraeet (oehhh... hvor var det egentlig?), men til gengaeld blev der danset salsa til den store guldmedalje. Juleaften - vores lille flok af udlaendinge.

Vores sidste nat i regnskoven tilbragte vi i et telt ude paa en lille lejrplads paa en fjern arm af den flod, som lodgen laa ud til. Vi sejlede dertil med vores guide Ricardo, der straks fik en vild (og levende) lejrplads til at se ganske civiliceret ud. Vi spiste vores medbragte varme(!) madpakker, mens vi sad og saa paa fuglene der floej fra traetop til traetop. Da det var blevet moerkt begav vi os ud paa lidt over en times nattevandring i regnskoven paa en sti, som Ricardo inden da havde forberedt. Vi saa ikke saa meget, men der var godt nok nogle store insekter (inkl. givtige edderkopper) hist og pist... Vi var temmeligt traette, saa vi havde ingen problemer med at sove i vores trygge lille telt. Naeste morgen tog vi paa endnu en junglevandring i haab om at se fugle, der soegte efter mad - det blev til en roedhovedet spaette, men ikke meget mere ;-)  Derefter sejlede vi hjem til lodgen, hvor vi spiste en sen morgenmad og ventede paa den baad, som skulle sejle os tilbage til civilisationen samme eftermiddag.

Saa blev det endeligt tid til at sejle afsted. Det blev lidt rigeligt spaendende, da vores baads motor blev ved med at gaa istaa hver eneste gang den koerte i tomgang, og vi skulle altsaa OP stroems for at komme tilbage til Coca, hvor vi ville fange en natbus til hovedstaden Quito.

Vi fik koebt vores busbilletter, men var sindssygt taet paa at misse bussen (laes: Axel laa naesten foran den for at faa den til at vente paa Marianne, der kom loebende), da vi foerst her blev introduceret paa den latinske maade at taenke paa taxi-tider. Man kan IKKE bede en person om at ringe og bestille en taxi til f.eks. om en time! Folk ringer kun efter taxier, der skal komme med det samme. Det braendte vi os paa, da vi havde bedt receptionisten paa vores hotel om at bestille en taxi til 1/2 time foer bussen koerte, men da vi 20 min foer bussen koerte kom og spurgte hvor taxien blev af, spurgte han bare om vi gerne ville have at han ringede efter en taxi til os nu...

Naa men vi naaede som sagt bussen endnu nogle store og smaa oplevelser rigere. Naeste stop Quito...

 

 

 

 

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk