I bus med tarmslyng og djaevlens naese

Rejsedagbog

Da vi besluttede os for at tage videre fra dejlige Cuenca, stak vi naesen mod Riobamba, med det primaere maal at koere en tur paa den beroemte straekning, "El Nariz Del Diablo" (Djaevelens Naese ). Toget koerer tidligt om morgenen og man skal komme endnu tidligere for at faa en god plads...paa taget. 

Vi skulle lige koere 6 timer i bus foer end vi naaede Riobamba. Det er jo ingenting i forhold til de busture, vi har taget i Peru. En god ting ved Ecuador er at alting ligger indenfor en rimelig afstand. Ja, 6 timer i bus er ingen ting...og dog. 6 timer er lang tid i en bus med tarmslyng. 

Vi havde vel koert 3 timer, da bussen stoppede og holdt laengere tid end den normalt ville goere, naar den bare skulle saette nogen af eller tage nogen paa. Marainne graeb muligheden og smuttede paa toilettet paa den restaurant, vi havde gjort hold udfor.

Som man siger paa godt dansk: “Her kommer historien fra hestens egen mund:

Lidt rystet over lugten og de sanitere forhold paa toilettet, sagde jeg paent tak for laan og begav mig ud af restauranten og halvvejs op i bussen. Da jeg pludselig stoppede og bakkede ud igen, for at faa et naermere blik paa det syn, jeg i min hjerne ikke rigtig kunne faa til at stemme. Jo, jo… der hang lange tarme ud af bussens bagagerum. Fra det ene rum, der kun var aabnet en lille smule, hang der tarme ud i guilander. Det andet rum stod helt aabent, og en kvinde stod og skrabede laaange tarme ud og puttede dem tilbage i den toende, som de oprindelig havde ligget i. Laekkert, et busbagagerum fyld med rensende dyretarme.

Vores rygsaekke laa selvfoelgelig i det selv samme bagagerum, godt nok i den anden side af bussen, meeen.... Jo, vi har valgt at tro at tarmene var rensede, men det betyder ikke at vores rygsaekke, efter denne tur, ikke lugtede lidt af...fisk eller renset tarm???. Efterfoelgende har vi koebt et par plastiksaekke som vi pakker vores rygsaekke i, hver gang vi rejser i bus. Vi har tidligere oplevet, at der ikke er nogen respekt omkring folks bagage her, en taske er en taske. Indholdet kan vaere vigtigt, men ikke indpakningen. Vi er glade for vores plastiksaekke. Selvom vores tasker nu lugter lidt af majsmel.

Togturen vi rejste efter var tilgaendgaeld rigtig sjovt. Toget koerer tidligt om morgenen og man skal komme endnu tidligere for at faa en god plads...paa taget. Der sidder man saa hele de 6-7 timer som turen tager. Vi fik en god plads paa tager.

Paa turen  passerede vi smukke landskaber og en masse boern, der kommer ned til skinnerne og vinker. Til gengaeld forventer de at man kaster slik ned til dem. Paa den maade fik vi toemt vores tur-slikpose. Vi havde begge laest, at vi ville komme til koere over lange broer og i tunneller. Det kom vi ikke til, da vi kun fik halvdelen af den tur, vi havde laest os til. Men 6-7 timer paa et rumlende tag, er lang tid nok til at vi var tilfredse med den tur, vi fik.

Det var i hvert fald rart at komme til at sidde i en bus med bloede saeder, paa turen tilbage til Riobamba. Senere fandt vi ud af, at vi havde vaeret meget heldige med vores tur, da en fyr fortalte os, at toget ofte afsporer flere gange paa turen. Det ungik vi heldigvis at opleve. Der var kun meget faa steder paa hele straekningen, hvor vi kunne forestille os at man ville slippe godt fra en afsporing. Men vores erfaring er at de lokale, som regel ved, hvad de goer...