Inka-stien til Machu Pichu

Rejsedagbog

Vi blev hentet tidligt om morgenen paa vores hotel og koerte derpaa afsted til et punkt 88 km fra Cusco, hvor vi skulle begynde vores tur paa den verdensberoemte Inka-sti til Machu Picchu, der for nyligt er blevet stemt ind som et af verdens moderne 7 vidundere.

Paa turen fik vi set en del Inka-ruiner, blomster, fugle (deriblandt mange kolibrier) og selvfoelgelig vanvittig flot natur, der varierede fra semi-tropisk regnskov til sneklaedte bjergtinder.

Vi var enormt heldige med vores tur, idet vi kun var 3 turister i gruppen ialt (os + en franskmand ved navn Frederic) + en guide (yanet) og TRE baerere.

1. dag (ca. 11 km) gik igennem smaa landsbyer og derefter op af en sidegren af Urubamba-dalen, hvor vi passerede igennem endnu et par smaa landsbyer. Vi startede dagen i 2200 m.o.h. og slog lejr i 3000 m. Vi fik ogsaa mulighed for at smage nationaldrikken "chincha", der bestaar af FOR-TYGGET majs, der faar lov til at gaere i et stykke tid foerend det drikkes. Vi kan med det samme konkludere, at man skal vaere en meget desperat (dansk) alkoholiker for at drikke det stads, som bedst kan beskrives, som sur majs-vaelling... :-(

Paa foerstedagen fik vi ogsaa oplevet hvad camping paa peruviansk maner er for noget. Til frokost stod der pludselig et bord med dug og stole til 4 personer og det hele klar til, at vi kunne komme og saette os til hoejbods, (bordet og stolene var blevet baaret med af vores baerere). Maden bestod ioevrigt af tre retter + the - ikke helt helt det vi normalt sammenligner med at vandre og campere, der er vi heldige hvis knor-suppen er varm. Om aftenen var der sat et villatelt op til at sidde og spise i, og om morgenen blev vi vaekket af en fyr, der tilboed os en varm kop coca-the paa thermarestkanten, (en god maade at starte dagen paa). 

 2. dagen  (ca. 10 km) er traditionelt den haardeste paa Inka-stien fordi man begynder med at gaa opad og bliver ved indtil man passerer et bjergpas, "De doede kvinder pas", paa 4200 m.o.h. Marianne kan dog konstatere at passet idag er ufarligt for kvinder, hvis man tager sine forholdsregler og tygger masser af coca. Naar man endeligt er kommet helt derop venter en stejl nedstigning til 3500 m.h.o., hvor man gaar paa sten og trapper naesten hele vejen - det kan ikke anbefales personer som nyligt har gennemgaaet en knaeopperation, set udfra en professionels synspunkt.

Selve turen begyndte i en semi-tropisk skov og efterhaanden som vi steg op blev landskabet mere goldt, indtil der kun var lidt graes tilbage oppe ved passet, hvor der blev gnasket godt med coca-blade paa vej op! Paa nedstigning til vores lejr naaede vi saa langt ned, at der var lidt smaatraer og buske men ikke mere. Vi var ved lejren omk. kl. 14, hvilket gav os masser af tid til at sidde og slappe af + kigge/fotografere fugle og nyde den fantastiske udsigt lige ud for vores telt. Natten havde vi set frem til med en vis aengstelse. Guiden havde beskrevet den som den koldeste og vi havde kun smaa sommersoveposer med paa turen til overnatning i 3500 m.o.h. Det viste sig at gaa udemaerket, idet vi sov med masser af toej (inkl. hue og halstoerklaede) paa.

3. dagen (ca. 16 km) var den smukkeste dag paa Inka-stien. Vi begyndte med at vandre op over endnu et bjergpas - denne gang blot 3900 m.o.h. Ikke den store udfordring efter den foregaaende dag. Efter passet, hvor vi saa en Inka-ruin  dykkede vi saa den i den semi-tropiske regnskov, som ligger i landskabet omkring Machu Picchu. Det var utroligt smukt, med masser af mosbevoksede traer med bregner og blomster haengende ned fra grenene, vandloeb og bambus. Nu kan man jo ikke gaa nedad for evigt, saaaaaa der var lige et pas mere (3850 m.o.h.), som skulle bestiges inden vi kunne begynde nedstigningen til dagens lejr i 2600 m. Det var turens haardeste nedstining. Det er jo en gammel sti og den er godt besoegt, saa nogle af trappetrinnene er naesten slidt helt ned. Vi gled da ogsaa et par gange, men blev reddet af vores bambus-koebt-til-turen-vandrestave. Da stien endelig fladede ud igen, var vi atter omgivet af "skyskov", fugle, mest kolibrier og orkideér. Da vi kom ned til lejeren, fandt vi vores telte pladseret paa en lille terasse. Vi kunne knap komme ind og ud af teltet og dette kunne ioevrigt kun lade sig goere naar vi havde bestaaet proeven med at komme udenom naboteltet.

Ved lejren var der mulighed for at besoege endnu en ruin, "Wiña Waina", det betyder "forevigt ung". Vi syntes at navnet passede perfekt til os og gik hen for at besoege den. Vi blev moedt af et smukt syn. Husene laa i terasser og ved hver terasse var der et lille basin. En vandforsyninge der var forbundet med afloeb udhugget i stenblokke, der efterfoelgende var sat sammen som et pudslesplil. Vandforsyningen virker ioevrit upaaklageligt den dag idag. Det var sent paa aftenen og solen var begyndt at gaa ned. de sidste lysroede solstraaler blev reflekteret paa de snebeklaedte bjergtinder i det fjerne. Vi greb muligheden og uden at blinke navngav vi faenomenet "Andesglûn". Vi gik tilbage for at spise turens sidste middag. og sikke en middag. Vi skulle goere en ende paa alt det mad vores tre baerere havde slaebt paa hele turen. Og der var meget mad. Masser af mad. Vi havde ellers regnet paa det: 4 stole, et bord, 2 stk. 4-mandstelte, et villatelt, en dobbelt gasprimus (m. stor gasflaske), gryder, kedel, tallerkner, bestik, kopper, plastikkrus, servietter og dug + 7 allerede fortaerede maaltider fordelt paa 3 maend i 3 dage, hvor meget plads giver det tilbage til mad? Der var unaturligt meget mad tilbage. Vi er kommet frem til at loesningen maa vaere ta baererne har loebet turen to gange hver dag i syvmilsstoevler. Men alligevel havde de kun sandaler paa naar vi saa dem??? Vi proevede alle tre at goere et indhug i maden, men det saa udsom om maengeden var den samme og at der blot havde vaeret nogen og omarrangere maden paa tallerknerne, da vi var blevet maette. Vi sluttede aftenen af med en lille ceremoni for baererne, hvor de fik tildelt nogle velfortjente drikkepenge.

4.dagen ( 8 km + det loese). Grundet den manglende plads udenfor vores telte, havde vi godt regnet ud at der ikke ville vaere servering af coca-te paa thermarestkanten, denne morgen. Vi stod op kl. 4 og spiste morgenmad, der overraskende nok ikke bestod af resterne af middagen fra dagen foer. Efter morgenmaden begav vi os straks ned til det sidste checkpoint, hvorefter vi fik fri adgang til resten af stien og Solporten. For foerste gang paa turen, lagde vi ud i et ret hoejt tempo. Dette gjorde vi for at undgaa at skulle komme til at slaas om pladserne, om den bedste udsigt ved Solporten. Det gik strygende, lidt op og lidt ned, saa lidt op igen og saa meget op og nu solporten i sigte og ... saa ... lige ... det ... siiiidste ... stykke, endelig oppe og gennem solporten for at se den flotteste, mest fantastiske, udsigten over alle udsigter, (denne motivation driver benene det sidste stykke), for at se....SKYER. Skyer, skyer, skyer over det hele. Det var nu alligevel en fantastisk fornemmelse, at befinde sig paa stedet. At gaa gennem Solporten symboliserede afslutningen paa vores smukke vandretur og begyndelsen til at udforske det sted der var maalet for vores vandretur. To vidt forskellige ting. 

Efter at have siddet en halv times tid og ventet paa at det skulle klare op og paa at guiden, som vi havde givet baghjul, skulle indfinde sig, begav vi os ned gennem skydaekket og mod det sted, hvor Machu Picchu efter sigende skulle befinde sig. Jo taettere vi kom paa ruinerne, jo mere klarede det op. Waina Picchu var dog stadig helt gemt i skyerne. Vi haabede, at vi kunne faa mulighed for at bestige det, og faa set ruinerne i fugleperspektiv derfra.

OLD: "Oplysning til Laeserne af Dagbogen"

Waina Picchu er det lille bjerg, der ALTID  faar sneget sig ind paa billeder, der tages af Machu Picchu ruinerne set fra Solporten og fra den retning.

Vi kom ned til billet-, TOILET- og restaurantomraadet, hvor vi fik opmagasineret vores rygsaekke og hvor Axel, med stor fryd i stemmen udbroed: " Nu lugter min polypropylentroeje ikke af neopren laengere". Gnu eller neopren, hvad der lugter bedst, lader vi laeseren om at bestemme... Solen skinnede nu fra en naesten skyfri himmel og vi havde to timer mellem ruinerne med guide paa.

Derefter fik vi frit loeb blandt de fantastiske sten. Da guiden slap sit tag i os, sprang vi som to harehjorte op af, det nu skyfri, Waina Picchu. Vi naaede op paa den halve tid af hvad guiden havde angivet, takket vaere epo-effekt og fravaeret af tunge rygsaekke. Fra toppen fik vi den mest fantastiske udsigt over ruinerne og Urubambadalen laaangt under os. Vi gik paa opdagelse paa toppen, hvor der fantastisk nok ogsaa er ruiner og et utal af stier der var parate til at foere os til ??? ned???. Efter bjergspurten ned, gik vi storsvedende paa opdagelse mellem ruinerne blandt, velduftende rene turister i meget hvidt toej. Dette gav anledning til en lille sang, den gaar saadan her:

Danmark, kan I hoere os? Den her den gaar ud til yeahr:

(melodi: "kender du det" (alias 'Mona'-sangen)).

          Vi gik bagest lidt alene,

          og lugted' lidt af gnu

          Man sveder faktisk meget

          paa vej til Machu-picchu

          Stien den var lagt,

          alting virkede normalt.

          Vi lugted' til hinanden,

          der var noget ganske galt.

 omk: Vores T-shirt er til skraldesand'n.

         Vi lugter lidt af fjaert.

         Vi baerer mange liter vand,

         men bruger det forkert.

         Aah Axel og marianne hvornaar

         kommer den dag?  

         Hvor I faar mulighed'n

         og I kan tag et bad...

         Amen.

Hvad kan vi sige, vi foelte os inspireret.

Efter sang og efter at have opsoegt endnu et utal af hoejtliggende udsigtsteder, med mulighed for flere fantastiske fotos, begav vi os ud af ruinomraadet for at moedes med vores guid og vores franskmand i byen Aquas Callente. Byen ligger ca.8 km fra Machu Picchu( vi troede at der kun var 4km. dertil). Der gik en bus dertil for 6 US$, men hvorfor betale penge, naar man kan gaa. Stien gik ned ad bakke i haarnaalesving. Vi maerkede stort set ikke at vi havde vores rygsaekke paa igen, ej heller at vi havde taesket op og ned og frem og tilbage i 6 timer. Da stien fladede ud, tog vi en hurtig beslutning om at krydse Urubambafloden og gaa til hoejre. Det var et godt valg, vi naaede frem, men meget meget meget traette. Saa meget for epo-effekten.

Vi spiste en meget dyr frokost og fandt,under den, ud af at vi havde tid til at nyde godt af det som har navngivet byen. Nemlig det varme vand fra kilderne i byen. BAAAD. Vi vidste der var et kurbadested i byen og vi gik alle tre afsted, med det som maal, men uden helt at vide hvor de laa. Vi fandt det. Det var selvfoelgelig det hoejeste sted i byen. Noej, hvor var vi traette og NOEJ, hvor blev der fladet ud, og badet og vasket haar og vasket taer og skiftet toej. Vi blev lige frisket nok op til, at vi kunne slaebe os ned til togstationen og fange vores tog. Der fladede vi ud et par timer, indtil vi skulle skifte over til en bus der koerte os resten af vejen til Cusco og vores hotelvaerelse, hvor vores senge stod og raabte paa os. Det var fantastiske 4 dage og helt klart hoejde punktet paa vores rejse i Peru.