Rejsedagbog, Linier i sandet - RejseUniverset

Linier i sandet

Denne rejsedagbog foregår i Peru og er en del af rejsen 'Marianne & Axel på Verdensomrejse'.

DagbogInfo

Visninger 1100 gange
Opdateret 2005-11-10 15:09:46
Dagbogsindlæg 4. ud af 33 indlæg
Tilføj kommentar til rejsen: Marianne & Axel på Verdensomrejse Tilføj kommentar
Næste dagbogsindlæg: '3300 meter hoej paa cocablade' Næste
Forrige dagbogsindlæg: 'Soeloever og Sand Forrige
Peru

RejseInfo

Afrejsedato 2005-10-25
Hjemkomstdato 2006-05-31
Profil sulen
Læs rejsebeskrivelsen: 'Marianne & Axel på Verdensomrejse' Læs Rejsebeskrivelse

Del med andre

Rejsedagbog

Print Print Rejsedagbogen: Linier i sandet

Denne abe er blot en af mange figurer der er trukket i Nazca oerkenens klippegrund. Abefaetteren her maaler ca. 100 m i hoejde og bredte, saa for at faa et indtryk af hvad linierne forstiller, skal de ses fra luften.

Vi har faaet set linierne, ogsaa fra luften, men dertil hoerer lige en lille historie om taalmodighed, som kan laeses i det efterfoelgende....

Da vi endelig efter et par afslappende dage havde besluttet os for at forlade Huacachina lod vi os lokke af et tilbud, der loed paa transport til og overnatning i et hotel i Nazca, morgenmad, samt en flyvetur over de verdensberoemte Nazca-linier i et lille fly (en 4-personers Cesna) for $60. Det viste sig dog at blive en meget lang og trang proces at komme op at flyve i Nazca...

Vi havde aftalt med vores tour-arrangoer, at han skulle give os et lift til kl. 17-bussen til Nazca og vi havde aftalt at moedes med ham kl. 16.40, men ak - han var ikke at finde. Efter at have ledt i et kvarters tid fandt vi ud af, at han sov siesta og havde sovet over sig (velkommen til Latinamerika)! Det tog ydermere godt 15 min at finde den bil, som skulle give os et lift, saa det gir sig selv, at vi ikke naaede bussen kl. 17. Men hva', saa tar vi da bare kl. 17.30 (taenkte vi), men ak! Den bus var fuld, saa vi improviserede og hoppede paa en anden bus, der skulle samme vej og som var klar til at koere, 50 m laengere nede af vejen. Det viste sig desvaerre, at chauffoeren ikke havde i sinde at koere foerend bussen var HELT fuld, hvilket betoed en lille 1/2 times ventetid indtil de andre passagerer blev saa traette af at vente, at de begyndte at forlade bussen. Yuhuuu! saa var vi igang, men det blev desvaerre ikke til mere end en gang rundt om blokken foer vi var tilbage hvor vi startede, hvor vi saa i al hygge kunne vente 1/2 time mere. Bussen stod hele tiden med motoren taendt og rokkede lidt frem og tilbage for ligsom at sige "jeg tager afsted om et 1/2 minut...", og foerst da folk paa ny begyndte at forlade bussen (denne gang i hobetal) koerte bussen ud af den gaard, hvor den holdt. Denne gang blev turen dog endnu kortere og efter et par hundrede meter stoppede bussen pludseligt hvorefter de lokale naermest galoperede ud af bussen - vi taenkte, at det nok var bedst at goere det samme og fulgte trop. Nede paa gaden var busejerne godt igang med at stuve alle de mange passagerer ind i en minibus og al bagagen paa taget. Vi formaaede rede vores rygsaekke, og efter lidt hoeflig men bestemt insisteren fik vi vores penge tilbage. Saa kunne vi traske tilbage til vores originale busselskab, hvor der stod en bus klar. Den koerte efter ca. 20 min og efter to timers buskoersel i baelgravende moerke var vi fremme i Nazca omk. kl. 21.30!

Nu skulle man jo tro, at historien ender her. Men saa ville den jo ikke vaere en rigtig rejseanekdote. Da vi endeligt stod af bussen ved et moerkt vejkryds var den fyr, som skulle tage imod os, der selvfoelgelig ikke. Vi fik spurgt os lidt omkring og fik at vide at Marco (ja, det hed han altsaa) havde staaet og ventet paa os i to timer, men at han var blevet traet af det og var koert hjem. Ikke noget problem taenkte vi - vi traver bare hen til vores lovede hotel (som vi kendte navnet paa), viser dem vores voucher og ringer til Marco derfra. Vi naaede hen til hotellet, hvor de ikke var videre begejstrede for vores voucher, men invilgede i at ringe til Marco, der da han kom aabenbart ikke syntes om den pris, som hotellet forlangte for et dobbelvaerelse til os. Saaaaaa vi blev koert videre til et andet hotel, hvor der ikke var plads/ogsaa var for dyrt, indtil vi endeligt fik et sted at sove. Vi aftalte med Marco, at han ville hente os kl. 06.30, saa vi kunne vaere blandt de foerste i lufthavnen og derfor blandt de foerste i luften til at se Nazca linierne, som bedst ses i det skraa morgenlys.

Morgenen kom og vi blev rent faktisk hentet kl. 06.30 - WAW, det kunne vaere at alting ville klappe fra nu af - NAIVT!!! Paa vejen til lufthavnen hentede vi ogsaa to hyggelige pensionerede sydafrikanske damer, der ogsaa skulle op og flyve samme morgen. Vi kom frem, vi saa flyet, der saa vaeldigt fint ud - men hov! Der var kun plads til 3 passagerer udover piloten, og de to damer havde betalt $15 mere end os saa de havde foersteprioritet. Marco foreslog, at vi kunne dele os, saa vi kom med forskellige fly, men det syntes vi sjovt nok ikke var nogen god ide. Flyet kom heller ikke i luften med det samme fordi det nu ogsaa kom frem at personalet i kontroltaarnet havde valgt netop den dag til at strejke. Istedet for at sidde og trille tommelfingre i lufthavnen blev vi saa koert ind til byen for at spise morgenmad og tjecke af vores hotel, da vi ellers ikke ville kunne naa det. Kl. 10 blev vi koert tilbage til lufthavnen, hvor vi saa vores fly lande fra FOERSTE tur! Yuhuuu, saa skulle vi afsted! Men naa ja - piloten skulle lige have en "lille" times paakraevet pause. Efter at have set en introvideo og trillet lidt mere tommelfingre kom vi endeligt op og flyve ved 12-tiden.

Selve flyveturen (omk. 35 min) var en fantastisk oplevelse, hvor vi saa de fantastiske Nazca-linier fra oven. De laa paa et stort fladt plateau over byen, og nogle af linierne strakte sig saa langt oejet rakte (fra LUFTEN)... Her er et kort over hvordan linierne ser ud:  

... og historien endte lykkeligt til sidst!

 

Efter at have floejet og spist lidt frokost sammen med to rejsende, som vi havde moedt i lufthavnen, Marc fra Tyskland og Dan fra New Zealand, tog vi ud og besoegte en gammel genopdaget begravelsesplads fra Nazca-cilivilisationen (ca. 1500 aar siden).

 

Det var i et goldt superoede oerkenomraade, hvor det vist ikke havde regnet siden sidste istid. Hvad der gjorde det hele endnu mere syret var, at vi kunne se stumper af skeletter, tekstiler og potter ligge og flyde rundt omkring i oerkensandet uden at nogen tog sig af det...

Samme aften tog vi en natbus til Arequipa. Den koerte selvfoelgelig heller ikke til tiden...

 

Verdens lande

Vælg land:

RejseUniverset

Trænger du til at rejse og opleve noget nyt, så find inspiration og praktiske oplysninger her!

Se eksempler på rejsedagbøger

Partnersites

Copyright RejseUniverset.dk | Kontakt RejseUniverset.dk